Bliv programleder og seniorkonsulent for stor indsats med fokus på inklusion og ligestilling i Musiklivets Partnerskab

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på tre år med fondsfinansiering.

Vil du være med til at skabe et mere socialt ansvarligt og inkluderende musikliv? Har du erfaring med at lede og implementere udviklingsprojekter fra idé til resultater? Har du arbejde målrettet med inklusion, struktur- og kulturforandring eller kompetenceudvikling i større organisationer? Og vil du arbejde med engagerede kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, at du kan se dig selv i.

Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling er en branchealliance bestående af mere end 100 organisationer og virksomheder i det danske musikliv. Sammen arbejder vi for at løse komplekse udfordringer, der kræver handling og samarbejde på tværs af sektorer. Du får en central rolle i bl.a. ledelse, udvikling og implementering af en ny branchespecifik certificeringsmodel, rådgivnings- og kursusforløb samt konkrete redskaber, der gør forandring lettere for musiklivets aktører.

fortæller Camilla, Teamleder for Bæredygtighed i Koda.

Din dagligdag som programleder og seniorkonsulent

Du bliver en del af sekretariatet for Musiklivets Partnerskab, som er forankret i flotte lokaler hos Koda i Nordhavn. Sekretariatet er et mindre team, men du bliver en del af et større fagligt miljø på tværs af Koda. Din opgave indebærer daglig fagledelse af programmet i samspil med andre specialister i teamet, herunder at udvikle, gennemføre og følge op på udviklingsprojekter, der skaber forandring i musiklivet – med specialiseret fokus på inklusion, kulturforandring og kompetenceopbygning. Mere konkret kommer din hverdag bl.a. til at gå med at:

  • Daglig ledelse af et forandringsprogram i to spor med flere projekter under
  • Drive projekterne fra idé og design til implementering og evaluering
  • Udvikle indsatser, der fremmer inklusion og lige muligheder i musiklivet – fx rådgivnings- og træningsforløb
  • Facilitere processer og samarbejder på tværs af organisationer og aktører
  • Bidrage til videndeling, læring og kapacitetsopbygning på tværs af Musiklivets Partnerskab.

To dage kan sagtens være ens. Men det er helt op til dig. Vi tror på fleksibilitet og frihed under ansvar – så længe du løser dine opgaver, kan du arbejde hjemme, hente børn eller gå til Saxofon hver onsdag kl. 15.00.

Du er mere end en programleder

Vi prioriterer lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der:

  • Har solid erfaring med at stå i spidsen for en indsats eller et udviklingsprojekt i en større organisation eller virksomhed
  • Bliver motiveret af at skabe fremdrift og nå i mål med konkrete resultater
  • Er vant til at arbejde specialiseret med inklusion, kulturforandring eller kompetenceudvikling i organisationer og har interesse i det, der skaber forandring hos mennesker og i systemer
  • Trives i at rådgive ledere og organisationer.

Musiklivets partnerskab er forankret hos Koda

Koda arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder også internt med mangfoldighed og inklusion og en bæredygtig omstilling i Koda.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du kan bidrage. Koda ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer stærkt til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til teamleder for Bæredygtighed Camilla Thiele på cmth@koda.dk.

Ansøgningsfristen er d. 19. november 2026. Vi forventer af afholde samtaler i uge 48 og 49.


Ansættelsestype: Tidsbegrænset

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Vi arbejder for musikken

Koda er en musikrettighedsorganisation, som arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling, når deres musik bliver brugt. Koda er nonprofit, og har mere end 47.000 rettighedshavere som medlemmer, og alle Kodas indtægter, fratrukket omkostninger til administration, går til dem, som har skabt musikken. I det seneste regnskabsår var Kodas omsætning på mere end en milliard kroner.

Musik engagerer

Som medarbejder i Koda vil du få omkring 120 kollegaer, som har et meget højt engagement og en høj trivsel. Det høje engagement er for mange drevet af arbejdet for at sikre musikkens skabere en rimelig betaling og ordentlige vilkår. Samtidig har Koda en fleksibel arbejdskultur, hvor det er normalt med hjemmearbejdsdage og der er mulighed for individuel planlægning af egen arbejdstid.

Blandt de bedste i branchen

I Koda har vi en ambition om at bevare vores position som en af de allerbedste musikrettighedsorganisationer i verden. Det betyder, at vi skal være blandt de bedste til at sikre rammerne for en bæredygtig musikbranche til gavn for vores medlemmer og et bredere musikliv - ikke bare økonomisk, men også i forhold til miljø, trivsel og sociale forhold.