Tapperioperatør til aftenhold på Holstebro Mejeri
Drømmer du om et job, hvor du bliver udfordret fagligt og personligt, og hvor du i samarbejde med dine kolleger, bidrager til, at det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag? Så har du muligheden som operatør på Holstebro Mejeri.
Vi producerer smør, blandingsprodukter samt flødeost, som sælges til markeder verden over. Mejeriets mere end 600 medarbejdere er engagerede og har stort fokus på sikkerhed, fødevaresikkerhed og ikke mindst arbejdsmiljø.
Forandringsparat og samarbejdsvillig operatør med godt humør
Jobbet som operatør kræver teknisk forståelse, da vi hver dag skal sikre, at maskinerne kører optimalt for, at vi kan leve op til vores høje krav.
Din hverdag kommer typisk til at bestå af at overvåge og betjene tappemaskinerne. Du har fokus på sikkerhed, løbende forbedringer, spild og hygiejne for at sikre opretholdelse af den gode kvalitet.
Krav til faglige- og personlige kompetencer
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring med pakke- og tappeprocesser og har ”skruet” hænderne godt på. Du har et positiv mindset, er udviklingsorienteret og har flair for IT. Dine samarbejdsevner er helt i top og du begår dig godt på dansk. Du trives godt i et miljø i forandring, hvor sikkerhed, trivsel, kvalitet og effektivitet er de allervigtigste overskrifter.
Arbejdstider
Du bliver tilknyttet vores flødeostproduktion i Tapperiet, der arbejder mandag-torsdag fra kl. 14.00-22.00 og fredag fra kl. 13.10-20.20.
Løn afregnes efter Mejeribranchens Fællesoverenskomst.
Ansøgning og kontakt
Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi gennemlæser ansøgninger løbende og lukker rekrutteringerne, når de rigtige kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen kan du skrive til teamleder Jan Korsgaard på JAKOR@arlafoods.com