Vi søger en erfaren Java-udvikler, der motiveres af komplekse tekniske udfordringer og ønsker at udvikle robuste løsninger af høj kvalitet. Du får mulighed for at bringe din tekniske erfaring i spil, tage ansvar for udviklingsopgaver og sætte dit faglige præg på løsningerne helt fra de første analyser og designovervejelser til implementering, test og release. Nu har du chancen for at blive en del af et agilt udviklingsteam i Nykredit Property Financing Technology med base i København.
Dit kommende job
Du bliver en del af realkreditdomænet, som består af cirka 170 medarbejdere. Vi leverer og vedligeholderløsninger til formidling af realkreditlån til Nykredit/Totalkredit samt banker tilknyttet Totalkredit-samarbejdet. Vores løsninger understøtter ca. 50 % af udlånene til boligmarkedet i Danmark, og vi arbejder som én samlet værdistrøm efter agile principper. Du bliver en del af et udviklingsteam med ansvar for centrale systemer og API’er inden for rådgivningsområdet og refererer til Development Lead, Laura Wangsgaard Jürgensen.
I teamet arbejder vi både med nyudvikling og med videreudvikling samt modernisering af eksisterende systemer og services. Teamet har både ansvar for implementering af nye løsninger samt vedligeholdelse af eksisterende services. Derfor vil du blive involveret i alle aspekter af udviklingen - fra kravhåndtering og løsningsdesign til test og release. Hovedparten af vores systemer baserer sig på Java-teknologier.
AI er allerede en integreret del af vores udviklingshverdag. I Property Financing Technology arbejder vi aktivt med at udnytte AI på tværs af softwareudvikling, test, dokumentation, videndeling og analyse. Vi anvender IntelliJ IDEA som vores primære udviklingsmiljø med GitHub Copilot, der giver adgang til forskellige sprogmodeller (LLM'er) og understøtter vores daglige udviklingsarbejde. Vi udforsker løbende nye muligheder med AI med fokus på at styrke kvaliteten, effektivisere vores arbejdsgange og skabe reel forretningsværdi.
Et det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du er en erfaren Java-udvikler, som er optaget af, hvordan løsninger kan gøres enklere, mere robuste og mere fremtidssikrede. Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger og skabe løsninger af høj kvalitet i tæt samarbejde med forretningen.
Vi lægger vægt på, at du:
- har solid erfaring med Java-udvikling og trives i tæt samarbejde med udviklere, arkitekter og forretningen,
- er nysgerrig på forretningen og opbygger en god domæneforståelse, som du aktivt bringer i spil, når vi udvikler løsninger,
- har solid teknisk dømmekraft og kan omsætte komplekse problemstillinger til robuste, skalerbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger,
- tager ansvar, skaber retning og bidrager til fremdrift,
- bidrager aktivt til en faglig kultur, hvor tillid, videndeling, sparring og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen.
Teknologisk ser vi gerne, at du har erfaring med flere af følgende:
- Java EE og udvikling af REST- og SOAP-services.
- JAX-RS, JSON, OAuth og Maven.
- GIT, Github og Github actions.
- Databasedesign og relationelle databaser som Oracle og DB2/ MSSQL/AZURE.
- CI/CD, automatiserede byggeprocesser og release automation.
- Eventbaserede løsninger, automatiseret test og moderne integrationsmønstre.
- AI-baserede udviklingsværktøjer og anvendelse af LLM'er i softwareudvikling.
- Du har en relevant IT-uddannelse på kandidat- eller bachelorniveau og har solid erfaring fra lignende stillinger.
- Det vigtigste for os er din tekniske faglighed, din nysgerrighed og din lyst til at tage ansvar og udvikle dig sammen med teamet.
Vi søger en kollega, der både motiveres af at udvikle god software og af at gøre teamet omkring sig endnu bedre.
Din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Realkreditområdet i Digital, Change & IT - Nykredits digitale maskinrum - hvor vi er godt 600 kolleger, fordelt i Aalborg, København og Warszawa, der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank og realkreditplatform. Nykredit er en virksomhed, der baserer sig på holdånd og gode samarbejdsrelationer. Arbejdet sker sammen med forretningen for at sikre, at vi udvikler de rigtige løsninger - også når omverdenen er dynamisk.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Development Lead Laura Wangsgaard Jürgensen på tlf. 22 78 85 41, med spørgsmål til stillingen, teamet eller afdelingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.