Social- og sundheds-assistenter til Dragør Kommune

Kunne du tænke dig en hverdag i naturskønne og rolige omgivelser, hvor din nære relation til borgerne og din høje faglighed er omdrejningspunktet for dit omsorgsarbejde?

Vi søger lige nu 1 social- og sundhedsassistent til Enggården (plejecenter) / Dragør Kommunes hjemmepleje.

Skab glæde og et trygt hverdagsliv i hjemmeplejen

Som social- og sundhedsassistent er hverdagsrehabilitering, aktiviteter og stimulering centrale begreber i dit arbejde. Du er nemlig med til at skabe det trygge hjemlige hverdagsliv for borgerne – og så bruger du selvfølgelig din faglighed på en stor grad af dokumentationsarbejde. I den forbindelse har du et tæt samspil med tværfaglige samarbejdspartnere og beboernes pårørende.

I hjemmeplejen er du primært på husbesøg hos borgere, hvor du udfører helhedspleje. Du hjælper derfor bl.a. med:

  • at få borgerne i tøjet og bade dem
  • sårbehandling
  • medicinhåndtering
  • tidlig opsporing af sygdomme og sundhedsfremme
  • at ordne lettere oprydning
  • andre sygeplejefaglige opgaver.

Og så forbereder du mad og drikke sammen med en borger, som I kan nyde i de grønne omgivelser, imens I får en god snak.

”Du får en høj grad af frihed her. For selvom du ved, hvem vi skal behandle i dag, så bestemmer du selv rækkefølgen. Og vi har også et tæt forhold til en meget jordnær ledelse.”

Viola

Viola - Du får en høj grad af frihed her.

Skab glæde og et trygt hverdagsliv på Enggården (plejecenter)

Som social- og sundhedsassistent er hverdagsrehabilitering, aktiviteter og stimulering centrale begreber i dit arbejde. Du er nemlig med til at skabe det trygge hjemlige hverdagsliv for beboerne – og så bruger du selvfølgelig også noget af din tid på dokumentationsarbejde. I den forbindelse har du et tæt samspil med tværfaglige samarbejdspartnere og beboernes pårørende.

På plejecentret hjælper du bl.a. med:

  • at udføre personlig pleje
  • sårbehandling
  • medicinhåndtering
  • tidlig opsporing af sygdomme og sundhedsfremme.

Og så er det også dig, der spiser frokost med borgerne, ligesom du snakker og hygger med dem. Måske går I fx en tur ud til dammen og hilser på ænderne.

Din hverdag er også fyldt med tiltag, der styrker fællesskabet og ikke mindst livskvaliteten for beboerne. Om sommeren hygger vi i fællesgården eller går ture ved vandet, eller også har vi temaaftener med madlavning og musik. Vi har også en lille bus, så vi kan tage ud af huset – fx på handletur til Amagercentret eller picnic i Dyrehaven.

“Jeg føler ikke, jeg står op og går på arbejde. Tværtimod, så tager jeg af sted for at være sammen med min lille familie. Både beboerne og mine kolleger. Der er bare en kærlig og nær kultur.”

Linda

Linda - Jeg føler ikke, jeg står op og går på arbejde.

Få et arbejdsliv fuld af mening, aktiviteter og udvikling

  • Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi laver hyggelige aktiviteter for både beboerne og på kollegialt plan, fx vores store årlige sommerfest.
  • Du får tilbud om faglige og personlige kurser – og du kan fx blive uddannet praktikvejleder og arbejde med vores elever.
  • Du kan se frem til fleksible arbejdsforhold, hvor du selv får indflydelse på dine arbejdstider samt tilbud om rabat på DSB Erhvervskort og BroBizz.
Få et arbejdsliv fuld af mening, aktiviteter og udvikling

Nysgerrig på, hvordan det er at arbejde hos os? Så klik på videoen nedenfor!

Du er fuld af hjertevarme og har mod på udvikling

Du er fuld af hjertevarme og har mod på udvikling

  • Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring som social- og sundhedsassistent.
  • Du er klar på en hverdag fuld af faglig og personlig udvikling i et aktivt læringsmiljø.
  • Du behersker dansk på skrift og i tale.

Om Dragør Kommune

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune - logo