Gruppebillede af Fibia kolleger. De står udenfor og kigger smilende ind i kameraet.
Tilst

Netværksspecialist med fokus på sikkerhed

Om jobbet

Som Netværksspecialist hos Fibia bliver du en nøgleperson i at sikre, at vores Core-net og tilhørende infrastruktur altid kører stabilt, effektivt og sikkert. Vi leder efter en profil, der trives med komplekse netværksarkitekturer, men som samtidig motiveres af Hands-on og konfiguration af netværket.

Du bliver en del af Netværksdesign og Kapacitet, hvor vi arbejder med design, arkitektur, kapacitet og den tekniske udvikling af Fibias aktive net. Sammen med 20 andre specialister og arkitekter er vores hovedopgave at sikre det bedste fundament for en del af den Kritiske infrastruktur i Danmark.

Din rolle bliver særlig. Du kommer til at arbejde dedikeret med netværkssikkerhed, primært på vores aktive netværksudstyr og den tilhørende infrastruktur.

Om rollen og dine opgaver

I denne stilling får du en alsidig hverdag med stor indflydelse. Dit primære fokus vil være at designe, implementere og vedligeholde netværksløsninger i samarbejde med andre specialister og arkitekter og vedligeholde High- og Low level design.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Hardening og optimere Fibias netværksinfrastruktur med fokus på sikkerhed, høj tilgængelighed og performance.
  • Vulnerability Management - Vurdere potentielle sikkerhedstrusler, sårbarheder og uregelmæssigheder, foretage triagering samt prioritering af sårbarheder
  • Første del af Patch management – Udvælge korrekt Software, patches m.m., foretage test og risikovurderinger, samt overdrage til Patch Managers til udførelse.
  • Implementere sikkerhedspolitikker i overensstemmelse med gældende standarder (f.eks. ISO27001/NIS2).
  • Deltage i projekter, hvor du sparrer med arkitekter og projektledere for at sikre, at sikkerhed tænkes ind fra starten (Security by Design).
  • Fejlfinde og løse komplekse netværks- og sikkerhedsproblemer (Level 3/4)

Om dig

Vi forestiller os, at du har en solid netværksmæssig baggrund og erfaring fra en lignende hands-on rolle – gerne hos en SP eller en større enterprise-virksomhed. Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Stærk netværksforståelse: Du har dybdegående kendskab til TCP/IP, routingprotokoller (OSPF, BGP) og switching.
  • Hands-on erfaring: Du er vant til at arbejde i CLI og konfigurere udstyr fra førende producenter (f.eks. Cisco, Juniper, Fortinet, Palo Alto eller lignende).
  • Relevante certificeringer: Det er en fordel, hvis du har certificeringer som CCNP (Routing/Switching/Security), JNCIP eller lignende. Men det er ikke et krav.
  • Struktureret og analytisk: Du bevarer overblikket og arbejder metodisk med fejlfinding.
  • Sprog: Du kommunikerer fejlfrit på dansk og engelsk, både i skrift og tale.
  • Sikkerhedsgodkendelse: Da det er arbejde på samfundskritisk infrastruktur, er det et krav at du kan sikkerhedsgodkendes af PET og Styrelsen for samfundssikkerhed.

Vi tilbyder

Hos Fibia bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi digitaliserer Danmark samt:

  • Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for at sætte dit præg og se løsninger bliver realiseret
  • En uformel omgangstone med plads til humor og gode kolleger.
  • Attraktive ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedsforsikring og fleksible arbejdsvilkår (herunder mulighed for hjemmearbejde).
  • Muligheden for at arbejde med moderne teknologi i stor skala.

Hvordan kommer du videre?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Kristian Munck på mail jemun@fibia.dk eller på telefon 30890542. Lyder muligheden spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest søndag den 15. november. Ansøgninger, som sendes via e-mail eller lignende, kommer ikke i betragtning til stillingen. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ikon af en cirkel med 2 pile der går i ring

Ansættelsestype: Fastansættelse

Ikon af et ur

Ugentligt arbejdstid: Fuldtid

Ikon af et wifi symbol

Hjemmearbejde: Muligt

En kvindelig og mandlig kollega hos Fibia, har en samtale i et kontormiljø.
En mandlig Fibia ansat, smiler til kameraret fra sin varevogn.
En kvindelig smilende Fibia medarbejder, sidder og snakker udenfor.

Et fællesskab med plads til fart og fordybelse

Hos Fibia mærker du hurtigt energien. Vi er i rivende udvikling og det er vores dygtige medarbejdere, der driver rejsen fremad. Her er plads til personlighed og humor og vi er drevet af et fællesskab, hvor du godt kan glæde dig til f.eks. dialogmøder, DHL-stafet, julefrokost og teambuilding-events med din afdeling.

Du bliver en del af en arbejdsplads med over 400 kolleger, hvor faglighed er noget, man deler.

Uanset om du brænder for kode, kabler eller kunderejser, bliver du en del af en kultur, hvor nørderi og nærdemokrati går hånd i hånd. Beslutninger bliver ikke kun truffet på chefgangen og det kan mærkes. Fordi vi ved, at de bedste løsninger ofte starter med en kollegas gode idé.

Hvis man tager ansvar, får man ansvar og anerkendelse. Det er fantastisk!

Kean, Driftspecialist

Du kommer med i en ny stor transformationsopgave med indflydelse og man skal anvende mange talenter samtidig, det er både sjovt og spændende

René, Udviklingschef
Gruppebillede af Fibia kolleger indenfor. De står foran en grøn væg.
Fiberteknik hos Fibia på vej ud af sin varevogn.
En mandlig kollega sidder og arbejder ved sin computer.
En mandlig kollega står ved siden af sin varevogn og taler med kunder.
En mand og en kvinde, begge iført en gul tshirt, griner i et kontorlandskab.
Fibia - slideshow næste knap
Fibia - slideshow forrige knap

Er du klar til at forme fremtidens digitale landskab?

Udforsk vores ledige stillinger og tilmeld dig vores jobagent, og bliv en del af Fibia-familien.

Tilmeld dig vores jobagent her