Smilende AP medarbejder

En arbejdsplads med overskud til alle

I AP Pension har vi overskud til alle – også til dig. Det er vores medarbejdere, der gør det muligt at skabe økonomisk og menneskeligt overskud til vores kunder. Og som arbejdsplads skaber vi rammerne, så du og dine kolleger får overskud i hverdagen.

AP Pension søger pressechef

Vil du være med til at gøre AP Pensions stemme i offentligheden tydeligere og sætte dagsordenen på pensionsområdet?

Vi søger en erfaren pressechef, der kan udvikle og stå for vores presseindsats, rådgive ledelsen og være med til at styrke AP Pensions position i medierne og den offentlige debat. Du har en skarp sans for aktuelle samfundsagendaer, stærke relationer til medierne og evnen til at omsætte komplekse emner til klare budskaber og relevante historier.

Hvis du trives i krydsfeltet mellem forretning, kommunikation, medier og ledelsesrådgivning, kan du være den kollega, vi leder efter.

Om jobbet

Som pressechef får du en central rolle i AP Pensions arbejde med ekstern kommunikation og positionering. Du bliver ansvarlig for at udvikle og eksekvere en proaktiv presseindsats, der understøtter vores strategi og styrker vores synlighed på de områder, hvor vi har noget vigtigt at bidrage med.

Du bliver en del af området Strategi og Kommunikation, som understøtter AP Pensions koncernstrategi ”Kundenær 2030” gennem strategisk kommunikation, rådgivning og positionering. Teamet består af otte erfarne specialister, som arbejder tæt sammen og værdsætter høj faglighed, tillid og et godt sammenhold. I teamet sidder I tre seniormedarbejdere og en studentermedhjælper, som arbejder målrettet med kommunikation, hvor du får soloansvaret for den eksterne indsats.

I rollen kommer du blandt andet til at:

  • Udvikle og stå for AP Pensions presseindsats i tæt samarbejde med forretningen og ledelsen
  • Identificere relevante samfunds- og markedsdagsordener og omsætte dem til kommunikationsaktiviteter og positioneringsmuligheder
  • Udarbejde budskabsnotater, pressemeddelelser, talepapirer, debatindlæg, Q&A-materiale og bidrage til tværgående kommunikationsopgaver som fx årsrapport
  • Varetage pressehenvendelser og etablere gode relationer til centrale journalister og medier
  • Rådgive ledelsen og fagpersoner om presseaktiviteter, medieoptrædener og andre eksterne/strategiske kommunikationsindsatser (fx Folkemødet, generalforsamling mv.)
  • Bidrage til at udvikle og beskytte AP Pensions omdømme gennem professionel kommunikation og strategisk rådgivning

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med pressearbejde eller strategisk kommunikation – enten fra en virksomhed, en organisation, et bureau eller en politisk organisation.

Du har dokumenteret erfaring med at arbejde tæt sammen med ledere og håndtere medier professionelt. Samtidig har du evnen til at spotte historier, forstå samfundsudviklingen og omsætte komplekse emner til kommunikation, som skaber værdi for både forretningen og omverdenen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kommunikerer sikkert og tilpasser budskaber, målgrupper og timing efter situationen
  • Arbejder struktureret og kan drive opgaver selvstændigt fra idé til eksekvering
  • Selv tager initiativ og formår at prioritere klogt i en dagligdag med mange involverede parter
  • Trives med stakeholder management og kan skabe tillidsfulde relationer på tværs af organisationen
  • Bevarer overblikket og træffe velovervejede beslutninger - også under pres

Det kan du forvente af os

Hos AP Pension får du en central rolle med stor indflydelse og et bredt ansvar. Du bliver en del af en ambitiøs organisation, hvor kommunikation spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe værdi for kunderne.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag med stort ansvar og mulighed for at sætte dit aftryk
  • En arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og godt kollegaskab
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi tør udfordre vanetænkning og udvikle nye løsninger
  • En kultur præget af tillid, respekt og fællesskab, hvor vi tager godt vare på hinanden
  • Attraktive ansættelsesvilkår

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte

Peter Lauritsen, konstitueret direktør for Strategi og Kommunikation. Tina Baggesgaard Kristensen, direktør for Strategi og Kommunikation, er ansættende leder, men pt. på barsel.

E-mail: pla@appension.dk

Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke for ansøgninger inden fristen, hvis den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension

I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ansøgningsfrist: 18. september 2026

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

6 styrker ved at være kunde i AP Pension

I AP Pension tror vi på, at overskud skaber ringe i vandet, når vi deler det med hinanden.

Læs mere om karriereveje i AP Pension
Medarbejdere holder internt møde

Trivsel og fællesskab

I AP Pension er sociale tiltag med til at løfte trivsel og fællesskab

  • Rabataftale til Pure Gym
  • Sundhedskomité
  • Sociale tiltag
  • Personaleforening
  • Fysioterapi
To medarbejder smiler til hinanden

Fleksibel arbejdsplads

I AP Pension bestræber vi os på at være en fleksibel arbejdsplads for dig som medarbejder

  • Mulighed for hjemmearbejdsdag
  • Betalte fridage ved barn syg
  • Attraktiv barselsordning
  • Mulighed for ledsager ved sygdom
  • Fleksibilitet ved ændringer i dit liv
Stående medarbejder har en snak ude på gangen

Stærk overenskomst

I AP Pension har vi forhandlet en stærk overenskomst på plads, det betyder gode personalegoder for dig som medarbejder

  • Mellem 5-12 AP-dage om året
  • Mulighed for tilkøb af ferie
  • 17-19% arbejdsgiverbetalt pension
  • Attraktiv kantine
  • Gruppe-, sundheds- og tandforsikring

En tryg og fair ansættelsesproces

Når du søger et job hos os, kan du være tryg ved, at ansættelsesprocessen foregår på en fair og professionel måde med respekt for dig som individ. Det er vigtigt for os, at det er en god proces for dig.

quote icon

Vi investerer tid og engagement med kandidaten - og det er vigtigt for mig, at vi møder den enkelte i øjenhøjde. Derfor gør vi alt for, at du som kandidat føler dig hørt og set, så vi sikrer det rette match for begge parter.

Janni Bové Schou,
Chief Commercial Officer (CCO)

Portræt af Janni Bové Schou
4 of 5 stars

91 af AP Pensions medarbejdere har vurderet AP Pension på Jobindex

Ønsker du at læse mere om AP Pension?

Besøg vores virksomhedsprofil og læs mere om AP Pension som en arbejdsplads


AP Pensions logo

AP Pension

Sundkrogsgade 29

2150 Nordhavn

AP Pension

Axel Kiers Vej 11

8270 Højbjerg

LinkedIn

Følg os her