Du har opbygget en stærk teknisk værktøjskasse og søger nu et sted, hvor du kan omsætte din faglighed til løsninger med synlig effekt. Et sted, hvor du kan præge retningen, tage ansvar og være med til at bygge noget, der skal anvendes og skaleres i praksis.
I Alm. Brand Group er AI et af vores vigtigste strategiske fokusområder. Derfor styrker vi nu vores AI & Automation-domæne med flere AI Engineers, der vil være med til at drive den næste fase af vores AI-transformation.
Som AI Engineer bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder med hele værdikæden fra idé og eksperiment til implementering, drift og skalering.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både specialister og forretningsområder om at udvikle løsninger inden for blandt andet skadebehandling, underwriting, antifraud, kundeservice og interne arbejdsprocesser.
Afhængigt af din profil kan dit fokus være på f.eks. data engineering, machine learning, GenAI eller softwareudvikling. Fælles for alle i teamet er dog, at vi arbejder bredt og tager ansvar for mere end vores egen fagdisciplin. Sammen holder vi os opdaterede på nye teknologier, og vi lærer løbende af hinandens fagligheder.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Vi arbejder produkt- og problemorienteret med fokus på robuste løsninger, ansvarlig AI og teknologi, der kan leve i produktion. Hos os er der ikke et skarpt skel mellem at få idéen og få arbejdet gjort. Vi hjælper hinanden med at drive løsninger fremad, tager ejerskab for opgaverne og bidrager alle til både retning, planlægning og den operationelle eksekvering.
Om dig
Du har arbejdet nogle år med AI, machine learning, data eller softwareudvikling og har opbygget en værktøjskasse, som gør dig i stand til at tage ansvar for løsninger fra idé til drift.
Vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende områder:
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din tilgang. Du kan komme fra en klassisk softwareudviklingsbaggrund, computer science, machine learning, data science eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din faglighed i en forretning, hvor succes måles på effekten af det, vi bygger.
Derfor er du sandsynligvis en person, som:
Vi tror på, at de bedste AI-løsninger skabes tæt på forretningen. Derfor søger vi ikke kun stærke specialister, men mennesker, der kan omsætte tekniske muligheder til løsninger, som bliver taget i brug og skaber værdi.
Du bliver en del af en afdeling med stor ledelsesmæssig opbakning og en ambitiøs agenda for AI. Her får du en unik mulighed for at præge retningen, tage ansvar og være med til at bygge nye og langsigtede løsninger, som kan gøre en mærkbar forskel for både kunder og medarbejdere.
Derudover får du:
På Midtermolen 7 på Østerbro bliver du en del af et attraktivt arbejdsmiljø med moderne faciliteter, udsigt over vandet og en særdeles populær kantine. Kontoret ligger tæt på Østerport Station og er nemt at komme til med både tog, metro og cykel.
Send os dit CV hurtigst muligt og senest den 13. september 2026.
Vi afholder løbende samtaler og forventer at afslutte rekrutteringsprocessen i løbet af september.
Som en del af processen inviterer vi udvalgte kandidater til en første samtale, hvor vi tager afsæt i en case. Kandidater, der går videre til anden samtale, gennemfører desuden en logisk test og en personlighedstest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of AI Delivery Ida Bach Peters på 24 26 87 04.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Vi er mange om at lykkes sammen. Vi er i Alm. Brand Group afhængige af mange fagligheder. Kerneopgaverne ligger i at sikre kunderne den bedste forsikringsløsning og den bedste behandling. For at lykkes med det har vi brug for ildsjæle i IT, finans, regnskab, underwriting, produktudvikling, kommunikation, strategi, governance, jura, projektledelse og mange andre uundværlige fagområder.
Faktisk er vi mere end 2000 medarbejdere fordelt over hele landet. Og vi lykkes, fordi vi gør det sammen!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger og på tværs. Vi tror på teamwork og samarbejde for at opnå succes og trivsel på arbejdspladsen.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
I Alm. Brand Group har vi høje ambitioner, som præger hele vores organisation. Vores dedikation til kvalitet og innovation skaber en dynamisk og inspirerende arbejdskultur for alle medarbejdere.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside