Et portræt af fire smilende kolleger fra Elgiganten.

Herlev

Department Manager Customer Experience - Elgiganten Herlev

Har du interesse for drift, struktur og gode kundeoplevelser? Kan du skabe overblik, sikre effektiv drift og samtidig udvikle mennesker? Så er du måske vores nye Department Manager Customer Experience.

Hos Elgiganten Herlev søger vi en ny Department Manager Customer Experience til vores Operations-afdeling. Du får ansvaret for den daglige drift og udvikling af medarbejdere, og du bliver en vigtig del af varehusets lederteam.

Du holder overblikket og udvikler dine medarbejdere

Som Department Manager Customer Experience i Operations-afdelingen er du leder for dit team, bestående af Service Advisor-medarbejdere. Du sørger for, at teamet skaber gode kundeoplevelser og sikrer, at hverdagen kører effektivt, struktureret og i tråd med vores standarder.

I tæt samarbejde med varehusets Department Manager Operations deler I ansvaret for operations-afdelingen. Helt konkret får du ansvaret for kassen, merchandising, supporten og Klik&Hent.

I en hverdag med kundeservice og personaleudvikling i centrum kommer du til at:

  • Oprette og vedligeholde effektive rutiner samt sikre at varehuset efterlever Elgigantens butiksstandarder
  • Understøtte og integrere bæredygtighedsinitiativer i den daglige drift
  • Rapportere til ledelsen om afdelingens resultater og nøgletal
  • Følge op på din afdelings KPI’er, resultater og løbende forbedringer.
  • Planlægge bemanding og sikre den rette balance mellem drift, kompetencer og omkostninger
  • Sikre høj kvalitet i eksekvering, compliance og overholdelse af procedurer, herunder GDPR og arbejdsmiljø
  • Samarbejde med interne og eksterne partnere (fx værksteder, logistik og leverandører)
  • Rekruttere, onboarde og udvikle medarbejdere
  • Skabe en inkluderende kultur i tråd med vores værdier og Our Code

Hos Elgiganten er din udvikling og karriere i højsædet. Vi har mange interne udviklingsmuligheder, såsom kurser, træninger og lederuddannelser. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og derfor tilbyder vi kompetenceudvikling samt en karrierevej for dig, der er motiveret og klar til at udvikle dig.

Hvem er du?

Kunderne er i centrum for alt, hvad vi gør i Elgiganten. Derfor er det vigtigt, at du er høflig, hjælpsom og oprigtig – og at du har interesse i at føre disse værdier videre til dine medarbejdere. I det hele taget skal du trives i rollen som forbillede og med at gå forrest.

Helt konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har arbejdet med engagement og personaleudvikling
  • Vil bidrage til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
  • Trives i en synlig rolle, hvor du sætter retning for teamet
  • Har fokus på både mennesker, kundeoplevelser og resultater
  • Er initiativrig og tager ansvar for din egen udvikling og dine resultater
  • Kan træffe store beslutninger og bevare overblikket i vanskelige situationer

Det får du hos os

Hos Elgiganten får du mere end bare et job. Du får:

  • En central rolle i en af Danmarks største elektronikforretninger
  • En spændende lederrolle med ansvar og udviklingsmuligheder
  • En lønpakke som indeholder grundløn, fritvalgskonto, pension og mulighed for bonus samt andre personalegoder
  • Muligheden for at udvikle dig som leder gennem et bredt udvalg af kurser og udviklingsforløb
  • En aktiv hverdag med varierede arbejdsopgaver, løbende beslutninger og mulighed for at bidrage til udviklingen
  • Tæt samarbejde med kolleger på tværs af hovedkontoret og de 49 varehuse
  • Mulighed for at udvikle både mennesker og forretning

Nysgerrig? Så klik her og læs mere om dine muligheder i Elgiganten.

For at søge stillingen, skal du sende os dit CV via ansøg-knappen. I Elgiganten ønsker vi at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, derfor opfordrer vi dig til at undlade oplysninger som alder og billede i dit CV og evt. ansøgning.

Du skal være opmærksom på, at du kan modtage en mail med ønsket om, at du gennemfører tests for at komme videre i rekrutteringsforløbet.

Vi behandler løbende ansøgninger og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Hverdagen i varehuset

Her fortæller Martin om hverdagen som medarbejder i et af Elgigantens varehuse. Hør mere om de forskellige afdelinger, sociale aktiviteter og udviklingsmuligheder i varehuset.

En mand og en dame i grønne Elgiganten skjorter, giver thumbs up.

Vi involverer alle vores medarbejdere!

Elgiganten har en målsætning om at være den mest attraktive arbejdsgiver i branchen og i den forbindelse laver vi årlige medarbejderundersøgelser. Det gør vi for at måle medarbejderengagement og -trivsel blandt alle vores medarbejdere. Undersøgelsen giver vores medarbejdere mulighed for anonymt at vurdere og kommentere forskellige aspekter af deres arbejde, såsom udviklingsmuligheder, nærmeste leder, løn- og arbejdsforhold.

Undersøgelsens resultater bliver brugt som grundlag for udvikling til at skabe en endnu bedre arbejdsplads.

Portræt af en mandlig kollega, der hjælper en kunde.

Jeg er en del af en arbejdsplads, der fokuserer på udvikling og som giver hver enkelt af os de bedste forudsætninger for at gøre karriere, hvis bare vi arbejder målrettet for det.

Søren Johnslev, Store Manager
Portræt af en smilende lyshåret kvinde.

Elgiganten er den bedste i branchen. Det er vi, fordi vi brænder for at gøre en forskel. Sammenholdet er helt fantastisk og man kan altid være sikker på at få støtte og hjælp fra sine kollegaer.

Simone Ingeman Nielsen, Department Manager Operations
Portræt af en smilende mand, der sidder ved hans kontorplads.

Der var en rigtig god stemning mellem alle medarbejdere i varehuset. Mange af mine kolleger blev også nogle af mine nære venner – og nogle jeg stadig ser den dag i dag.

Christian Green Knakkergaard, Sales Specialist Telecom
Mød vores medarbejdere her

We help everyone enjoy amazing technology

En gruppe af kolleger fra Elgiganten, står og kigger en væg med posts-its.

Uddannelse og udvikling af medarbejdere

I Elgiganten ser vi vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Derfor investerer Elgiganten-koncernen hvert år over 70 millioner kroner i træning og udvikling af vores medarbejdere. 

To kolleger iført hovedtelefoner. Der er god stemning.

Bliv elev i Elgiganten

Vi er altid på jagt efter de dygtigste elever. Du skal være fyldt 18 år, have lyst til at yde dit bedste og brænde for at give vores kunder en fantastisk oplevelse. Lyder det som dig? 

Gruppefoto udenfor butikken.

Vores ansøgningsproces

Vil du vide mere om vores ansættelsesproces, eller har du brug for et råd eller to til ansøgningen?