Bil­ledsko­le­læ­rer til Bil­ledsko­len i Gentofte


Brænder du for billedkunst? Og i særdeleshed for at lære fra dig, og give din entusiasme omkring det visuelle sprog videre til børn og unge? Er du idé- og initiativrig, god til at arbejde struktureret og selvstændigt, og holder du af at arbejde i et kreativt miljø og i et stærkt team? Kan du lide at søsætte både længerevarende forløb, små hurtige projekter og samarbejde med andre, og at se eleverne udvikle sig over både måneder og år? Så er det måske dig, vi mangler?

Stillingen

Vi søger en dygtig billedskolelærer med fast ansættelse fra august 2022 til i alt fire hold på vores skønne og veletablerede Billedskole i Gentofte.

Vi søger en underviser, der kan dække enten en eller begge dage (stillingen kan deles op i to):

Til vores to mandagshold: ”1.-2. klasse” kl. 15-17 og ”7. klasse og op” kl.17-19 og til vores to tirsdagshold: ”3.-4. klasse” kl. 15-17 og ”5.-6. klasse” kl.17-19. Der optages max. 15 elever på hvert hold.

Selve undervisningen starter den 29/8 2022 og løber frem til 2/5 2023. Herudover inkluderer ansættelsen tid til forberedelse, møder, planlægning, indkøb mm.

Vi afslutter sæsonen med en flot forårsfernisering sammen med de øvrige Billedskolehold.

Stillingen har en beskæftigelsesgrad på ca. 11/37.

Din profil og lidt om os

Vi lægger vægt på, at børnene har det rart i Billedskolen og samtidig lærer noget.

Vi leder efter en underviser, som er uddannet indenfor billedkunst, har undervisningserfaring og lyst til at arbejde med børn og unge. Vi forventer at du er fagligt dygtig, alsidig og fuld af gode ideer til både kortere og længere projekter. Er du samtidig udøvende kunstner, der har gang i egen praksis og erfaring ”ude fra virkeligheden” er det et ekstra plus.

Holdene hedder ”Tegning, maleri og skulptur” og det er derfor vigtigt at du kan spille på flere tangenter.

Vi tilbyder gode forhold, bl.a. to fine billedkunstlokaler samt keramikværksted med ovn mm, herlige kolleger og et kreativt miljø på Kulturskolerne, hvor vi holder til sammen med Dramaskolen, Forfatterskolen og Gentofte Musikskole.

Du kan se mere om undervisningen og de andre undervisere på www.kulturskolerne.dk

Ansøgning og proces

Løn - og ansættelsesvilkår svarende til Overenskomsten for musikskolelærere.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 15. august mellem 9:00 og 13:00.

Ansøgning samt dokumentation for uddannelse, undervisningserfaring og cv sendes via link senest d. 7. august 2022.

Antal ledige stillinger:
1