Politibil på landevejen med teksten: Du kender politiet for det her - vi sørger for, at vi er rustet til fremtiden.

København V

Vil du være med til at sikre en stærkt og velfungerende regnskabsforvaltning i Rigspolitiet?

Har du erfaring med regnskab, økonomiadministration eller økonomiske processer – og motiveres du af både den daglige drift og af at finde smartere og mere effektive løsninger?
Så er du måske vores nye kollega i Koncernregnskab i Rigspolitiet.

Vi søger en engageret medarbejder, der kan være med til at løse og udvikle regnskabsopgaver på tværs af dele af politiet og anklagemyndigheden. Du bliver en del af et center med en bred opgaveportefølje, hvor vi både varetager den daglige regnskabsdrift, yder rådgivning og understøtter udviklingen af arbejdsgange og processer. Derudover følger vi op og udfører controlling af de poster, der allerede er registreret i regnskabet, så vi kan rette fejl, og bidrage til læring og forbedring af forvaltningen på området.

Dine opgaver

Du vil med udgangspunkt i din konkrete opgaveløsning få til opgave at understøtte, at vi på tværs af regnskab og økonomi, med færre ressourcer kan sikre en mere korrekt regnskabsmæssig registrering første gang. Det kan bl.a. handle om:

  • Håndtering og kvalitetssikring af fakturaer i Statens Digitale Indkøbssystem, herunder dialog med leverandører og brugere med fokus på at sikre korrekt registrering første gang
  • Håndtering og kvalitetssikring af rejseafregninger i statens rejseafregningssystem, Nyt RejsUD, så anvendelsen af løsningen optimeres mest muligt
  • Rådgivning og vejledning af organisationen om regnskabsmæssige regler, korrekt og effektiv anvendelse af økonomi- og regnskabssystemer
  • Bidrage til udvikling og implementering af nye processer og til mere ensartet administration på tværs af organisationen med henblik på at bane vejen for mere automatisering og digitalisering på området
  • Bidrage til controlling og udførsel af analyser af den regnskabsmæssige registrering på forskelle områder med henblik på at understørre korrekt praksis, et godt styringsgrundlag og effektive processer

Du får dermed en kombination af driftsopgaver, controlling, analyse- og udviklingsopgaver, hvor du skal kunne gå ned i detaljen, og samtidig bevare overblikket og være med til skabe udvikling.

En bred kontaktflade og en opgaveportefølje med variation

Koncernregnskabs opgaver spænder bredt, og du vil få en stor kontaktflade i organisationen. Vi løser mange af vores opgaver i samarbejde med bl.a. resten af Koncernøkonomi, politikredsene, og Statens Administration. Det betyder, at du skal kunne navigere mellem forskellige hensyn og problemstillinger og får mulighed for at bruge din faglighed i mange forskellige sammenhænge på tværs af organisationen.

Vi rykker sammen, når det gælder

Selvom mange af os hverken går i uniform eller bærer våben, så præger politiopgaven vores kultur. Vi kigger hinanden i øjnene, giver hånd og tager os af hinanden. Præcis som kollegaerne rundt om i landet gør det ved vagtskifte på stationen. Som en del af det nationale beredskab reagerer vi øjeblikkeligt, hvis der opstår kriser, ligesom vi handler hurtigt, hvis det daglige arbejde brænder på. Når der er brug for det, træder vi alle til fx ved årsafslutning, hvor vi alle har travlt.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du kan skabe overblik ved at arbejde struktureret og selvstændigt i opgaveløsningen. Du trives med opgaver, der kan variere mellem alt fra faste driftsopgaver til udviklingsopgaver, som du løser selv eller i samarbejde med dine kollegaer og leder. Du motiveres af at levere resultater i høj kvalitet og formår at arbejde selvstændigt, herunder opsøge relevant viden. Vi lægger derudover vægt på, at du har gode samarbejdsevner og et åbent sind, således du sammen med dine kollegaer kan indgå i en åben dialog om opgaveløsningen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har erfaring med eller interesse for at være udførende i en økonomi- og regnskabsfunktion. Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet akademiker med faglig erfaring eller har en kontoruddannelse med nogle få års erfaring. Derudover lægger vi vægt på, at du har mod på at tilegne dig ny viden om områder, som du ikke nødvendigvis har erfaring med.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som fuldmægtig med tillæg for kvalifikation efter forhandling.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Ostenfeldt 2085 6837 eller Centerchef Anne Christensen på tlf. 2028 7468. Du kan finde generel information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist den 11. november 2026.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Grafisk billede med teksten: Bag dem, der står forrest.

Du bliver bedre af andre, der kan noget andet

I Rigspolitiet er vi mange forskellige personer, der kan vidt forskellige ting. It-specialister, økonomer, jurister, politiuddannede, administrative og et væld af andre fagligheder samlet på ét sted. Vi kan meget i fællesskab, og hvis du møder en opgave, du ikke har løst før, kan du altid finde en kollega, der har. Vores hverdag er travl, men aldrig for travl til at give et godt råd eller sparre med hinanden. På den måde lærer vi nyt og flytter os ved at arbejde sammen.