Vi søger energiske og resultatorienterede kunderådgivere, som motiveres af at skabe stærke kundeoplevelser og gode salgsresultater. Du bliver en del af afdelingen Salg & Service, hvor din primære opgave er at rådgive nye og eksisterende kunder om internet, TV, streamingtjenester og relevante tilkøbsprodukter.
Gennem nærværende dialog og grundig behovsafdækning hjælper du kunden med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov. Samtidig arbejder du aktivt med salg og mersalg, altid med fokus på at skabe værdi for kunden og bidrage til teamets fælles mål for kvalitet, service og salg.
Rollen vil samtidigt have opgaveoverlap til vores fastholdelsesteam, hvor du hjælper kunder, der overvejer at opsige deres abonnement, med at finde den rette løsning. Det er derfor vigtigt, at du både trives i den kommercielle kundedialog og har let ved at sætte dig ind i vores produkter og begå dig i tekniske problemstillinger, så du kan rådgive og hjælpe kunden godt videre.
Med over 315.000 kunder er vi en af Danmarks største leverandører af fibernet, men vi har fortsat ambitioner om at vokse endnu mere! Vi er ca. 120 medarbejdere i afdelingen Salg & Service, som består af følgende teams; Kundeservice, Teknisk Support, Forretningssupport & Implementering.
Som en del af vores salgsteam vil du indgå i et målrettet team med engagerede kollegaer. Vi værdsætter samarbejde, et godt arbejdsklima, godt humør og en uformel tone i vores hverdag. I Fibia Waoo får du nemlig den støtte og opmuntring, som du behøver for at lykkes og udvikles, fra kolleger der deler dine ambitioner. Vi investerer i din faglige udvikling, og vores ledere giver dig frihed til at prøve nye ting af i en kultur, hvor vi deler vores succeser og lærer af hinanden
Har du erfaring med bredbånds-, tele- eller salgsbranchen, er dette en fordel.
Når du begynder hos os, får du en grundig oplæring, så du er klar til at give kunderne den bedste oplevelse hver gang. Vi begynder med et 3-ugers forløb, hvor du lærer om vores produkter, etablering af fibernet og samarbejdspartnere. Forløbet veksler mellem undervisning og praktik, hvor du enten lytter med hos en kollega eller selv prøver kræfter med kundedialoger under supervision.
Efter oplæringen er du aldrig alene, vores erfarne kollegaer fungerer som mentorer, så du altid har nogen at sparre med. Hos os hjælper vi hinanden på tværs, både på kontoret og online, når du bliver klar til at arbejde hjemmefra.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Kit Jensen: Tlf. 20379157 · kidje@fibia.dk eller Teamleder Victor Hjelm: Tlf. 60181110 - vrh@fibia.dk.
Synes du stillingen lyder spændende, så send os din ansøgning og CV ved at bruge linket i højre side af annoncen. Ansøgninger, som sendes via e-mail e. lign., kommer ikke i betragtning til stillingen. Ansøgningsfrist er den søndag den 15. november 2026. Samtaler afholdes løbende og hvis den rette kandidat findes, forbeholder vi os retten til at tage annoncen af nettet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hos Fibia mærker du hurtigt energien. Vi er i rivende udvikling og det er vores dygtige medarbejdere, der driver rejsen fremad. Her er plads til personlighed og humor og vi er drevet af et fællesskab, hvor du godt kan glæde dig til f.eks. dialogmøder, DHL-stafet, julefrokost og teambuilding-events med din afdeling.
Du bliver en del af en arbejdsplads med over 400 kolleger, hvor faglighed er noget, man deler.
Uanset om du brænder for kode, kabler eller kunderejser, bliver du en del af en kultur, hvor nørderi og nærdemokrati går hånd i hånd. Beslutninger bliver ikke kun truffet på chefgangen og det kan mærkes. Fordi vi ved, at de bedste løsninger ofte starter med en kollegas gode idé.
Hvis man tager ansvar, får man ansvar og anerkendelse. Det er fantastisk!
Kean, DriftspecialistDu kommer med i en ny stor transformationsopgave med indflydelse og man skal anvende mange talenter samtidig, det er både sjovt og spændende
René, UdviklingschefUdforsk vores ledige stillinger og tilmeld dig vores jobagent, og bliv en del af Fibia-familien.
Tilmeld dig vores jobagent her