Kastrup
Vil du være med til at sikre, at flytrafikken kan afvikles sikkert, effektivt og rettidigt, selv når lufthavnen er under konstant udvikling? Du en nøglerolle i koordineringen mellem drift og projekter på airside, hvor du sikrer, at infrastrukturlukninger og anlægsaktiviteter planlægges uden at kompromittere den operationelle kapacitet.
I denne rolle er du med til at skabe de bedste rammer for en sikker og effektiv drift af lufthavnens airside-områder. Du bliver bindeled mellem projekter, planlægning og operationel drift og får ansvar for at sikre, at aktiviteter og infrastrukturlukninger gennemføres på en måde, der understøtter kapacitet, sikkerhed og regularitet.
Rollen giver dig mulighed for at arbejde i et unikt og alsidigt driftsmiljø med mange samarbejdsflader og stor betydning for lufthavnens daglige drift.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Derudover skal du bidrage til det gode samarbejdet mellem Airside Information Services (AIS), projektledere og øvrige interessenter gennem struktur, standardisering og tydelige processer.
Hver dag sikrer Safe & Secure Operations, at lufthavnen fungerer sikkert og effektivt fra start til slut. Området har ansvaret for den operative drift på tværs af lufthavnen, fra flyoperationer og bagage til infrastruktur, compliance og støttefunktioner. Du bliver en del af et område med tæt kobling til driften, hvor vi arbejder for at få tusindvis af rejsende og fly sikkert og rettidigt gennem lufthavnen.
Du bliver en del af Airside Strategy & Capacity Management, som består af fem teams med fokus på operationel kapacitetsstyring, analyse, procesoptimering og planlægning. Afdelingen rummer en bred vifte af kompetencer og er kendetegnet ved høj faglighed, tæt og effektivt samarbejde og et konstant fokus på at udvikle processer og teknologi, der understøtter morgendagens operation. Du bliver en del af et nyt team, som forventes at vokse med flere nye kolleger i det kommende år.
Du trives i en rolle, hvor mange aktiviteter skal balanceres samtidig, og hvor du skal skabe overblik i en kompleks drift med mange interessenter. Du er nysgerrig, struktureret og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for både drift og projekter.
Vi forestiller os, at du:
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.
Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen.
Du bliver integreret i et fagligt dygtigt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med andre områder og faggrupper i CPH, og hvor vi omsætter mål til løsninger, der får lufthavnen til at fungere i dag og sætter retning for fremtidens udvikling.
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og engageret fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Lone Andreasen, Manager, Airside Planning & Support på l.andreasen@cph.dk. Vær opmærksom på, at kontaktpersonen ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.
Du skal kun uploade CV (uden billede) – ingen ansøgning. Skriv gerne din motivation for at søge jobbet øverst i CV'et.
Vi ser frem til at modtage dit CV, som du bedes sende snarest muligt og senest den 18. november. Vi læser løbende ansøgninger.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Read more
677 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.
Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Gæstfrihed
Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.
Partnerskab
Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.
Respekt
Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.
Stolthed
Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.