Duty Manager til Terminal Bus & Trolley Services

Kastrup

Har du lyst til at tage ansvar for den daglige drift og sikre gode vilkår for både medarbejdere og passagerer?

Som Duty Manager i Terminal Bus & Trolley Services får du en central rolle i at sikre, at driften fungerer effektivt hver eneste dag. Du bliver en del af en travl lufthavnsverden, hvor ledelse, samarbejde og operationel eksekvering går hånd i hånd, og hvor din indsats er med til at skabe en velfungerende oplevelse for både passagerer, kolleger og samarbejdspartnere.

Din nye rolle

Som Duty Manager har du ansvaret for at sikre en stabil, sikker og effektiv drift samt skabe retning og engagement blandt medarbejderne. Rollen kombinerer operationelt ansvar med personaleledelse i et miljø, hvor der løbende skal træffes beslutninger og prioriteres.

Dine vigtigste ansvarsområder er:

  • Sætte retning for, motivere og udvikle medarbejdere gennem synlig, nærværende og engagerende ledelse
  • Sikre en stabil og effektiv daglig drift, herunder driften af terminalbussen
  • Planlægge og koordinere bemanding samt sikre optimal anvendelse af ressourcer
  • Håndtere driftsmæssige udfordringer og træffe beslutninger i en omskiftelig hverdag
  • Følge op på KPI’er, facilitere tavlemøder og sikre løbende forbedringer i driften

Du indgår i en vagtordning hvor arbejdstiderne ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 – 23.00. Derudover arbejder man hver anden weekend som en fast del af vagtplanen.

Din nye afdeling

Du bliver en del af Terminal Bus & Trolley Services (TBT), et engageret team med fokus på stabil drift og høj service. En af vores vigtigste opgaver er driften af terminalbussen, som spiller en central rolle i passagerernes rejse gennem lufthavnen. Som Duty Manager får du en nøglerolle i at sikre den daglige drift, udvikle medarbejderne og forbedre samarbejdet på tværs af organisationen. Samtidig arbejder vi løbende med at optimere processer og skabe endnu bedre oplevelser for både passagerer og kolleger.

TBT ligger organisatorisk under Operational Airport Services som er ansvarlige for den daglige afvikling af flytrafikken og passagerernes rejse gennem lufthavnen. Vi sikrer, at service, drift og operationer fungerer effektivt og sikkert, så den samlede passageroplevelse hænger sammen fra start til slut.

Om dig

Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og trives i en rolle, hvor du både leder mennesker og sikrer en velfungerende drift. Du arbejder målrettet, indgår gerne i samarbejde og sikrer ro i opgaveløsningen, selv i pressede situationer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse og daglig drift, fra en operationel virksomhed
  • Kan motivere, coache og udvikle medarbejdere samt skabe høj trivsel og godt samarbejde
  • Har gode evner inden for planlægning og koordinering og arbejder systematisk med bemanding og prioritering
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk samt samarbejder effektivt med forskellige interessenter
  • Kan træffe velovervejede beslutninger og bevare overblikket i en travl arbejdsdag

Derudover er kørekort kategori B en forudsætning for rollen.

CPH som arbejdsplads

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

I driften arbejder vi midt i det, der får lufthavnen til at fungere. Vi arbejder hver dag for at få fly i luften til tiden, få bagagen frem og sikre, at driften er sikker og effektiv fra første afgang til sidste fly er på jorden igen.

Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, og hvor din indsats er afgørende for helheden.

Hvad vi tilbyder

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og inspirerende fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Manager, Tobias Christian Thjel-Sørensen, Terminal Bus & Trolly Services på TOBIAS.THEJL-SOERENSEN@CPH.DK. Vær opmærksom på, at Tobias ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.

Du skal kun uploade CV (uden billede) – ingen ansøgning. Skriv gerne din motivation for at søge jobbet øverst i CV'et.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage dit CV snarest muligt dog senest den 22. november. Vi vurderer ansøgninger løbende.

Vi skaber forbindelse til verden

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

681 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.