Har du assurandørerfaring og drømmer om nye udfordringer? Er du engageret og brænder for rådgivning og relationsopbygning?
Som en del af vores team får du mulighed for at arbejde med segmentet Familier på Landet – typisk familier, der bor i nedlagte landbrug, og som har behov for både privat-, erhvervs- og landbrugsforsikringer. Du vil samtidig blive tilknyttet en eller flere banker i dit nærområde.
Du vil arbejde inden for Alm. Brand-brandet og få en spændende rolle med fokus på rådgivning og salg til kunder i Trekantsområdet. Det er ikke et krav, at du har erfaring med landbrug, da vi sørger for grundig oplæring og støtte, så du bliver klædt godt på til at forstå kundernes behov.
Som assurandør hos os får du leveret faste møder med kunder via vores mødebooking, og derudover forventes det, at du proaktivt booker møder med nye potentielle kunder. Din rolle indebærer også tæt samarbejde med bankrådgivere i dit lokalområde, hvor du opbygger stærke relationer og bidrager til et fælles fokus på kundernes behov.
Du bliver en del af et erfarent team, hvor samarbejde, vidensdeling og performance er i højsædet. Vi hjælper hinanden med at blive bedre, inspirerer hinanden og arbejder mod fælles mål – altid med fokus på den gode kundeoplevelse.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i en eller flere af følgende punkter:
Struktur og målrettethed bliver en væsentlig faktor i din succes. Gennem videndeling og sparring hjælper vi hinanden til at levere kvalitet i mødet med kunden. Vi arbejder sammen om at nå teamets fælles mål.
Hos Alm. Brand Group tilbyder vi en attraktiv lønpakke med firmabetalt pension, bonus og kørselsordning. Din provision er uden loft, så du har mulighed for at præge din egen indtjening og blive belønnet for dine resultater.
Vi går op i din faglige og personlige udvikling og tilbyder blandt andet kurser og træning på Forsikringsakademiet, der styrker dine rådgivningsevner og din viden om forsikring. Vi sørger for, at du får de rette redskaber til at lykkes i rollen.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket herunder, og fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet som assurandør i Alm. Brand Group.
Vi læser dit CV, så snart det lander i indbakken, og indkalder løbende til første runde samtaler. Forventet opstart er den 1. maj eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Martine Theil Rosenkilde på mark@almbrand.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er blandt Danmarks største forsikringselskaber, og du får derfor rig mulighed for at bevæge dig rundt i organisationen. Du kan i Alm. Brand Group arbejde med både private kunder, erhverv og industri. Vi hjælper dig godt på vej med introduktionsplaner og løbende kurser, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive en succes og gøre karriere!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger. Der vil både være fokus på fælles mål, feedbackkultur og sjove fester.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
Alm. Brand Group vil være det bedste forsikringsselskab på markedet! Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle de mest attraktive forsikringsprodukter til dig, der skal levere sublime kundeoplevelser.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside