Aalborg
Vil du være med til at udvikle moderne frontend løsninger til Nykredits applikationsportefølje og samtidig være en del af et fagligt miljø, hvor kvalitet, ansvar og kontinuerlig udvikling er i fokus? Så har du nu muligheden for at blive en del af Team X Factory, et agilt udviklingsteam i Nykredit Property Financing Technology med base i Aalborg.
Du bliver en del af realkreditdomænet, som består af ca. 180 medarbejdere. Vi leverer og vedligeholder løsninger til formidling af realkreditlån til Nykredit/Totalkredit samt banker tilknyttet Totalkredit-samarbejdet. Vores løsninger understøtter omkring 50% af udlånene på boligmarkedet i Danmark, og vi arbejder som én samlet værdistrøm efter agile principper.
Team X Factory er et distribueret team lokaliseret i Aalborg, København og Warszawa. Teamet består af udviklere, arkitekter, forretningsanalytiker og product owners. Stillingen er placeret i Aalborg, og du vil referere til Development Lead, Jesper Puggaard Hansen.
Teamet har ansvar for både udvikling af nye frontend løsninger og vedligeholdelse af eksisterende løsninger. Du bliver derfor involveret i hele udviklingsprocessen - fra kravhåndtering og løsningsdesign til test og release. Hovedparten af vores løsninger baserer sig på React og et moderne TypeScript-baseret setup.
I Property Financing Technology arbejder vi målrettet med at integrere AI i vores daglige arbejdsprocesser. Vi anvender AI-baserede værktøjer til kodeassistancer, test, dokumentation, videndeling og analyse - altid med fokus på kvalitet, ansvarlighed og reel forretningsværdi.
Du har en relevant IT-uddannelse på bachelor eller kandidatniveau og flere års erfaring fra en lignende rolle. Du motiveres af softwareudvikling i høj kvalitet og trives i et fagligt miljø, hvor du tager ansvar for både egne leverancer og teamets fælles bedste løsninger.
Du har solid erfaring med:
Derudover forventes det, at du har lyst til løbende at tilegne dig ny viden. Da vores arbejdsform er baseret på agile principper, er det en selvfølge, at du kan arbejde effektivt i et agilt team og kommunikere klart og tydeligt på både dansk og engelsk.
Du er velkommen til at kontakte Development Lead, Jesper Puggaard Hansen på tlf. 42 22 83 02, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

I Nykredit kan du være med til at udvikle løsninger til boligejere og bankkunder i hele Danmark. Vores kunder skal have solide og sikre digitale oplevelser – og det er den fælles opgave, som knap 500 kolleger sætter strøm til i Nykredits digitaliseringsenhed ’Digital, Change & IT.
Vi er et community af tech-skarpe kolleger med kompetencer i alt fra arkitektur, analyse, business intelligence, advanced analytics og machine learning til robotteknologi, processer, softwareudvikling, sikkerhed, UX og design.
De fleste af os arbejder i tværfaglige teams sammen med forretningen og bruger agile arbejdsmetoder – som oftest Scrum. I Nykredit vil du være omgivet af engagerede og ambitiøse kolleger. Og tillid og respekt skal være bærende i måden, vi møder hinanden og vores kunder på.
Spændet af udfordringer i vores teams er stort: Fra at sikre drift og compliance i systemerne til at afvikle gammel teknik eller udvikle API’er og nye digitale produkter til kunderne i Nykredit og Totalkredit. Samtidig har vi ambitionen om at modernisere hele koncernens fundament af digitale platforme og sætte strøm til fremtiden.
Uanset om du er Scrum Master, udvikler, analytiker, arkitekt eller noget femte, og hvad enten du drømmer om at udvikle nyt eller afvikle noget gammelt, så kan du bringe din faglighed i spil hos os. I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver og få erfaring gennem især tværfagligt samarbejde og sparring med specialister.