Brænder du for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af cloudbaserede dataplatforme, og vil du have en central rolle i at skabe værdi for både kolleger, kunder og partnere? Har du erfaring med at styre driftsprocesser, koordinere for et team og optimere platformens performance? Så har vi det helt rigtige job til dig.
Som Service Delivery Manager får du ansvaret for at sikre optimal drift og vedligeholdelse af vores nye cloudbaserede dataplatform. Du bliver bindeleddet mellem vores dataplatformteam og øvrige dataudviklingsteams, og du trives i en rolle, hvor du balancerer teknisk indsigt med fokus på leverancer, samarbejde og løbende serviceforbedringer.
Som Service Delivery Manager står du i spidsen for et teknisk kompetent team på 8 medarbejdere, bestående af Data Engineers og Data Platform Engineers. Sammen har I ansvaret for at sikre stabil drift, vedligeholdelse og videreudvikling af vores cloudbaserede dataplatform, der understøtter både interne og eksterne behov.
Din rolle bliver at sikre, at teamet leverer på højt niveau, med fokus på stabilitet, skalerbarhed og kvalitet. Du vil være ansvarlig for at prioritere opgaverne, etablere og udvikle processer og sikre løbende forbedringer af platformens performance. Sammen med teamet vil du arbejde på at levere robuste løsninger, der sikrer en smidig drift og skaber værdi for hele virksomheden. Du vil samtidig fungere som en vigtig sparringspartner for andre ledere og interessenter i vores dataorganisation og sørge for, at jeres leverancer og processer understøtter forretningens strategiske mål.
Der er ikke personaleansvar i stillingen, men der er til gengæld et ledelsesteam, der støtter teamet og dig i at lykkedes med opgaver og initiativer.
Vi søger en erfaren og struktureret Service Delivery Manager, der kan tage ansvar for, at vores dataplatform fungerer optimalt og lever op til forretningens behov. Du har en stærk forståelse for, hvordan en solid datainfrastruktur skaber forretningsværdi, og du har erfaring med at lede tekniske teams og drive leverancer i komplekse miljøer.
Derudover forestiller vi os, at du har:
Du er god til at skabe struktur og prioritere i en omskiftelig hverdag, hvor du samtidig holder fokus på at optimere driften, sikre servicekvalitet og facilitere samarbejdet på tværs af organisationen.
Du bliver en del af Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Her får du godt 50 dygtige kolleger og faste konsulenter i vores centrale data- og AI-afdelinger. Sammen arbejder vi tæt integreret i tværfaglige teams for at sikre, at vores løsninger skaber værdi for både forretningen og kunderne.
Du vil arbejde tæt sammen med et team på 8 dedikerede data engineers og DevOps-specialister, som brænder for at skabe en stærk og stabil datainfrastruktur. Vi tilbyder et ambitiøst, men også positivt og uformelt miljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og gode grin.
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV snarest muligt og senest 7. december.
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Data Solutions Chef, Ole Michelsen, på 3047 8921.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi er mange om at lykkes sammen. Vi er i Alm. Brand Group afhængige af mange fagligheder. Kerneopgaverne ligger i at sikre kunderne den bedste forsikringsløsning og den bedste behandling. For at lykkes med det har vi brug for ildsjæle i IT, finans, regnskab, underwriting, produktudvikling, kommunikation, strategi, governance, jura, projektledelse og mange andre uundværlige fagområder.
Faktisk er vi mere end 2000 medarbejdere fordelt over hele landet. Og vi lykkes, fordi vi gør det sammen!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger og på tværs. Vi tror på teamwork og samarbejde for at opnå succes og trivsel på arbejdspladsen.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
I Alm. Brand Group har vi høje ambitioner, som præger hele vores organisation. Vores dedikation til kvalitet og innovation skaber en dynamisk og inspirerende arbejdskultur for alle medarbejdere.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside