Trives du med at hjælpe kunder, når uheldet er ude? Brænder du for at levere effektiv rådgivning med kvalitet og empati? Trives du i et dynamisk team i løbende forandring?
Bliv skadebehandler til motorskader hos Alm. Brand Group i Aarhus.
Som skadebehandler inden for motorskader bliver du kundens vigtigste støtte, når uheldet rammer. Din primære opgave er at sikre, at kunden får den bedst mulige hjælp hurtigt og præcist allerede fra første kontakt. Telefonen bliver dit vigtigste arbejdsredskab, og du vil dagligt være i dialog med kunder, der regner med din ekspertise, struktur og empatiske tilgang.
Vi arbejder på at indhente al nødvendig dokumentation under den første samtale, så vi kan undgå forsinkelser i sagsbehandlingen. I teamet har vi fokus på kvalitet, eksekvering og effektivitet – altid med kunden i centrum.
Du bliver en del af et stærkt team med en kultur baseret på samarbejde og fælles succes. Vi måles individuelt på performance, men arbejder altid som ét samlet team, hvor sparring og faglig udvikling går hånd i hånd. Branchen er under konstant udvikling, derfor er forandringsparathed og lyst til udvikling afgørende i rollen.
Vi leder efter dig, der:
Har du erfaring med forsikring/skadebehandling, er det en fordel, men ikke et krav – vi vægter din evne til at lære og din motivation for rollen højt. Vi sørger for en god onboarding og løbende træning, og du vil altid kunne sparre med dine fagligt stærke kolleger.
Hos Alm. Brand Group får du en hverdag med høj grad af kundekontakt, hvor du gør en reel forskel. Du bliver en del af et dedikeret team, der prioriterer både faglig udvikling og trivsel. Vi skaber rammerne for din faglige vækst og tilbyder sparring, fleksibilitet og et stærkt fællesskab.
Telefonvagten er fra kl. 9.00–15.00. Herudover er der tid til administrativt arbejde og fordybelse.
Du kan forvente en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring samt en række andre medarbejderfordele.
Lyder dette som jobbet for dig? Så send os et motiveret CV senest 31. maj. Da vi vægter personlighed og kommunikationsevner i stillingen, har du i ansøgningsflowet mulighed for at optage en kort video, hvor du præsenterer dig selv og din motivation for jobbet. Det er helt frivilligt.
Vi holder løbende 1. samtaler og forventer at afholde 2. runde samtaler med personlighedstest og logisk test i uge 24. Forventet opstart 1. august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Motorskade, Carsten Søjdis Lautrup, på tlf. 2980 8153.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
I mødet med kunden vil du være med til at gøre en stor forskel for den enkelte og for Alm. Brand Group som forsikringsselskab. Du vil oparbejde viden om betingelser, analytiske metoder til at vurdere skader og forstå, hvad den gode kundeoplevelse indebærer. Du er omgivet af gode kolleger, hvor grin og sparring er vægtet højt. Og hvor fælles mål og teamspirit fylder ekstra meget, når der er travlt.
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger og på tværs. Vi tror på teamwork og samarbejde for at opnå succes og trivsel på arbejdspladsen.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
I Alm. Brand Group har vi høje ambitioner og stræber altid efter at levere den bedste service til vores kunder. Vi arbejder dedikeret og målrettet for at sikre effektiv håndtering af skader, skabe tryghed og give gode kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside