Manager for Backend Development

Kolding

Kokmose 3

Vil du udvikle mennesker, styrke tekniske teams og være med til at skabe de løsninger, der får GLS' forretning til at hænge sammen?

Hos GLS udvikler vi forretningskritiske løsninger, som hver dag understøtter pakkens rejse og bruges af millioner af pakkemodtagere, chauffører og medarbejdere. Det stiller store krav til vores softwareudvikling - og ikke mindst til de mennesker, der står bag.

Vi søger en Manager for Backend Development, der brænder for personaleledelse og motiveres af at skabe rammerne for et stærkt udviklingsteam. Du får en central rolle i at udvikle både mennesker og teknologi, sætte en tydelig retning og sikre, at teamet trives og leverer stabile løsninger af høj kvalitet.

Ledelse af mennesker og softwareudvikling

Som Manager for Backend Development får du personaleansvaret for vores backendudviklere. Din vigtigste opgave bliver at skabe de bedste betingelser for, at den enkelte medarbejder og teamet som helhed kan lykkes. Det gør du gennem nærværende ledelse, løbende sparring og fokus på trivsel, faglig udvikling og fælles resultater.

Du bliver samtidig en vigtig faglig sparringspartner for udviklerne. Med din tekniske forståelse skal du kunne udfordre faglige beslutninger, stille de rigtige spørgsmål og bidrage til, at teamet arbejder med de rette løsninger. Du behøver ikke selv at have svar på alle tekniske spørgsmål, men du skal forstå udviklernes hverdag og kunne se de forretningsmæssige og tekniske konsekvenser af deres beslutninger.

Du kommer blandt andet til at:

  • Have personaleansvar for backendudviklerne og sikre deres trivsel, motivation og faglige udvikling gennem løbende sparring og feedback
  • Sætte retning for teamet og skabe sammenhæng mellem mål, prioriteringer og den daglige opgaveløsning
  • Sikre de rette kompetencer i teamet gennem rekruttering, onboarding og løbende kompetenceudvikling
  • Understøtte et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, teknisk kvalitet og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen
  • Følge op på trivsel, kapacitet og leverancer samt skabe fremdrift og fjerne organisatoriske forhindringer
  • Samarbejde tæt med Product Owners, softwarearkitekter, projektledere og øvrige teams i IT om at omsætte forretningens behov til robuste og skalerbare løsninger

Du får også en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af vores agile arbejdsform og DevOps-kultur med fokus på automatisering, kvalitet og stabile løsninger i vores cloud-first setup.

En nærværende leder med teknisk forståelse

Vi leder efter dig, der motiveres af at udvikle mennesker og skabe stærke teams. Du er en tillidsvækkende leder, der kommunikerer tydeligt, involverer dine medarbejdere og giver plads til faglig selvstændighed. Samtidig formår du at sætte retning, skabe overblik og sikre fremdrift - også når opgaverne er komplekse, og forskellige hensyn skal balanceres.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse af softwareudviklere eller andre tekniske specialister.
  • Har en relevant IT-uddannelse eller teknisk baggrund kombineret med dokumenteret ledererfaring.
  • Har en god teknisk forståelse og kan sparre kvalificeret om moderne softwareudvikling uden nødvendigvis selv at være teknisk ekspert.
  • Har kendskab til cloudbaseret softwareudvikling, DevOps, CI/CD og automatiseret test.
  • Er en stærk kommunikator og samarbejdspartner, der kan begå sig på både dansk og engelsk.

Dit nye team og din hverdag

Du bliver en del af en velfungerende IT-afdeling med mere end 80 medarbejdere fordelt på flere teams. Her arbejder vi med forretningskritiske løsninger i en kompleks system- og integrationsarkitektur, hvor kvalitet, stabilitet og skalerbarhed er afgørende.

Vores backendudviklere arbejder cloud-first med Azure og har stort fokus på DevOps, automatisering og løbende forbedringer. Stemningen er åben og uformel, og der er stor lyst til at lære nyt, dele viden og hjælpe hinanden.

Som Manager for Backend Development får du en vigtig rolle i at skabe sammenhæng på tværs af udvikling, arkitektur, projekter og forretning. Du arbejder tæt sammen med din leder om at omsætte retningen for softwareudviklingen i GLS til konkrete initiativer, samtidig med at du er tæt på medarbejdernes hverdag.

Vi lægger stor vægt på den tætte dialog og det daglige samarbejde. Derfor forventer vi, at du som udgangspunkt er fysisk til stede på kontoret mindst fire dage om ugen.

Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os

Hos GLS tror vi på, at mennesker gør forskellen. Vi sætter mennesket først - både når det gælder vores medarbejdere og vores kunder. Derfor arbejder vi for at skabe en arbejdsplads, hvor du føler dig tryg, bliver hørt og oplever, at du er en vigtig del af fællesskabet.

Hos os kan du blandt andet se frem til:

  • Et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt fra start.
  • Fleksible arbejdstider.
  • En omfattende sundhedsforsikring for dig og dine børn.
  • En lækker frokostordning.
  • Aktiviteter og fællesskab via vores personaleforening - også for din familie.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem GLS Academy og specialiserede uddannelser.

Hos GLS handler det om mere end pakker. Det handler også om at tage ansvar og ejerskab. Vi arbejder målrettet med ESG og investerer blandt andet i elektrificering af vores flåde, trygge arbejdspladser og en forretning med høj etik.

Klar til næste skridt?

Vil du være med til at udvikle både mennesker og forretningskritiske løsninger, der hver dag gør en forskel for millioner af brugere?

Send os dit CV, og besvar ansøgningsspørgsmålene senest 1. december 2026. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Software Development Manager Morten Jepsen på Morten.Jepsen@gls-denmark.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansættelsestype: Fastansættelse

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

”Vi står aldrig stille. Vi arbejder konstant med live data, og opgaverne er aldrig helt de samme.”

”Vi står aldrig stille. Vi arbejder konstant med live data, og opgaverne er aldrig helt de samme.”

Elvir Fejzic, Software Developer

I IT udvikler vi fremtidens standard for pakkedistribution

GLS - Innovative teknologier

Arbejd med innovative teknologier

IT ledsager hver eneste pakke på sin vej, og uanset om det er pakkeruter eller vores app, ligger der avancerede IT-systemer bag. IT-afdelingen hos GLS er et moderne softwarehus, hvor vi arbejder med de nyeste teknologier.

GLS - Vores kultur

Bliv en del af en unik kultur

Vi har en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, ansvar og en sund balance mellem rammer og rum.

GLS - Styrken i diversitet

Oplev styrken i diversitet

Vores fællesskab er helt unikt og rækker ud over både afdelingen og arbejdet. Du får mere end 60 kolleger i IT med forskellige nationaliteter, og vi bruger hinanden på tværs af funktioner, når vi udvikler fremtidens standard for pakkedistribution.

GLS - Vi udfolder dit potentiale

Udfold dit potentiale

Vi ser hver eneste medarbejder og tror på fortsat udvikling. Vi hjælper hinanden med at blive dygtigere og tilbyder blandt andet specialiserede IT-uddannelser, der klæder dig godt på med nye kompetencer.

Mød Morten, Software Development Manager hos GLS Denmark

Mød flere af vores medarbejdere Se vores medarbejderfordele

Rekrutteringsprocessen

”Glæd dig til en grundig onboarding, hvor du bl.a. samles med alle nye ansatte på tværs af landet til to spændende dage med fokus på relationer og det, du bliver en del af.”

Rikke Gosmand, HR Advisor
Læs mere om vores onboarding
GLS - Din karriere hos GLS

Din karriere hos GLS

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder får en god start hos GLS. I din onboarding møder du dine nye kolleger og lærer GLS at kende, så du føler dig velkommen med det samme.

GLS - Ledelse hos GLS

Ledelse hos GLS

Vi motiveres alle af at have indflydelse på egne opgaver, og vores ledere udviser tillid, uddelegerer ansvar og arbejder for et åbent og trygt miljø.

Lande

40

Medarbejdere

22000

Mio. pakker om året

870

GLS - Bliv en del af teamet