Er du passioneret omkring salg, rådgivning og ønsker spændende karrieremuligheder i den finansielle sektor? Har du erfaring som assurandør eller med rådgivende salg? Trives du i en hverdag med frihed til at planlægge din uge?
Alm. Brand Group søger en kundeorienteret assurandør, der lever for at skabe resultater!
Du vil som assurandør blive ansvarlig for salg af forsikring inden for enten Alm. Brand eller Codan-brandet. Begge brands er en del af Alm. Brand Group, og vi tilbyder markedets bedste setup for assurandører. Du kan som assurandør få leveret gode faste møder med privatkunder fra vores mødebookere. Der er rig mulighed for at tilrettelægge din uge, som du ønsker, og planlægge din tid, som det passer.
Du vil kunne tilbyde premium-produkter, der kan tilpasses kundens behov.
Stillingen er fuldtid med egen tilrettelæggelse. Du vil dække en del det midt- og vestjyske, hvor vi har Alm. Brand Group-lokationer i de større byer som Aarhus, Herning, Randers og Viborg.
Du bliver en del af et stærkt team, som supporteres af velfungerende og engagerede kolleger i hele koncernen. Vi bidrager alle til den gode stemning med højt humør og hjælper hinanden til at blive bedre samtidig med at vi holder den gode kundeoplevelse i fokus.
Du bliver en del af et team, der dækker hele fra det nordligste Jylland til Sønderjylland. Der vil ugentligt være både fysiske og online afdelingsmøder. Du kan forvente løbende sparring med kolleger og din leder på telefon og gennem fysiske 1:1-møder.
Som salgskanal er vi nysgerrige, reflekterende og forsøger hele tiden at finde måder, hvorpå vi kan forbedre os. Vi lytter til dine gode idéer, så du er med til at præge den måde, vi når vores målsætninger på.
Du kommer til at:
Vi forestiller os, at du:
Du er passioneret omkring salg og rådgivning og gør komplekse valg enkle for kunden. Det er naturligt for dig at skabe tillid og stærke relationer, og du trives med frihed til at planlægge din kalender. Din selvdisciplin gør dig effektiv, og du ved, hvornår du skal tage initiativ eller søge sparring. Du er nysgerrig og stiller de spørgsmål, der gør forskellen for kunden – fra "ok" til "spot on". Samtidig forstår du, at den personlige relation er lige så vigtig som selve rådgivningen.
Du får et setup, der gør dig dygtigere og holder dig tæt på dit team, selvom du tilbringer meget tid på vejen.
Vi hylder den assurandør, der leverer kvalitet i både kundemøder og resultater. Hos os betyder det noget, hvordan du arbejder og ikke kun, hvad du opnår.
Vi gør ansøgningsprocessen enkel, fordi vi gerne vil bruge tiden på det, der faktisk siger noget om dig. I stedet for en lang ansøgning beder vi dig bare om dit CV og gerne en kort videopræsentation af dig selv.
Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette.
Opstart efter aftale.
Har du nogen spørgsmål? Så ring endelig til Salgschef Nicolai Busk Jensen på tlf. 21 33 01 03.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside