Har du erfaring som forsikringsrådgiver og lyst til at tage det næste skridt mod assurandørrollen? Trives du i en performancekultur, hvor du både arbejder via telefon og ude hos kunderne – og hvor du får stærk support, faste møder og udvikling?
Så er rollen som kombiassurandør hos Alm Brand Group måske det næste skridt for dig. Vi søger i Alm. Brand Group dygtige og ambitiøse kombiassurandører i Erhverv.
Som kombiassurandør bliver du en del af Alm. Brand Group og arbejder med erhvervskunder i segmentet 0–10 FTE.
Rollen kombinerer det bedste fra to verdener, og giver dig både et stærkt fundament på kontoret og frihed ude hos kunderne.
Du får mulighed for at rådgive og sælge – efter vores mening – nogle af markedets stærkeste produkter. Du bliver en del af et nyere team, hvor samarbejde, udvikling og resultater er i højsædet.
Vi træner struktureret, deler viden og inspirerer hinanden for at skabe succes sammen. Hele koncernen bakker op, og du vil opleve engagerede kolleger, der bidrager til både faglighed og godt humør.
Du kan forvente løbende sparring med både kolleger og din leder – både telefonisk og gennem faste 1:1-møder. Vi hylder den dygtige assurandør, hvor kundeoplevelsen, adfærd og resultater går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i følgende:
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med firmabetalt pension og kørselsordning. Du kan i høj grad selv præge din indtjening. Vi belønner dine resultater, hvorfor provisionen er uden loft.
Hos Alm. Brand Group er der altid muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder kurser, uddannelse og træning, blandt andet på Forsikringsakademiet, der styrker både dine rådgivningsevner og din viden om forsikring.
Et ungt, ambitiøst team med højt humør og stærk kultur.
Vil du være vores nye kollega? Så send os endelig din ansøgning og CV via linket herunder og fortæl, hvorfor du er den rette til rollen som kombiassurandør i Alm. Brand Group.
Vi ønsker ikke en lang ansøgning, der beskriver dit CV i prosa, så brug hellere pladsen på at besvare de her tre spørgsmål, der fortæller langt mere om dig og din måde at arbejde på:
Vi læser ansøgninger løbende og indkalder til samtale, så snart vi møder den rette kandidat.
Har du spørgsmål til rollen, teamet eller organisationen, så er du meget velkommen til at give Salgschef, Kombiassurandører Øst, Peter Ritter-Bretning et kald på +45 2152 4617.
Vi forventer opstart pr. 1/8-2026 eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside