Har du solid erfaring med data- og informationsarkitektur, dataplatforme og governance? Søger du en unik mulighed for at arbejde i en attraktiv og dynamisk organisation, som er ambitiøs i sin data- og digitaliseringsstrategi?
I Alm. Brand Group søger vi en erfaren Data- og Informationsarkitekt, som kan komplementere teamet af enterprise- og løsningsarkitekter i vores Enterprise Architecture-afdeling.
Med stigende fokus på datadrevne beslutninger har vi brug for en stærk Data- og Informationsarkitekt, der kan sikre intelligente løsninger på tværs af platforme og systemer. Du bliver en nøglespiller i udviklingen af fremtidens dataplatform, hvor høj datakvalitet, sikkerhed og skalerbarhed er i fokus.
Ledelsen bakker op, og rammerne er på plads – vi mangler bare dig til at styrke vores Enterprise Architecture-team.
Du bliver en del af vores arkitektteam, hvor arbejdet foregår i tæt samarbejde med 6 agile udviklingsteams på tværs af IT og forretning. Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
Vi ser helst, du har:
Du lykkes godt i rollen, når du kan omsætte strategier og forretningsmæssige input til konkrete tekniske løsninger – både kortsigtede og langsigtede. Du er en nøglespiller i det tværgående samarbejde, og det er derfor væsentligt, at du er dygtig til at kommunikere til forskellige faggrupper og sætte tydelig retning.
Vi søger en person, der er selvstændig og analytisk i sin arbejdsform, og som har en imødekommende og engageret tilgang til arbejdet. Du trives med at samarbejde bredt og formår både at dykke ned i detaljerne og samtidig bevare overblikket og tænke i helheder. Din nysgerrighed driver dig til løbende at opsøge ny viden, så du kan udvikle dine kompetencer.
Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i vores digitale udvikling. Du bliver en del af et positivt og professionelt arbejdsmiljø, omgivet af topmotiverede og dygtige kolleger. Stillingen giver dig muligheden for at præge udviklingen af virksomhedens fremtidige data- og systemlandskab i tæt samarbejde med et dedikeret team. Ikke mindst får du rig mulighed for at lære nyt og udvikle dine kompetencer i rollen.
Derudover kan vi tilbyde en attraktiv lønpakke, som inkluderer en god pensionsordning, forsikringsordninger, kantineordning og fleksible arbejdstider.
Så send os din ansøgning og CV senest 7. december. Vi afholder 1. runde samtaler løbende og forventer at afholde 2. samtaler med logisk test og personlighedsanalyse inden jul. Forventet opstart er 1. februar eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte André Høyer Sørensen på aeso@abgroup.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi er mange om at lykkes sammen. Vi er i Alm. Brand Group afhængige af mange fagligheder. Kerneopgaverne ligger i at sikre kunderne den bedste forsikringsløsning og den bedste behandling. For at lykkes med det har vi brug for ildsjæle i IT, finans, regnskab, underwriting, produktudvikling, kommunikation, strategi, governance, jura, projektledelse og mange andre uundværlige fagområder.
Faktisk er vi mere end 2000 medarbejdere fordelt over hele landet. Og vi lykkes, fordi vi gør det sammen!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger og på tværs. Vi tror på teamwork og samarbejde for at opnå succes og trivsel på arbejdspladsen.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
I Alm. Brand Group har vi høje ambitioner, som præger hele vores organisation. Vores dedikation til kvalitet og innovation skaber en dynamisk og inspirerende arbejdskultur for alle medarbejdere.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside