Et portræt af fire smilende kolleger fra Elgiganten.

København S

Studentermedhjælper til PR og kommunikation på Elgigantens hovedkontor

København

Har du interesse for PR og kommunikation, og vil du være med til at formidle historier, der fanger og engagerer? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Elgiganten søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med både presse, intern kommunikation og produktion af indhold til blandt andet LinkedIn. Du får mulighed for at omsætte gode historier til relevant kommunikation og opbygge værdifuld erfaring inden for PR og kommunikation.

Vi søger en studentermedhjælper, der kan arbejde cirka 15 timer om ugen fordelt på to hverdage.

Om jobbet

Som en del af vores team bliver du en vigtig del af arbejdet med at fortælle Elgigantens historier, både til medierne og internt i organisationen. Du vil arbejde tæt sammen med vores Communication Manager og få praktisk erfaring med en bred vifte af kommunikationsopgaver.

En stor del af rollen handler om at identificere relevante historier og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen om at indsamle input til pressemeddelelser, artikler og andet kommunikationsindhold.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Udarbejde pressemeddelelser, artikler og andet kommunikationsindhold
  • Hjælpe med intern kommunikation og koordinering af kommunikationsaktiviteter
  • Indsamle input og research til kommunikationsprojekter
  • Udarbejde indhold til LinkedIn og andre af Elgigantens egne kanaler
  • Udvikle indhold om karriere, ESG og Elgiganten Fonden
  • Understøtte teamets øvrige PR- og kommunikationsopgaver

Om dig

Vi søger dig, som er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik eller et lignende felt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har gode skriftlige færdigheder og kan formulere dig klart og præcist på dansk
  • Har interesse for PR, kommunikation og storytelling
  • Er nysgerrig og god til at opsøge information på tværs af organisationen
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Har lyst til at lære og udvikle dig inden for kommunikation og pressearbejde

Velkommen til Elgigantens hovedkontor

Du bliver en del af marketingafdelingen på Elgigantens hovedkontor i Ørestaden, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.

Vi sidder i lyse og åbne omgivelser med fokus på samarbejde, læring og sparring. Som studentermedhjælper bliver du en del af et team, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde tæt sammen med erfarne kolleger inden for PR, kommunikation og marketing.

Vi har en uformel omgangstone og værdsætter både fagligt samarbejde og det sociale fællesskab i hverdagen. Det gælder også omkring frokostbordet, hvor vores dygtige kokke hver dag tilbereder en varieret og velsmagende frokost til alle medarbejdere.

Vil du være en del af teamet?

For at søge stillingen skal du sende os dit CV og en motiveret ansøgning via ansøg-knappen. I Elgiganten har vi plads til alle, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet og baggrund. Vi ønsker at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, derfor opfordrer vi dig til at undlade oplysninger som alder og billede i dit CV og evt. ansøgning.

Du skal være opmærksom på, at du kan modtage en mail med ønsket om, at du gennemfører tests for at komme videre i rekrutteringsforløbet.

Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Communication Manager, Nanna Valentiner på tlf. 276 14016.

Hverdagen i varehuset

Her fortæller Martin om hverdagen som medarbejder i et af Elgigantens varehuse. Hør mere om de forskellige afdelinger, sociale aktiviteter og udviklingsmuligheder i varehuset.

En mand og en dame i grønne Elgiganten skjorter, giver thumbs up.

Vi involverer alle vores medarbejdere!

Elgiganten har en målsætning om at være den mest attraktive arbejdsgiver i branchen og i den forbindelse laver vi årlige medarbejderundersøgelser. Det gør vi for at måle medarbejderengagement og -trivsel blandt alle vores medarbejdere. Undersøgelsen giver vores medarbejdere mulighed for anonymt at vurdere og kommentere forskellige aspekter af deres arbejde, såsom udviklingsmuligheder, nærmeste leder, løn- og arbejdsforhold.

Undersøgelsens resultater bliver brugt som grundlag for udvikling til at skabe en endnu bedre arbejdsplads.

Portræt af en mandlig kollega, der hjælper en kunde.

Jeg er en del af en arbejdsplads, der fokuserer på udvikling og som giver hver enkelt af os de bedste forudsætninger for at gøre karriere, hvis bare vi arbejder målrettet for det.

Søren Johnslev, Store Manager
Portræt af en smilende lyshåret kvinde.

Elgiganten er den bedste i branchen. Det er vi, fordi vi brænder for at gøre en forskel. Sammenholdet er helt fantastisk og man kan altid være sikker på at få støtte og hjælp fra sine kollegaer.

Simone Ingeman Nielsen, Department Manager Operations
Portræt af en smilende mand, der sidder ved hans kontorplads.

Der var en rigtig god stemning mellem alle medarbejdere i varehuset. Mange af mine kolleger blev også nogle af mine nære venner – og nogle jeg stadig ser den dag i dag.

Christian Green Knakkergaard, Sales Specialist Telecom
Mød vores medarbejdere her

We help everyone enjoy amazing technology

En gruppe af kolleger fra Elgiganten, står og kigger en væg med posts-its.

Uddannelse og udvikling af medarbejdere

I Elgiganten ser vi vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Derfor investerer Elgiganten-koncernen hvert år over 70 millioner kroner i træning og udvikling af vores medarbejdere. 

To kolleger iført hovedtelefoner. Der er god stemning.

Bliv elev i Elgiganten

Vi er altid på jagt efter de dygtigste elever. Du skal være fyldt 18 år, have lyst til at yde dit bedste og brænde for at give vores kunder en fantastisk oplevelse. Lyder det som dig? 

Gruppefoto udenfor butikken.

Vores ansøgningsproces

Vil du vide mere om vores ansættelsesproces, eller har du brug for et råd eller to til ansøgningen?