Er du motiveret af at skabe synlig og hurtig værdi for Nykredit-koncernens kunder og kolleger? Brænder du for procesoptimering og automatisering, og kan du omsætte komplekse udfordringer til effektive løsninger? Så har vi en spændende mulighed til dig.
En ambitiøs automatiseringsagenda og bredt samarbejde i koncernen
Vi er et engageret og ansvarsbevidst automatiseringsteam, der arbejder for at revolutionere Nykredit-koncernens arbejdsprocesser gennem automatisering og innovation. Vores mission er at skabe mere effektive processer og styrke både kvalitet og kundeoplevelse på tværs af koncernen.
Hos os bliver du en del af et team, der har ansvaret for at drive udvikling og forvaltning af organisationens automatiseringsløsninger. Du får mulighed for at blive en del af en spændende rejse, hvor vi er med til at modne og flytte Nykredit-koncernen mod øget anvendelse af både eksisterende og nye automatiseringsteknologier.
I denne rolle får du det primære ansvar for at samle og koordinere en række drifts- og driftskonsulentrelaterede opgaver, som i dag går på tværs af flere personer. Du bliver med til at skabe tydeligt ejerskab, en mere ensartet struktur og en robust, sammenhængende håndtering af den daglige drift, som primært varetages af vores driftsteam i Polen.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Varetage det primære ansvar for driften og relaterede projektopgaver samt koordinere indsatser på tværs af teamet og relevante samarbejdspartnere.
- Videreudvikle og tage ansvar for PLC-processen for automatiseringsløsninger i Nykredit-koncernen.
- Administrere Power Platformen og etablere en tydelig proces for miljøer, adgange, kontroller, monitorering samt ejerskab og drift af løsninger.
- Understøtte organiseringen af Citizen Development-løsninger og sikre klare rammer for dokumentation, overdragelse og support.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger en profil med solid faglig erfaring inden for drift, forvaltning og koordinering, gerne fra et team, der har arbejdet med automatiseringsteknologier såsom UiPath eller Power Platform. Du har forståelse for governance og kan omsætte behov til klare processer, standarder og ansvarsfordelinger. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med administration af Power Platformen, herunder miljøer, adgangsstyring, kontroller og monitorering, samt kendskab til organisering og forvaltning af Citizen Development-løsninger.
Som person er du struktureret, ansvarstagende og motiveres af at skabe orden og stabilitet i den daglige drift. Du trives med at samle løse ender, etablere tydelige arbejdsgange og sikre, at opgaver bliver fulgt helt til dørs. Du kan bevare overblikket på tværs af flere interessenter og balancerer et operationelt fokus med blik for langsigtet professionalisering og løbende forbedringer.
Du er en god samarbejdspartner og kommunikator, som kan koordinere på tværs af tekniske og forretningsmæssige miljøer. Du formidler krav, rammer og ansvar klart og konstruktivt og bidrager med en løsningsorienteret tilgang, når konkrete drifts- eller forretningsbehov skal analyseres og håndteres. Samtidig motiveres du af at skabe robuste processer og fælles standarder for varetagelse af driften på platformen.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Dit arbejdssted bliver på Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn. Process Automation er en del af Intelligent Automation, og sammen er vi ca. 50 medarbejdere i et tværgående team med lokationer i Aalborg, København og Polen. Vi har ansvaret for at sætte Nykredit-koncernens agenda inden for AI og automatisering. Som team motiveres vi af at skabe forandring med afsæt i automatisering og ny teknologi. Vi tilbyder en inspirerende arbejdskultur med plads til alle, hvor du får mulighed for at udvikle dig og tage øget ansvar undervejs. Faglig kvalitet, sammenhold og humor er vigtige for os og for dig.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Andreas Larsen på telefon 53 63 45 13, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at blive klogere på, hvordan du kan bidrage til at styrke vores automationsteam yderligere.