Procesoptimeringsspecialist

Kastrup

Vil du være med til at udvikle fremtidens operationer i Københavns Lufthavn? Som Procesoptimeringsspecialist får du en central rolle i at identificere forbedringsmuligheder, drive udviklingsprojekter og omsætte analyser til løsninger, der styrker kapacitet, effektivitet og den daglige drift på Airside.

Din nye rolle

I denne rolle arbejder du i krydsfeltet mellem drift, strategi, digitalisering og kapacitetsudvikling. Du bliver en vigtig sparringspartner for både operationen og samarbejdspartnere på tværs af lufthavnen, hvor du er med til at sikre, at forbedringsinitiativer skaber reel værdi og kan omsættes til praksis.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Kortlægge og analysere operationelle processer på Airside
  • Identificere forbedringsmuligheder i samarbejde med driften og øvrige interessenter
  • Udvikle og implementere nye arbejdsgange, standarder og procedurer
  • Facilitere workshops og tværgående udviklingsforløb
  • Understøtte beslutninger gennem analyser, KPI-opfølgning og datadrevne indsigter
  • Drive projekter fra idé til implementering og overdragelse til driften
  • Bidrage til udviklingen af kapacitet og operationel performance i lufthavnen

Din nye afdeling

I Safe & Secure Operations sikrer vi hver dag, at lufthavnen fungerer sikkert og effektivt fra start til slut. Området har ansvaret for den operative drift på tværs af lufthavnen, fra flyoperationer og bagage til infrastruktur, compliance og støttefunktioner. Du bliver en del af et område med tæt kobling til driften, hvor vi arbejder for at sikre stabile og velfungerende operationer for passagerer, flyselskaber og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af Airside Strategy & Capacity Management og teamet Airside Optimization. Teamet arbejder med at identificere, udvikle og forbedre operationelle processer ved flyets ophold på jorden. Vi kombinerer forskellige faglige baggrunde med en stærk procesforståelse og et stort fokus på samarbejde, sparring og fælles udvikling.

Om dig

Du motiveres af at skabe forbedringer i komplekse driftsmiljøer og trives i en rolle med mange samarbejdsflader. Samtidig er du analytisk stærk, struktureret og god til at skabe engagement omkring forandringer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at analysere, udvikle og implementere procesforbedringer i en driftsorganisation
  • Kan drive opgaver og projekter selvstændigt og skabe fremdrift
  • Er stærk til at involvere interessenter og skabe ejerskab omkring nye løsninger
  • Har erfaring med eller kendskab til proceskortlægning
  • Trives med tværgående samarbejde og opbygger stærke relationer
  • Kommunikerer klart på dansk og kan begå dig professionelt på engelsk
  • Har erfaring fra luftfart, logistik eller anden kompleks driftsorganisation, hvilket er en fordel, men ikke et krav

CPH som arbejdsplads

Vær med til at udvikle CPH

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang døgnet rundt, året rundt.

Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi omsætter idéer til løsninger, der både understøtter driften i dag og udvikler fremtidens lufthavn.

Hvad vi tilbyder

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår, sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og inspirerende fællesskab med mulighed for både faglig og personlig udvikling samt sociale aktiviteter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Airside Optimization Naomi Mejnø, naomi.mejnoe@cph.dk eller Management Assistant Nadia Bugge-Hansen, nadia.bugge-hansen@cph.dk. Vær opmærksom på, at der ikke besvares spørgsmål om status på rekrutteringen.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 1. november. Ansøgninger vurderes løbende.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

677 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.