Kastrup
CPH er inde i en markant vækst- og udviklingsfase, hvor digitalisering, ny teknologi og flere IT-anskaffelser spiller en stadig vigtigere rolle for lufthavnens drift og fremtidige kapacitet. Som en del af den kritiske infrastruktur er vi afhængige af stabile, sikre og velfungerende digitale løsninger i en kompleks 24/7-forretning, samtidig med at øget regulering som NIS2, Data Act og AI Act stiller øgede krav til governance, dokumentation, leverandørstyring og risikohåndtering.
Commercial, IT & PRO er en del af CPH’s juridiske afdeling. Vores formål er at hjælpe forretningen med at eksekvere hurtigt, sikkert og med et højt juridisk kvalitetsniveau - med blik for den praktiske virkelighed løsningerne skal fungere i. Vi understøtter IT-afdelingen, de kommercielle forretningsområder og fungerer som en tæt og pragmatisk sparringspartner, der omsætter komplekse juridiske krav til løsninger, der kan implementeres i en travl, operationel virkelighed, hvor drift og passageroplevelse er i centrum.
I hverdagen arbejder vi tæt på de beslutninger og projekter, der er med til at udvikle lufthavnen og sikre en stabil drift. Det giver en bred berøringsflade på tværs af organisationen og mulighed for at følge komplekse løsninger fra de første juridiske overvejelser til implementering i praksis. Du bliver derfor en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og praktisk problemløsning går hånd i hånd.
Som Senior Legal Counsel får du en rolle, hvor juraen gør en konkret forskel. Når vi lykkes, kan CPH indføre ny teknologi hurtigere, samarbejde bedre med leverandører og skabe stabile, sikre løsninger, der fungerer i driften.
Du får en selvstændig rolle med stort ansvar, men du står ikke alene. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamets øvrige jurister, herunder CPH’s nuværende IT-jurist, samt IT-afdelingen, indkøbsafdelingen og udbudsjuristerne.
Du bliver juridisk lead på IT-kontrakter og IT-anskaffelser og får ansvar for at udarbejde, forhandle og kvalitetssikre aftaler om bl.a. udvikling, drift, cloud/SaaS/PaaS og licenser. Du sikrer robuste og praktisk anvendelige vilkår om centrale forhold som ansvar, SLA, sikkerhed, data og IP-rettigheder.
Vi ser frem til, at du bidrager med at
Du har solid erfaring med IT-kontrakter og kan selvstændigt tage rollen som juridisk lead på komplekse IT-anskaffelser - fra de tidlige juridiske og kontraktuelle overvejelser til forhandling og implementerbar aftaletekst. Du går gerne fagligt i dybden, men er samtidig optaget af at levere klare anbefalinger, som forretningen kan handle på.
Du er vant til at rådgive om valg, fravalg og risici og formår at skabe tillid hos både juridiske og ikke-juridiske interessenter. Du kommunikerer klart og praktisk, også når problemstillingerne er komplekse, og du kan omsætte juridiske vurderinger til korte beslutningsoplæg, risikonotater og tydelige anbefalinger.
Du behøver ikke være specialist i alle nye regulatoriske områder fra dag ét, men du skal have lyst og evne til at omsætte regulering som NIS2, Data Act og AI Act til konkrete kontraktkrav, processer og praktiske løsninger i samarbejde med forretningen.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 7. juni 2026.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dir. HO Com. IT & PRO, Søren Rahbek – s.rahbek@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Read more
614 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.
Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.
Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.
Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.
Gæstfrihed
Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.
Partnerskab
Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.
Respekt
Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.
Stolthed
Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.