Stilling

Bliv vores nye receptionist hos en af vores største kunder 37 timer | Nakskov

Lokation

Nakskov

Ansøgningsfrist

Ansættelsestype

Fastansættelse

Hjemmearbejde

Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid

Fuldtid

Er du serviceminded, professionel og god til mennesker? Trives du med ansvar og med at være den person, der skaber et godt førstehåndsindtryk?

Så er du måske vores nye receptionist hos CBRE Global Workplace Solutions (CBRE GWS) i Nakskov, hvor du bliver en del af hverdagen hos en af vores største internationale kunder.

Som receptionist får du en central rolle. Du bliver det naturlige omdrejningspunkt og er blandt de første mennesker, som medarbejdere, kunder og gæster fra hele verden møder, når de ankommer.

Hvad kommer du til at lave?

Som receptionist får du ansvar for at den daglige drift glider. Det er vigtigt, at receptionen altid fremstår professionel, imødekommende og velfungerende.

Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Modtage og servicere gæster, kunder og samarbejdspartnere fra hele verden
  • Sikre en professionel, imødekommende og velfungerende reception på sitet
  • Være det naturlige kontaktpunkt for gæster og medarbejdere
  • Håndtere gæsteregistrering, adgangskort og øvrige adgangsrelaterede opgaver
  • Udføre forskellige administrative opgaver i forbindelse med den daglige drift
  • Bidrage til struktur og gode arbejdsgange i receptionen
  • Håndtere praktiske og administrative ad hoc-opgaver, når behovet opstår

Du får samtidig mulighed for at være med til at forme og udvikle receptionen, så den matcher det professionelle serviceniveau, vi ønsker at tilbyde kunden og sitets brugere. Derfor søger vi en stærk profil, der ikke er bange for at tage fat.

Hvem er du?

Vi leder efter en person, som naturligt tager ejerskab for sit område og forstår betydningen af en professionel reception. Det vigtigste er, at du har den rette tilgang til service, mennesker og ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
  • Har et naturligt servicegen og sætter en ære i at give gæster en god oplevelse
  • Fremstår professionel og imødekommende
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar og ejerskab for dine opgaver
  • Er struktureret og har styr på detaljerne
  • Kan bevare overblikket, også når der sker flere ting på én gang
  • Tager initiativ og selv ser, hvor der er behov for handling
  • Er stabil, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, da du vil være i kontakt med internationale gæster
  • Har en god grundlæggende forståelse for IT og Microsoft Office, herunder Outlook, Teams, Word og Excel

Som person er du positiv, lærenem og hjælpsom. Du kan lide at samarbejde, men er samtidig tryg ved selv at tage ansvar for receptionen og dine daglige arbejdsopgaver.

Hvad får du hos os?

  • En central rolle med stor kontaktflade på sitet
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på receptionen og den daglige service
  • Et stærkt team med godt sammenhold og humor i hverdagen
  • Attraktive ansættelsesvilkår med pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt hos CBRE GWS

Praktisk information

Arbejdssted: Nakskov
Arbejdstid: Fuldtid
Opstart: Hurtigst muligt

Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt via vores rekrutteringsportal. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Trine Dammose
Reception Lead, CBRE GWS
trine.dammose@cbre.com

Om CBRE GWS

Hos CBRE gør vi os umage. For vores kunder og for hinanden. Vi forpligter os til at være ordentlige, have sikkerhed for øje, have en tårnhøj faglighed og at hjælpe hinanden og spørge, hvordan kan vi blive bedre?

Samarbejdet med vores kunder er baseret på dialog, og vores ambition er at yde den bedste service ved at være de bedste til det, vi laver på vores felt. Derfor går vi på arbejde med stolthed for vores virksomhed og for hinanden. Og derfor leverer vi mere, end vores kunder forventer.

Hos os er du selv med til at tilrettelægge din arbejdsdag og dine opgaver, så det hænger bedst muligt sammen for dig – og så du arbejder med noget, du synes er spændende.