Administrativ ressource med ansvar for vejmyndighedsopgaver

Kastrup

Vil du være med til at sikre, at trafikken på airside fungerer sikkert, effektivt og i overensstemmelse med gældende regler? Som Administrativ ressource/Vejmyndighed får du en central rolle i samarbejdet med flyselskaber, handlingselskaber, myndigheder og interne interessenter, hvor du er med til at skabe rammerne for en sikker og velfungerende drift i et helt unikt lufthavnsmiljø.

Din nye rolle

I denne rolle bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre trafiksikkerhed, compliance og koordinering på airside. Du arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere og får stor indflydelse på den daglige drift og udvikling af procedurer og standarder.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Afholde forseelsessamtaler med eksterne samarbejdspartnere, der har overtrådt lokale bestemmelser i lufthavne
  • Samarbejde med Safety om at løse driftsudfordringer samt udvikle og optimere standarder for flyhandling på airside
  • Samarbejde med Politiet om at sikre høj trafiksikkerhed på airside
  • Føre tilsyn på airside og medvirke til oprydning eller fjernelse af genstande, der kan påvirke trafikken
  • Samarbejde med projektledere om rådighedstilladelser og adgang til arbejdsområder
  • Opdatere procedurer og instrukser i lufthavnens kvalitetsledelsessystem
  • Bidrage til løbende forbedringer og optimering af arbejdsprocesser på tværs af organisationen

Din nye afdeling

I Operational Airport Services sikrer vi, at flyoperationer, bagage, service og øvrige operationelle aktiviteter fungerer effektivt og sikkert, så driften hænger sammen fra start til slut. Du bliver en del af et område, hvor vi arbejder døgnet rundt for at sikre en smidig og tryg drift for flyselskaber, passagerer og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af Airside Strategy & Capacity Management, som består af flere specialiserede teams inden for kapacitetsstyring, analyser, procesudvikling og trafikplanlægning. Teamet er i udvikling og forventer at vokse i de kommende år. Her får du stor mulighed for selv at forme dit arbejde, samarbejde med mange forskellige interessenter og arbejde i et miljø, hvor ikke to dage er ens.

Om dig

Du trives i en rolle med mange samarbejdsflader og er motiveret af at skabe løsninger i tæt dialog med forskellige interessenter. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og formår at navigere i et komplekst driftsmiljø.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra vejmyndighedsområdet eller tilsvarende myndighedsopgaver fra kommunalt regi
  • Er god til at opbygge positive relationer og arbejde effektivt med andre
  • Kommunikerer professionelt og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder struktureret og følger op på aftaler og opgaver
  • Er god til at håndtere ændringer i prioriteringer og trives i en travl hverdag
  • Har erfaring med dialog, vejledning eller håndtering af forskellige interessenter
  • Har kendskab til lufthavnsdrift

CPH som arbejdsplads

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

I driften arbejder vi midt i det, der får lufthavnen til at fungere. Vi arbejder hver dag for at få fly i luften til tiden, få bagagen frem og sikre, at driften er sikker og effektiv fra første afgang til sidste fly er på jorden igen.
Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, hvor din indsats er afgørende for helheden.

Hvad vi tilbyder

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og engageret fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Lone Andreasen, Manager Airside Planning & Support på l.andreasen@cph.dk.

Du skal kun uploade dit CV (uden billede). Skriv gerne din motivation for at søge stillingen øverst i CV'et.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage dit CV snarest muligt og senest den 15. november. Vi læser ansøgninger løbende.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

677 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.