Power BI specialist

Kastrup

Københavns Lufthavn er en af Danmarks mest komplekse infrastrukturvirksomheder, her spiller data og dokumentation en kritisk rolle i, at sikre en effektiv og driftssikker forvaltning af lufthavnens bygnings- og anlægsinfrastruktur. Asset Data & Documentation (ADD) fungerer som rygraden, der sikrer, at data og dokumentation for alle CPH’s fysiske aktiver skaber værdi på tværs af organisationen. ADD dokumenterer aktiverne og sikrer et opdateret overblik gennem GIS-systemet (CPH Maps), som danner grundlag for både drift, udvikling og strategiske beslutninger.

Lufthavnen – en by i byen

I Københavns Lufthavn(e) A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

Rolle og ansvar

Som Power BI Specialist bliver du nøglen til at omsætte data til indsigt og skabe brugervenlige rapporteringsløsninger, der understøtter både driftsafdelingen og ledelsen. Du arbejder tæt sammen med kolleger i Asset Data & Documentation, Digital-afdelingen og på tværs af organisationen for at sikre valide data og fælles forståelse i driftsorganisationen.

Dine vigtigste ansvarsområder er, at:

  • Udarbejde nye Power BI-dashboards, der leverer valide og brugervenlige datavisualiseringer
  • Indhente, strukturere og integrere data fra forskellige kilder i organisationen, fx SAP, Excel, ESRI, BIM og CAD
  • Sikre ensartede og standardiserede rapporteringsløsninger baseret på “one truth”-princippet
  • Fungere som superbruger i Power BI og supportere kollegaer i brugen af platformen
  • Bidrage til at udvikle og implementere datastrategiske initiativer i tæt samarbejde med kolleger i ADD og Digital.

Om dig

Du er en stærk samarbejdspartner, der formår at skabe gode relationer og sikre et tæt samspil på tværs af en stor og kompleks organisation. Samtidig arbejder du selvstændigt og tager ansvar for at drive dine opgaver sikkert i mål. Med en solid forståelse for Power BI kan du hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger og omsætte data til løsninger, der skaber værdi for både ledelse og drift.

For at få succes i rollen forventer vi, at du har

  • Minimum 2 års erfaring med udvikling af dashboards i Power BI herunder dybtgående kendskab til datamodellering, DAX og visualisering
  • Dokumenteret erfaring med at indsamle og integrere data fra flere forskellige kilder
  • Erfaring med at opbygge rapporteringsløsninger fra bunden og skabe standardiserede, brugervenlige dashboards
  • Evnen til at kommunikere klart og professionelt på både dansk og engelsk.

Kendskab til bygge- og anlægsbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Om os | Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

  • Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Mere end 350 forskellige jobtyper lige fra brandfolk og bagagehåndtering til IT-specialister og biologer gør lufthavnen til sit eget lille samfund med egne funktioner
  • En kultur præget af høj hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs af afdelinger, hvor vi når målene sammen
  • En spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed
  • En lang og stolt historie siden 1925 og et klart fokus på fortsat at udvikle en ambitiøs og driftssikker lufthavn.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 23. november.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til kan du sende en mail til Senior BIM Specialist Kenneth Schultz Passarge på kenneth.passarge@cph.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 af 5 stjerner

525 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.