Leila der arbejder hos Alm. Brand Group kigger ud mod kameraet i et kontorlandskab.

Kombiassurandør til Erhverv – Roskilde og København

Vil du kombinere rådgivning, salg og kundeoplevelser i én rolle – og være med til at bygge videre på en salgskanal i vækst hos Alm. Brand Group?

Har du erfaring som forsikringsrådgiver og lyst til at tage det næste skridt mod assurandørrollen? Trives du i en performancekultur, hvor du både arbejder via telefon og ude hos kunderne – og hvor du får stærk support, faste møder og udvikling?

Så er rollen som kombiassurandør hos Alm Brand Group måske det næste skridt for dig. Vi søger i Alm. Brand Group dygtige og ambitiøse kombiassurandører i Erhverv.

Om jobbet

Som kombiassurandør bliver du en del af Alm. Brand Group og arbejder med erhvervskunder i segmentet 0–10 FTE.

Rollen kombinerer det bedste fra to verdener, og giver dig både et stærkt fundament på kontoret og frihed ude hos kunderne.

Outbound rådgivning (kontorbaseret)

  • Du får leveret kvalificerede leads og bookede kontormøder med potentielle erhvervskunder fra vores mødebookere.
  • Du har tre faste kontordage med dit team, hvor der er fokus på videndeling, træning og performance.

Assurandørarbejde (ude hos kunderne)

  • Du booker selv løbende møder med nye potentielle kunder og arbejder målrettet med din egen pipeline.
  • Du har to dage om ugen med frihed til at planlægge dine kundebesøg, aktiviteter og møder – helt efter, hvad der skaber mest værdi.

Du får mulighed for at rådgive og sælge – efter vores mening – nogle af markedets stærkeste produkter. Du bliver en del af et nyere team, hvor samarbejde, udvikling og resultater er i højsædet.

Vi træner struktureret, deler viden og inspirerer hinanden for at skabe succes sammen. Hele koncernen bakker op, og du vil opleve engagerede kolleger, der bidrager til både faglighed og godt humør.

Du kan forvente løbende sparring med både kolleger og din leder – både telefonisk og gennem faste 1:1-møder. Vi hylder den dygtige assurandør, hvor kundeoplevelsen, adfærd og resultater går hånd i hånd.

Om dig

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du har erfaring som forsikringsrådgiver, hvor du er en topperformer – måske med assurandørdrømme i maven.
  • Du brænder for at skabe gode kundeoplevelser og formår at levere rådgivning, der både er relevant og værdifuld for kunden.
  • Du motiveres af komplekse forsikringsløsninger og formår at omsætte det til et kundevenligt og værdiskabende sprog.
  • Du har en naturlig evne til at forstå kundernes behov og skabe løsninger, der lever op til deres forventninger.
  • Du trives i en resultatorienteret hverdag og er vant til at arbejde med mål og performance.
  • Du ønsker at være en del af et team, hvor du kan udvikle dig og samtidig bidrage til virksomhedens fortsatte succes.

Øvrige krav:

  • Kørekort og egen bil
  • Ren straffeattest

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med firmabetalt pension og kørselsordning. Du kan i høj grad selv præge din indtjening. Vi belønner dine resultater, hvorfor provisionen er uden loft.

Hos Alm. Brand Group er der altid muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder kurser, uddannelse og træning, blandt andet på Forsikringsakademiet, der styrker både dine rådgivningsevner og din viden om forsikring.

Et ungt, ambitiøst team med højt humør og stærk kultur.

Ansøgning

Vil du være vores nye kollega? Så send os endelig din ansøgning og CV via linket herunder og fortæl, hvorfor du er den rette til rollen som kombiassurandør i Alm. Brand Group.

Vi ønsker ikke en lang ansøgning, der beskriver dit CV i prosa, så brug hellere pladsen på at besvare de her tre spørgsmål, der fortæller langt mere om dig og din måde at arbejde på:

  1. Hvad motiverer dig ved at tage skridtet mod (kombi)assurandørrollen?
  2. Fortæl om en konkret situation, hvor du skabte en stærk kundeoplevelse – og samtidig landede et salg.
  3. Hvordan arbejder du i praksis med pipeline og performance, når du både har leads fra mødebookere og selv skal skabe nyt?

Vi læser ansøgninger løbende og indkalder til samtale, så snart vi møder den rette kandidat.

Har du spørgsmål til rollen, teamet eller organisationen, så er du meget velkommen til at give Salgschef, Kombiassurandører Øst, Peter Ritter-Bretning et kald på +45 2152 4617.

Opstart

Vi forventer opstart pr. 1/8-2026 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

  • Del
  • Ansættelsestype: Fastansættelse

    Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

    Hjemmearbejde: Ikke oplyst

    Kollegerne Kasper og Maia, har en kaffesamtale hvor de snakker og hygger sig. De taler med en tredje, person som man kun kan se ryggen af.

    Karriere i én af Danmarks største forsikringskoncerner

    Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!

    Kasper, sælger hos Alm. Brand Group, fortæller om sin karriere opg udvikling.

    Min rejse i Alm. Brand Group har formet min karriere. Nu giver jeg muligheder videre – vi udvikler talenter og skaber veje mod fælles mål.

    Kasper
    Sultan, sælger hos Alm. Brand Group, fortæller om sine gode oplevelser med ledelsen og onboarding.

    Vores team har plads til alle med fokus på læring og trivsel. Min leder balancerer performance og trivsel, og mandagsmøderne rummer både arbejde og socialt. Onboardingen har været fantastisk.

    Sultan
    Citat slideshow - næste knap
    Citat slideshow - forrige knap

    Vi tilbyder

    Alm. Brand Group - Stærk sammenhold ikon

    Stærk sammenhold

    Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.

    Alm. Brand Group - Attraktive vilkår ikon

    Attraktive vilkår

    Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.

    Alm. Brand Group - Højt ambitionsniveau

    Højt ambitionsniveau

    Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.

    Vi gør det bedre sammen

    Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!

    Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!

    Besøg vores karriereside
    330

    evalueringer på Jobindex

    4 of 5 stars