Aalborg
Vi oplever markant vækst i vores unikke koncept til sundhedssektoren. Området er strategisk vigtigt for Nykredit og Spar Nord, og vi har derfor brug for flere kræfter. Vi håber, at du vil være en del af vores succes!
Som rådgiver med fokus på sundhedssektoren i vores lokale bank i Aalborg får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som erhvervsrådgiver.
Som erhvervsrådgiver har du fokus på at øge forretningsvolumen med kunder fra den private del af sundhedssektoren – dvs. læger, speciallæger, tandlæger osv. Du skal forstå kundernes særlige branche og livssituation, ønsker og drømme og samtidig kunne identificere de økonomiske aspekter af deres liv, de muligvis ikke selv har fået øjnene op for. Det kan være alt fra den daglige drift af praksis/klinik, formue, pension og forsikring - både i den private og den erhvervsmæssige del af kundens økonomi, og på baggrund heraf sammensætter du individuelt tilpassede løsninger.
Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
Vi forestiller os, at du:
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Du bliver en del af et fagligt dygtigt miljø med fokus på udvikling, sparring og støtte fra specialister og erfarne kolleger. Selvom brancheviden er en fordel, er det ikke et krav, da du i starten gennemgår et målrettet, praktisk uddannelsesforløb med fokus på sektoren, koncepter og relevante produkter. Samtidig bliver du en del af vores Sundhedsteam, der på tværs af Nykredit og Spar Nord arbejder sammen om at skabe resultater og dele viden.
I Lokalbank Aalborg Erhverv indgår du i et team på 31 engagerede kolleger, hvor du sammen med en erfaren rådgiver inden for sundhedssektoren bliver en del af rådgiverteamet. Med støtte fra erhvervsspecialister og vores studenterteam får du hjælp til administrative opgaver og lånesagsbehandling, så du kan fokusere på kundekontakt og rådgivning.
Vi har en uformel omgangstone, højt aktivitetsniveau og et solidt fokus på samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Din daglige base bliver i vores nyindrettede kundehus og kompetencecenter på eternitgrunden, hvor du også vil møde kolleger fra Privat, Landbrug, Storkunder, Private Banking, Private Banking Elite, Regionskontoret og Regional Kredit
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Du er velkommen til at kontakte mig, erhvervskundechef Kristian Mark Pedersen på tlf. 22 10 27 33, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.
I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.
Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele.
Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne. Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.