Senior Flutter Developer - Kolding

Kolding

Kokmose 3

Vil du udvikle en app med mere end 300.000 aktive brugere og arbejde med et Flutter-setup, hvor du får reel indflydelse på arkitektur, kvalitet og udviklingsretning? Så er du måske vores nye Senior Flutter Developer, der skal sikre kodekvalitet og brugervenlighed i GLS-appen.

Som Senior Flutter Developer i GLS Denmark får du en central rolle i udviklingen af GLS-appen, som hver dag hjælper tusindvis af brugere med at tracke, sende og afhente pakker. Vi har et ambitiøst roadmap, og vi søger en erfaren udvikler, der kan udfordre vores frontend, drive tekniske beslutninger og være med til at forme appens fremtid.

Vores app er bygget i Flutter og Dart, og du vil arbejde med moderne state management via Riverpod, go_router til navigation og en offline-first-arkitektur, der sikrer en stabil brugeroplevelse - også når netværket fejler! Derudover arbejder du med Material Design som designstandard, Firebase samt vores CI/CD-pipeline med GitHub Actions, som understøtter en effektiv og automatiseret udviklingsproces.

Du kan derudover se frem til at:

  • Videreudvikle appens tekniske fundament
  • Bidrage til en testbar og vedligeholdelsesvenlig kodebase
  • Omsætte behov til løsninger, der fungerer i praksis
  • Deltage i tekniske diskussioner og sparre med teamet
  • Dele viden og løfte fagligheden i et miljø, der prioriterer kvalitet

En seniorprofil, der er på forkant

Vi søger dig, der har solid erfaring med appudvikling og en naturlig interesse for nye trends og teknologier. Du følger udviklingen i Flutter økosystemet, vurderer nye muligheder kritisk og bidrager med idéer, når de skaber værdi for produktet. Du får også en mentorrolle for en af vores udviklere, og vi understøtter din udvikling gennem GLS Academy.

Vi håber, at du har:

  • Min. 5 års erfaring med app udvikling
  • En videregående IT-orienteret uddannelse (fx datalog, datamatiker eller softwareingeniør)
  • Erfaring med Flutter
  • Gode kommunikationsevner, så du kan oversætte tekniske funktioner til noget afdelingerne uden for IT kan forstå (fx kundeservice)

Dit team glæder sig til at udvikle med dig

Du bliver en del af et Flutter team på tre frontend udviklere, der arbejder tæt sammen med backend, UX og Product Owner i et agilt Scrum-miljø. Vi diskuterer arkitektur, laver code reviews og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger, så idéer hurtigt bliver omsat til features.

Vi arbejder fleksibelt, men mødes på kontoret tre dage om ugen, fordi vi tror på, at fællesskab og nærvær skaber bedre samarbejde og stærkere løsninger.

Ud over app-teamet bliver du en del af et stærkt fællesskab i GLS’ IT-afdeling med over 75 kolleger, der hver dag omsætter gode ideer til handling. Vi tilbyder en social arbejdsplads med firmastøttede arrangementer (fx gaming, raketbygning og escape rooms), højt til loftet, videndeling og en kultur, hvor ansvar og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen. Læs mere om vores IT-afdeling her.

Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os

Hos GLS tror vi på, at mennesker gør forskellen. Vi sætter mennesket først – og arbejder for en hverdag, hvor du føler dig tryg, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.

Glæd dig desuden til:

  • Et grundigt onboardingforløb (inkl. interne læringsdage)
  • Aktiviteter og fællesskab via vores personaleforening – også for din familie
  • En omfattende sundhedsforsikring for dig og dine børn
  • Lækker frokostordning

Er du klar til at udvikle fremtidens app?

Send os dit CV og besvar ansøgningsspørgsmålene senest d. 21. oktober 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Jepsen, Software Development Manager, via Morten.Jepsen@gls-denmark.com. Det er også Morten, som du vil referere til i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

”Vi står aldrig stille. Vi arbejder konstant med live data, og opgaverne er aldrig helt de samme.”

”Vi står aldrig stille. Vi arbejder konstant med live data, og opgaverne er aldrig helt de samme.”

Elvir Fejzic, Software Developer

I IT udvikler vi fremtidens standard for pakkedistribution

GLS - Innovative teknologier

Arbejd med innovative teknologier

IT ledsager hver eneste pakke på sin vej, og uanset om det er pakkeruter eller vores app, ligger der avancerede IT-systemer bag. IT-afdelingen hos GLS er et moderne softwarehus, hvor vi arbejder med de nyeste teknologier.

GLS - Vores kultur

Bliv en del af en unik kultur

Vi har en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Du vil opleve en høj grad af medbestemmelse, ansvar og en sund balance mellem rammer og rum.

GLS - Styrken i diversitet

Oplev styrken i diversitet

Vores fællesskab er helt unikt og rækker ud over både afdelingen og arbejdet. Du får mere end 60 kolleger i IT med forskellige nationaliteter, og vi bruger hinanden på tværs af funktioner, når vi udvikler fremtidens standard for pakkedistribution.

GLS - Vi udfolder dit potentiale

Udfold dit potentiale

Vi ser hver eneste medarbejder og tror på fortsat udvikling. Vi hjælper hinanden med at blive dygtigere og tilbyder blandt andet specialiserede IT-uddannelser, der klæder dig godt på med nye kompetencer.

Mød Morten, Software Development Manager hos GLS Denmark

Mød flere af vores medarbejdere Se vores medarbejderfordele

Rekrutteringsprocessen

”Glæd dig til en grundig onboarding, hvor du bl.a. samles med alle nye ansatte på tværs af landet til to spændende dage med fokus på relationer og det, du bliver en del af.”

Rikke Gosmand, HR Advisor
Læs mere om vores onboarding
GLS - Din karriere hos GLS

Din karriere hos GLS

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder får en god start hos GLS. I din onboarding møder du dine nye kolleger og lærer GLS at kende, så du føler dig velkommen med det samme.

GLS - Ledelse hos GLS

Ledelse hos GLS

Vi motiveres alle af at have indflydelse på egne opgaver, og vores ledere udviser tillid, uddelegerer ansvar og arbejder for et åbent og trygt miljø.

Lande

40

Medarbejdere

22000

Mio. pakker om året

870

GLS - Bliv en del af teamet