Leila der arbejder hos Alm. Brand Group kigger ud mod kameraet i et kontorlandskab.

Account Executive med stort drive

København Ø

Har du solid erfaring med erhvervsforsikringer og trives med at skabe stærke relationer? Brænder du for at levere høj kvalitet, proaktiv sparring og mersalg til forsikringsmæglere?

Så har vi en spændende mulighed for dig i vores Mæglercenter Erhverv i København.

Om stillingen

Som Account Executive bliver du bindeleddet mellem Alm. Brand Group og vores samarbejdspartnere, som tæller cirka 25 mæglerhuse. Din primære opgave er at sikre en effektiv og værdiskabende dialog med forsikringsmæglere og deres kunder. Du vil arbejde med mersalg og servicering af eksisterende kunder samt tilbudsgivning til nye tarifkunder, samtidig med at du aktivt medvirker til at styrke relationerne.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af tilbud hurtigt og præcist med fokus på faglighed, risikovurdering og kundens behov.
  • Servicering af eksisterende kunder og håndtering af ændringer i forsikringsaftaler korrekt og effektivt.
  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke og tillidsfulde relationer til forsikringsmæglere gennem høj service og værdifuld sparring.
  • Aktivt bidrag til teamets samlede performance ved at dele viden og samarbejde effektivt.

Du vil være en del af afdelingen Risk Solution og Mægler, hvor mæglercenteret har fokus på små og mellemstore virksomheder. Samtidig vil du samarbejde med vores Client Executives, som håndterer større mæglerudbud. Din rolle kræver både faglighed, drive og evnen til at levere service, der overgår mæglernes forventninger.

Om dig

Vi søger en ambitiøs og proaktiv profil, der motiveres af at skabe resultater og opbygge langvarige relationer. Du arbejder struktureret og sætter en ære i at levere til aftalte deadlines. Som Account Executive er du udadvendt og skarp til at kommunikere, samtidig med at du har en naturlig flair for at sætte dig i kundens sted.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med erhvervsforsikringer.
  • Kendskab til systemer som Salesforce, Absalon og Tia er en fordel.
  • Stærke analytiske og risikovurderingskompetencer, der hjælper dig med at screene og prioritere opgaver.
  • Evne til at udarbejde præcise og skræddersyede forsikringsløsninger.

Du trives med en selvstændig rolle, hvor du får frihed til at drive initiativer og skabe værdi for både mæglerne og vores kunder. Derudover er du en teamplayer, som bidrager til afdelingens samlede performance ved at dele viden og samarbejde effektivt.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en arbejdsplads med stor frihed og fleksibilitet, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du bliver en del af et stærkt professionelt miljø med bred kontaktflade i Alm. Brand Group. Mæglercenteret er en central del af vores strategi og spiller en vigtig rolle i at nå vores mål. Hos os får du en spændende og dynamisk hverdag, hvor din indsats gør en forskel.

Du kan forvente en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring samt en række andre medarbejderfordele.

Ansøgning og kontakt

Er du den rette kandidat? Så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest d. 31. maj. Vi behandler ansøgninger og afholder første runde samtaler løbende. 2. runde samtaler med logisk test og personlighedsanalyse afholdes i uge 24.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef Mæglercenter Erhverv, Michelle Riishøj, på telefon +45 30264648 eller e-mail abmipn@almbrand.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Til dig, der søger hos os

Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.

  • Del
  • Ansættelsestype: Fastansættelse

    Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

    Hjemmearbejde: Ikke oplyst

    Kollegerne Kasper og Maia, har en kaffesamtale hvor de snakker og hygger sig. De taler med en tredje, person som man kun kan se ryggen af.

    Karriere i én af Danmarks største forsikringskoncerner

    Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!

    Kasper, sælger hos Alm. Brand Group, fortæller om sin karriere opg udvikling.

    Min rejse i Alm. Brand Group har formet min karriere. Nu giver jeg muligheder videre – vi udvikler talenter og skaber veje mod fælles mål.

    Kasper
    Sultan, sælger hos Alm. Brand Group, fortæller om sine gode oplevelser med ledelsen og onboarding.

    Vores team har plads til alle med fokus på læring og trivsel. Min leder balancerer performance og trivsel, og mandagsmøderne rummer både arbejde og socialt. Onboardingen har været fantastisk.

    Sultan
    Citat slideshow - næste knap
    Citat slideshow - forrige knap

    Vi tilbyder

    Alm. Brand Group - Stærk sammenhold ikon

    Stærk sammenhold

    Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.

    Alm. Brand Group - Attraktive vilkår ikon

    Attraktive vilkår

    Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.

    Alm. Brand Group - Højt ambitionsniveau

    Højt ambitionsniveau

    Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.

    Vi gør det bedre sammen

    Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!

    Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!

    Besøg vores karriereside
    339

    evalueringer på Jobindex

    5 of 5 stars