Berning & Leonhardt . begejstret rekruttering til hotel- og restaurantbranchen

Berning & Leonhardt - begejstret rekruttering til hotel- og restaurantbranchen

Else Fergo, Jobindex

Bag den fem mand store virksomhed Berning & Leonhardt står selvlærte Tina Berning og Connie Leonhardt. De specialiserer sig på 8. år i rekruttering til den danske hotel- og restaurationsbranche, som beskæftiger næsten 90.000 mennesker. Som så mange andre kom de tilfældigt ind i hotel- og restaurationsbranchen, og forelskede sig i dens dynamik. Hver især fortæller de deres historie til Jobindex.

"Jeg færdiggjorde bankuddannelsen i Jyske Bank" fortæller Connie, Men jeg vidste ret tidligt, at det ikke var dét, jeg havde lyst til. Det var lidt for kedeligt og stillestående for mig, men uddannelsen gav mig en god ballast i forhold til tal og regnskab, og jeg har kunnet bruge det efterfølgende i min karriere.
"Og jeg er regnskabsmæssigt uddannet", supplerer Tina." Men på et tidspunkt arbejdede jeg med Spies Rejsers regnskab og fik udlængsel, så jeg kom på guideskole, og blev Spies guide". Efter et stykke tid fik jeg nok af chartergæster og tog hjem, men med mig havde jeg en udenlandsk kæreste, som jeg ville hjælpe til et job i København. Vi gik ind i Grand Hotel, og søgte om et barjob til ham, men fik at vide, at der ikke var noget, til gengæld ville de gerne ansætte mig! Så begyndte jeg der, og han rejste hjem igen. Det var fint nok.

"Jysk arbejdskraft er solid og stabil"
På et tidspunkt arbejdede Tina i en ledende stilling på Phoenix Hotel Copenhagen, hvor Connie søgte hen "Og jeg kan huske, at udover hendes kompetencer var jeg også glad for at hun var fra Jylland" fortæller Tina: "Sådan er det faktisk stadig væk; folk synes at jysk arbejdskraft er solid og stabil. Det oplever jeg også ved rekruttering i København - hvis man tilføjer at en kandidat er fra Jylland, så er det ofte et plus".

Mødet på Phoenix blev starten på mange års kollegial parløb, og på et tidspunkt arbejdede de begge på Remmen Hotels (i dag NP Hotels). Tina var Connies chef, men kemien var rigtig god, så de besluttede sig for at starte virksomhed. Sammen sagde de op, og fik straks den første rekrutteringsopgave: at finde deres egne afløsere.

"Vi levede af vores feriepenge og vores mænd" Hvad var det sværeste ved at skifte karrierespor til egen virksomhed? "For mig var det, at indstille mig mentalt på, at gå fra den her enormt travle, internationale og myldrende verden som hotel-branchen er, til at skulle arbejde med kun én person i en lillebitte virksomhed" fortæller Connie: "Men det gik jo helt fantastisk, og vi var fra starten af indstillet på, at der ville gå en periode, hvor vi ikke kunne hæve løn".

Vi levede af vores feriepenge og vores mænd. "For mig var det værste at skulle sige op" tilføjer Tina: "Jeg havde et virkelig godt job med spænding, udvikling og et fantastisk godt samarbejde med ejeren, så det var hæsligt at måtte sige farvel".

I har arbejdet sammen i 8 år, bliver I aldrig trætte af hinanden?
"Fordelen er, at vi kender hinanden rigtig godt, men vi har også sørget for, ikke at være for tætte venner i vores fritid" siger Connie: "For at sikre at vi ikke en dag havner i en situation, hvor vi ikke kan blive enige om hvad vej det skal gå, satte vi os fra starten ned med hinanden, og vores advokater, og skrev en - ja man kan vel nærmest kalde det en ægtepagt. En virksomhedskontrakt der, minutiøst nedskrevet, indeholder alt. Hvis en af os en dag ikke har lyst mere, er der ingen diskussion om, hvordan man kommer ud af det her. Det gav en stor tryghed, og det var en rigtig god investering at bruge de første par måneder på. Nu er det aftalt i gode tider, og det er vigtigt. Ligesom med skilsmisser hvor det er hårdt og problematisk, hvis man er nødt til at forhandle i en dårlig atmosfære".
"Og det hjælper nok også, at vi er tolerante mennesker" indskyder Tina .Vi har begge børn, så der er altid forståelse for et familieliv ved siden af arbejdet".

Berning & Leonhardt rekrutterer bla. danskere hjem til Danmark fra London, New York, Hamburg og Sydsverige. Det er en niche, som de finder spændende, og har tænkt sig at videreudvikle og udvide i fremtiden.

Erfaringen med udlandet har også sat de danske forhold i tydeligt perspektiv, og det er ikke altid et kønt syn, konstaterer Connie: "Bl.a. når vi snakker receptionister og tjenere, synes jeg ikke at uddannelsen følger med tiden. I dag, hvor arbejdskraften er lille og det i forvejen er svært at tiltrække unge mennesker til vores uddannelser, mener jeg ikke at hverken receptionist- eller tjeneruddannelsen behøver være så lang, og jeg kan se forskellen på serviceniveauet ved de udenlandske hotel- og restaurantskoler, kontra den danske".

Tina istemmer: "Hotel- og restaurantskolen savner konkurrence og afspejler ikke den dynamik, der er i branchen, men serviceniveauet generelt i Danmark er rædsomt. Det er helt almindeligt i dag, at en ekspedient vender ryggen til, før kunden har forladt butikken. Når jeg er ude med min datter, siger hun altid: "Mor - du må ikke sige noget!" for hun ved godt, hvad jeg mener om det.

Problemet gælder overalt fra virksomhedsreceptioner, til taxachauffører der kun lige gider trykke på knappen, så bagsmækken vipper op, og folk selv kan bakse deres bagage ud".

Hvorfor er mer-uddannelse ikke altid vejen frem?
"Det er ikke noget uddannelse vil hjælpe på" svarer Tina, og ryster på hovedet: "Det der skal til, er en holdnings- og adfærdsændring i samfundet; det er noget af det aller-vanskeligste, selvom det dybest set handler om, at få hænderne op af lommen. Man må forstå, at hvis man fx er receptionist, så er ens rolle at byde folk velkommen, og måske hjælpe dem med at bære kufferten . og det er der ikke noget nedværdigende i. Vi oplever, at der kommer mere og mere fokus på signalværdien i at have en god reception, fordi også virksomheder udenfor hotel- og restaurationsbranchen vægter deres ansigt udadtil højere. De henvender sig til os med et ønske om, at hyre folk fra hotelverdenen, fordi branchen har en stærkere tradition for konservative værdier mht. service. Her er folk som regel mere villige til at rejse sig op, holde stolen og døren og den slags ting".

"Sker der noget om ét sekund, så mærker du det om to sekunder".

Hvad er det, der er så fantastisk ved hotel- og restaurationsbranchen?
"Ha ha hvor meget tid har du?" griner Tina mens øjnene lyser op: Den er utrolig dynamisk! Der er ikke to dage, der er ens. Det er en meget uforudsigelig verden, hvor man ikke rigtig kan lægge tidsplaner og skemaer. Hvad der finder sted et fjernt sted i verden, kan påvirke alt. Sker der noget om ét sekund, så mærker du det om to sekunder. I hotel- og restaurationsbranchen er førstehåndsindtrykket alt. Man får kun én chance - du kan ikke bede kunden om, at komme ind gennem døren igen - så der er et stort spændingsmoment, masser af skiftende ansigter, og en bred kulturel vifte. Vores branche er utrolig tolerant, og vi har alle mulige grupper repræsenteret; forskellige religiøse observanser, seksuelle observanser osv. så vi bliver hverken snerpede eller berøringsangste, fordi vi er vant til forskellige slags mennesker.

"Og den enorme diversitet!" tilføjer Connie, mindst lige så begejstret, "Der er de mange forskellige faggrupper; køkkenet, som er mere backoffice, hvor kokkekunstnere står og kreerer deres retter, over restaurantafdelingen med sin kundeorienterede udadvendthed, til regnskabsafdelingen, og salgsafdelingen som er ude på landevejene. Man kan rejse hele verden rundt, og mulighederne er uendelige". "Ikke at forglemme chancen for at gøre lyn-karriere!" tilføjer Tina: "Du behøver ikke have gulduret, før du får lederansvar. Du kan komme ind som ufaglært i en reception, og 2 år senere være receptionschef, hvis du har flair for det" Man behøver ikke en lang akademisk, teoretisk uddannelse før der sker noget!"

Kilde: Interview med Tine Berning og Connie Leonhardt, maj 2008. Link til Berning & Leonhardt website: HER