Nordhavn

Bliv senioranalytiker i Modelinfrastruktur og Data

To kolleger fra Nykredit smiler til kameraet.
Ikon af en kalender.

Ansættelsestype: Employment type: Fastansættelse

Ikon af et hus.

Hjemmearbejde: Remote work: Ikke oplyst

Ikon af et ur.

Ugentlig arbejdstid: Weekly working time: Fuldtid

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem kreditmodeller, data, teknologi og forretning? Motiveres du af at skabe overblik og fremdrift i komplekse leverancer med mange interessenter? Så er du måske vores nye senioranalytiker i Modelinfrastruktur og Data.

Vi moderniserer vores model- og driftssetup

I Modelinfrastruktur og Data har vi ansvaret for drift og implementering af Nykredit-koncernens kreditmodeller. Modellerne har stor betydning for vores styring af kreditrisiko og opgørelse af kapitalbehov, og det stiller høje krav til kvalitet, dokumentation og stabil drift. Vi har mange udviklingsaktiviteter og står samtidig midt i en modernisering af vores model- og driftssetup. Målet er at stå endnu stærkere i forhold til fremtidens krav og sikre robuste og effektive processer omkring vores kreditmodeller.

Dine vigtigste arbejdsopgaver

Du bliver en del af et team, der arbejder med både den daglige drift, implementering af nye kreditmodeller samt videreudvikling af den underliggende model- og datainfrastruktur. Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Bidrage til implementering og idriftsættelse af nye kreditmodeller.
  • Understøtte en stabil og kontrolleret drift af modeller, dataflows og tilhørende processer.
  • Deltage i moderniseringen af vores modelplatform og dataløsninger.
  • Analysere komplekse problemstillinger og identificere relevante løsninger.
  • Omsætte faglige og tekniske problemstillinger til klare budskaber og anbefalinger.
  • Skabe struktur og fremdrift i tværgående udviklingsaktiviteter.

Arbejdsopgaverne involverer tæt samarbejde med kolleger fra Kreditmodeller, IT, vores valideringsenhed, samt forretningsvendte områder, herunder kapital- og kreditområdet. Du vil derfor ofte befinde dig i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder og interesser og være med til at skabe sammenhæng og retning på tværs. Du får mulighed for både at fordybe dig fagligt og tage en samlende rolle i tværgående leverancer, hvor forskellige fagligheder og interesser skal mødes.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem forretning, data, modeller, processer eller IT. Din baggrund kan være forskellig, og du kan eksempelvis have erfaring med kreditrisiko, modelimplementering, dataanalyse, regulatoriske leverancer eller forretningsmæssig kravstillelse i forbindelse med større tværgående udviklingsinitiativer.

Du arbejder analytisk og struktureret, men formår samtidig at bevare blikket for helheden. Du trives i et miljø med mange interessenter og snitflader, hvor du naturligt tager ansvar, skaber overblik og får opgaver og leverancer til at bevæge sig fremad. Du er samtidig en dygtig formidler, der kan samle input fra forskellige fagområder og omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber og beslutningsgrundlag.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kreditmodeller, IRB, datakvalitet, dataanalyse, modelrisiko eller den finansielle sektor. Det vigtigste er dog, at du kan bidrage med gode analytiske kompetencer kombineret med teknisk eller forretningsmæssig forståelse og evnen til at samle forskellige perspektiver og skabe fremdrift.

Dit nye team

Du bliver en del af Modelinfrastruktur og Data i Kreditmodeller, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, kvalitet og ansvarlighed. Vi har et godt fagligt og socialt sammenhold med en uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed, engagement og samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen. Det gode arbejdsmiljø er vigtigt for os, og noget vi aktivt værner om.

Du får din daglige gang i Nykredit-koncernens nye hovedsæde på Sundkrogsgade i Nordhavn. Nykredit-koncernen er i udvikling, og vi har fokus på at understøtte den overordnede strategi gennem forretningsunderstøttende kreditmodeller og udviklingsforløb.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Emil Bjerre Jensen på 30 24 99 91.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte senior rekrutteringspartner Christian L. Henningsen på 44 55 18 43.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Bliv en del af Nykredit-koncernen

En glad mand fra Nykredit smiler til kameraet.

Er Nykredit-koncernen din næste arbejdsplads? Som kollega hos os bliver du en del af en foreningsejet arbejdsplads, hvor vi prioriterer udvikling og muligheder i en kultur præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Vil du være med?

Din karriere hos os

Vi lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan – herunder ved at fremme intern mobilitet. Det er kernen i vores løfte til vores medarbejdere. Uanset om du er rådgiver, leder eller specialist, kan du forvente, at du vil blive både udfordret og hjulpet til at få succes i dit job.

Du vil også opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

To glade unge kolleger fra Nykredit kigger mod kameraet.

Sådan arbejder vi med udvikling og talent

Tre graduates fra Nykredit i et gruppe billede.

Bliv graduate i Nykredit-koncernen

Portræt af en smilende mand fra Nykredit.

Mød vores medarbejdere