Medarbejder sidder med en Faxe Kondi og roder med etiketten.

Faxe

Operatører til Royal Unibrew, Faxe

Lige nu mangler vi medarbejdere til vores saftrum

På Faxe Bryggeri har vi i mange år været leverandør til det danske folk. Det er vi stadig. Nu leverer vi så bare også vores velsmagende tørstslukkere til folk i hele verden. Og du kan komme med på holdet! Hvis du altså gerne vil være den, der producerer eller pakker elskede klassikere som Faxe Kondi og Pepsi. Det kan også være dig, der skaber stemningen på stadion, når du har produceret kølende fadbamser fyldt med skummende Royal pilsner. Eller du kan give dine venner et løft til energiniveauet med en Cult eller en Booster. Og det er endda kun en lille del af alle de ting, vi producerer på bryggeriet i Faxe.

Vi er mellem 200-240 operatører. Antallet svinger lidt alt efter sæsonen. Nogle af os arbejder med lagerfunktioner, andre har mere fokus på bryg-, gæring- og tapperiprocesser. Uanset, hvor du ender, gælder det, at stemningen er god, og der er et stærkt sammenhold. Ikke mindst indenfor dit eget team, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd. Du skal dog kunne sikre, at hygiejnen er i top, for det er fødevarer, vi producerer. Du skal også kunne lide at have travlt, for det går forrygende, og vi udvider nærmest hele tiden.

Vi arbejder kontinuerligt 5-holds drift.

Arbejdsopgaver:

  • Varetage drift og saftblandinger til tappelinjer
  • Oprydning og rengøring af såvel procesudstyr som området
  • Udføre diverse kontroller under produktionen
  • Sikre kvalitet i henhold til vores kvalitetsstyringssystem
  • Fejlfinding ved nedbrud, i samarbejde med Vedligeholdelsesafdelingen
  • Deltage i muligheden for optimering af driften
  • Bidrage til godt arbejdsmiljø

Kvalifikationer:

  • Du er procesoperatør, industrioperatør eller har erfaring med procesarbejde
  • Gerne erfaring inden for levnedsmiddelindustrien
  • Besidder teknisk flair
  • Du kan bevare overblikket, når det går stærkt
  • Du er engageret, samarbejdsorienteret og en god og flexibel teamplayer
  • Kendskab til FSSC, ISO 14001, 9001 og 22000
  • Du kan læse og forstå dansk

Har vi fanget din interesse?

Så send din ansøgning og CV ved at klikke på linket nedenfor. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Teamleder Claus Jensen på tlf 2923 0212.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.

I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada, Holland og de baltiske lande.

Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.

To medarbejdere fra Royal Unibrew gennemgår lageret.

Hvorfor arbejde hos Royal Unibrew?

Hos os får du mulighed for at vokse og udvikle dig. Vi har en fælles passion for vores arbejde, og alle har mulighed for at bidrage med en idé, en løsning eller noget helt tredje. Det er sådan, vi driver Royal Unibrew, og sådan vi mener, at talenter bliver til. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder bedst i teams hvor vi støtter og sparrer- og er agile i vores tilgang til dagens opgaver. Vi går ind for frihed under ansvar for den enkelte medarbejder. Ud over det tilbyder vi rigtig gode rammer om din hverdag; både når det gælder helt praktiske ting samt når det gælder dine muligheder for faglig og personlig udvikling.