Gruppebillede af Fibia kolleger. De står udenfor og kigger smilende ind i kameraet.
Tilst

Projekterings- og dokumentationsmedarbejder med blik for data og detaljer

Fibia forbinder Danmark med fremtiden. Vi er en af Danmarks største leverandører af fibernet og arbejder hver dag med at udvikle og vedligeholde den infrastruktur, som skaber stabile forbindelser for vores kunder.

I Projektering og Dokumentation arbejder vi i krydsfeltet mellem netværk, data, systemer og processer. Vi omsætter behov og beslutninger til gennemarbejdet projektering og dokumentation, så data afspejler virkeligheden og kan bruges sikkert videre i organisationen. Du bliver en del af et fagligt engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løser både planlagte opgaver og komplekse sager, som ikke altid passer i en standardskabelon. Vores hverdag er præget af udvikling, nye arbejdsgange og tæt samarbejde med flere dele af forretningen. Vores medarbejder siger om dagligdagen:

Jeg sætter pris på, at vi har høj faglighed, samtidig med at der er plads til spørgsmål og sparring. Vi lykkes bedst, når vi deler viden og sammen får detaljerne til at hænge sammen.

Om jobbet

Du får en central rolle i at sikre kvalitet og sammenhæng i vores projektering og dokumentation. Opgaverne vil variere, men kan blandt andet være at:

  • Projektere og dokumentere fiberinfrastruktur samt sikre, at løsninger og registreringer er gennemarbejdede.
  • Arbejde struktureret med data og gennemføre kvalitetssikring, rettelser og opdateringer i relevante systemer.
  • Analysere sager, hvor data, proces og den faktiske virkelighed ikke stemmer overens.
  • Følge og anvende fælles processer - og bidrage konstruktivt, når de skal forbedres eller ændres.
  • Samarbejde med kolleger og interessenter på tværs af organisationen om afklaringer og leverancer.
  • Bidrage til videndeling, ensartede arbejdsgange og løbende forbedringer i teamet.
  • Håndtere både driftsnære opgaver, forespørgsler og mere komplekse problemstillinger med blik for helheden.
  • At lære og arbejde med vores net både i øst og vest Danmark og arbejde på tværs af vores team i Tilst og Haslev.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du motiveres af at skabe orden, kvalitet og brugbare løsninger. Du behøver ikke nødvendigvis kende alle vores systemer fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at lære, undersøge og følge en sag helt til dørs.

  • Du har en relevant teknisk, administrativ eller dataorienteret baggrund - eller tilsvarende erfaring fra praksis.
  • Du har interesse for projektering, dokumentation, data, systemer og processer.
  • Du arbejder grundigt og ser detaljer, uden at miste forståelsen for den samlede proces og kundens eller forretningens behov.
  • Du er analytisk, nysgerrig og vedholdende, når en opgave kræver afklaring på tværs af data og fagområder.
  • Du kan strukturere din egen opgaveløsning og kommunikere tydeligt om fremdrift, afhængigheder og udfordringer.
  • Du er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til teamets fælles opgaveløsning og videndeling.
  • Du er forandringsparat og har lyst til at være en del af en virksomhed i transformation, hvor systemer, processer og prioriteringer udvikler sig.

Arbejdssted

Tilst: Vores lokation i Jylland ligger i Tilst v/ Aarhus. Derfra er gode transportmuligheder fra og til Tilst. Lokationen ligger tæt på motorvej E45, og der går bybus direkte fra og til Aarhus Banegård.

Vi tilbyder dig

  • Et job med faglig variation og mulighed for at få indflydelse på kvalitet, arbejdsgange og løsninger.
  • Et miljø med engagerede kolleger, samarbejde og mulighed for løbende faglig udvikling.
  • En hverdag i en virksomhed i transformation, hvor dine evner til at skabe struktur og kvalitet gør en reel forskel.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og øvrige personalegoder, herunder kantineordning, firmabetalt bredbånd og mobiltelefon.
  • Gode muligheder for videre udvikling i Fibia.

Vil du vide mere

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Line Gry Hansen på 2145 5134.

Hvordan kommer du videre

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV. Ansøgninger, som sendes via e-mail e. lign., kommer ikke i betragtning til stillingen.

Ansøgningsfrist er søndag den 29. november.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ikon af en cirkel med 2 pile der går i ring

Ansættelsestype: Fastansættelse

Ikon af et ur

Ugentligt arbejdstid: Fuldtid

Ikon af et wifi symbol

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

En kvindelig og mandlig kollega hos Fibia, har en samtale i et kontormiljø.
En mandlig Fibia ansat, smiler til kameraret fra sin varevogn.
En kvindelig smilende Fibia medarbejder, sidder og snakker udenfor.

Et fællesskab med plads til fart og fordybelse

Hos Fibia mærker du hurtigt energien. Vi er i rivende udvikling og det er vores dygtige medarbejdere, der driver rejsen fremad. Her er plads til personlighed og humor og vi er drevet af et fællesskab, hvor du godt kan glæde dig til f.eks. dialogmøder, DHL-stafet, julefrokost og teambuilding-events med din afdeling.

Du bliver en del af en arbejdsplads med over 400 kolleger, hvor faglighed er noget, man deler.

Uanset om du brænder for kode, kabler eller kunderejser, bliver du en del af en kultur, hvor nørderi og nærdemokrati går hånd i hånd. Beslutninger bliver ikke kun truffet på chefgangen og det kan mærkes. Fordi vi ved, at de bedste løsninger ofte starter med en kollegas gode idé.

Hvis man tager ansvar, får man ansvar og anerkendelse. Det er fantastisk!

Kean, Driftspecialist

Du kommer med i en ny stor transformationsopgave med indflydelse og man skal anvende mange talenter samtidig, det er både sjovt og spændende

René, Udviklingschef
Gruppebillede af Fibia kolleger indenfor. De står foran en grøn væg.
Fiberteknik hos Fibia på vej ud af sin varevogn.
En mandlig kollega sidder og arbejder ved sin computer.
En mandlig kollega står ved siden af sin varevogn og taler med kunder.
En mand og en kvinde, begge iført en gul tshirt, griner i et kontorlandskab.
Fibia - slideshow næste knap
Fibia - slideshow forrige knap

Er du klar til at forme fremtidens digitale landskab?

Udforsk vores ledige stillinger og tilmeld dig vores jobagent, og bliv en del af Fibia-familien.

Tilmeld dig vores jobagent her