Kolding

Client Executives Team Lead

En gruppe af mennesker kigger på et whiteboard. En står med en marker.

Client Executives Team Lead til Commercial Risk Solutions (skadesforsikring) – Kolding

Motiveres du af at skabe resultater gennem både kunder og kolleger? Brænder du for rådgivning, strategisk salg og for at udvikle stærke mæglerteams? Og vil du være med til at sætte retningen for fremtidens Commercial Risk Solutions hos Aon? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Client Executives Team Lead.

Du får base på vores kontor i Kolding og arbejder i en hybrid hverdag, hvor vi kombinerer fleksibilitet med et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Din rolle – leder, sparringspartner og ”trusted advisor”

Som Client Executives Team Lead får du det overordnede ansvar for et mæglerteam i vores Commercial Risk Solutions-område (skadesforsikring) med fokus på mellemstore virksomheder. Du har både lederansvar for teamet og eget kundeansvar som Client Executive.

Forventninger til dig i rollen:

  • Sætter retning og rammer for teamets salgs- og kundeindsats
  • Er ansvarlig for udvikling og performance i teamet – både fagligt og kommercielt
  • Driver egen kundeportefølje og fungerer som trusted advisor for beslutningstagere - ofte på CEO- og CFO-niveau
  • Sikrer, at Aons samlede kompetencer bringes i spil på tværs af vores forretningsområder; Risk, Health, Talent, Assessment m.m.

Kort sagt samler du trådene for både kunderne og teamet og er en nøglespiller i at omsætte Aons strategi til konkrete resultater i markedet.

Dine primære arbejdsopgaver

Ledelse og udvikling af mæglerteamet

  • Sætter tydelige mål for teamets vækst, porteføljeudvikling og kundetilfredshed – og følger op på dem
  • Sikrer en stærk salgs- og rådgivningskultur med fokus på kvalitet, mersalg og langsigtede kundeforhold
  • Agerer som daglig sparringspartner for egne medarbejdere omkring kundecases, salgsfremdrift og brug af Aons specialister
  • Gennemfører løbende 1:1- og statussamtaler samt udarbejder og følger op på individuelle udviklingsplaner

Kundeansvar og rådgivning som Client Executive

  • Opbygger, vedligeholder og udvikler stærke relationer til egen kundeportefølje af mellemstore virksomheder
  • Sætter dig grundigt ind i kundernes forretning, risikoprofil og strategi – og rådgiver om optimale forsikrings- og risikostyringsløsninger
  • Koordinerer, forbereder og afholder status- og fornyelsesmøder
  • Udarbejder kontrakt- og risikoanalyser, gennemgår forsikringsprogrammer og anbefalinger med kunderne
  • Rådgiver om fornyelsesstrategier, forsikringsudbud og tilbudssammenligninger
  • Planlægger og driver kundeprojekter samt sikrer høj kvalitet og løbende opfølgning

Din profil – stærk lederprofil med kommerciel tyngde

Du er en erfaren rådgiver og forhandler inden for erhvervsskadeforsikring, som trives med både kundeansvar og ledelsesansvar. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og at udvikle både forretning og mennesker.

Vi forestiller os følgende om dig:

  • Har solid erfaring som forsikringsmægler/forsikringsrådgiver eller erhvervsassurandør
  • Har haft ansvar for en portefølje af erhvervskunder – gerne mellemstore virksomheder og meget gerne med internationale aktiviteter
  • Er vant til dialog og forhandling med ledelses- og topledelsesniveau og kan udfordre kundernes eksisterende løsninger på en konstruktiv og værdiskabende måde
  • Har erfaring med ledelse – eller en klar ambition om at påtage dig en lederrolle – og kan sætte retning, motivere og følge op
  • Har eller ønsker en uddannelse som Forsikringsmægler (IDD)
  • Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk og kan omsætte komplekse programmer til klare anbefalinger
  • Er handlekraftig og samarbejdsorienteret, bidrager til trivsel og teamspirit og er nysgerrig på udvikling og markedet

Bliv en del af et stærkt fagligt og kommercielt miljø

Du bliver en del af vores Commercial Risk Solutions-område for mellemstore virksomheder, hvor mere end 40 kolleger rådgiver både danske og internationale kunder om forsikring og risikostyring. Du får tæt samarbejde med erfarne mæglerkolleger, specialister og ledere på tværs af Aon – både i Danmark og internationalt.

Hos Aon får du:

  • En central rolle med ansvar for både team og egen kundeportefølje
  • Direkte indflydelse på kommerciel udvikling og kundeoplevelse
  • Adgang til et stærkt fagligt netværk og international best practice
  • Fleksible rammer, herunder hybridarbejde, og fokus på en sund balance mellem arbejde og privatliv
  • en uformel og kollegial omgangstone i en international organisation med høj faglighed

Er du klar til at tage næste skridt?

Hos Aon tror vi på, at mangfoldighed, inklusion og gensidig respekt skaber de bedste resultater – både for kunder og medarbejdere. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.

Hvis du kan se dig selv i rollen som Client Executives Team Lead, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig til at uploade dit motiverede CV snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Mortensen, Head of Account Management, på mobil 2893 2392 eller mikkel.mortensen@aon.dk

Samarbejde og faglig sparring i fokus

Du får frihed til at strukturere din arbejdsdag, samtidig med at samarbejde og videndeling vægtes højt i dagligdagen. Som en del af vores team i Danmark – hvor vi er 180 kollegaer – bliver du en del af et stærkt netværk med erfarne fagfolk, der altid står klar til sparring.

Med over 60.000 kolleger globalt får du også mulighed for at deltage i internationale samarbejde, der styrker din faglige udvikling og udvider dit netværk.

Client Executives Team Lead

Vores medarbejdere er kernen i vores succes

Hos Aon ved vi, at vores dygtige og engagerede medarbejdere er afgørende for, at vi kan levere den bedste rådgivning og service til vores kunder. Derfor prioriterer vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor du får frihed til at forme din egen karrierevej og udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, pensions- og sundhedsordning samt tandforsikring.

En kvinde og en mand sidder ved et bord. De er i et møde.

Fakta om Aon

Som et samlet team hjælper vores kolleger kunder med at træffe bedre risikobeslutninger og beslutninger om mennesker hver dag.

60K

kolleger verden over.

120+

lande.

Jeg har været meget glad for at arbejde i Aon - dejligt arbejdsmiljø med fokus på work/life balance.

Tidligere medarbejder, 19. januar 2026

Aon is in the business of better decisions.

To unge finanselever har en samtale ved en computer.

Aon Finanselev

Vil du have en uddannelse, der både er bred nok til, at du kan gå i mange retninger, og giver dig muligheden for at blive særligt stærk i et bestemt fagområde? Hos Aon får du mulighed for at specialisere dig i enten pensions- eller forsikringsrådgivning, samtidig med at du stifter bekendtskab med hele vores arbejdsområde, når du kommer rundt i vores forskellige afdelinger.

En kvinde i kørestol har møde med en gruppe mennesker.

Inklusion og diversitet

I Aon mener vi, at mangfoldige og inkluderende teams skaber bedre indsigter og løsninger, leverer de bedste resultater for kunderne og er afgørende for at sikre vores langsigtede succes. Kollegaer kan opnå deres professionelle potentiale, når de føler en følelse af tilhørsforhold og er frie til at vise deres autentiske jeg.