Vil du være med til at udvikle Kodas web- og appløsninger? Er du struktureret, har erfaring med React og kan lide at arbejde i sprints? Og vil du arbejde med engagerede kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, du kan se dig selv i.
Som softwareudvikler i frontendteamet vil du få en vigtig rolle i et mindre team, hvor vi prioriterer fælles faglig udvikling, den gode stemning og at give plads til hinanden – både fagligt og personligt. Du får rig mulighed for at være med til at forme Kodas IT-landskab, website og selvbetjeningsunivers, arbejde med allerede kendte samt lære nye teknologier og have indflydelse på samarbejdsprocessen i teamet.
I Koda skaber vi værdi ved at sikre, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det gør vi sammen i flotte lokaler i Nordhavn, hvor vi hver måned synger personalemødet ind. Som en del af IT-afdelingens frontendteam bliver din primære opgave at få god kode ud at leve for vores medlemmer og kunder. Vi arbejder i Azure DevOps ud fra et tilpasset Scrum-setup, og du vil blive en del af et team med fire andre frontend softwareudviklere og en Product Owner/UX’er. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med at:
To dage kan sagtens være ens i Koda, men er det sjældent i frontendteamet. Vi tror på fleksibilitet og frihed under ansvar – og der er rig mulighed for at arbejde hjemme, hente børn tidligt eller gå til saxofon hver onsdag kl. 15.00.
Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der:
Vores nye platform er bygget ud fra en MACH-arkitektur med et headless CMS (Sanity) og en React (Next.js) frontend. I den kommende tid fokuserer vi på opgaven med at bygge Kodas helt nye selvbetjening – både på web og app. Formentlig i React Native.
Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge i Koda. Det er ingen kunst at værne om god trivsel og fællesskab, når ansatte nyder at samles på tagterrassen i solskinsvejr, deltage i sociale arrangementer og mødes i foreninger for både kunst- og sportsentusiaster. Vi arbejder med mangfoldighed ved at bidrage til Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig vækst og 10: Mindre ulighed.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning med dit bud på, hvordan du ser dig selv i Koda. Vi opfordrer alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.
Har du spørgsmål til stillingen eller Koda som arbejdsplads, så ræk endelig ud til teamleder Irene Hygum Pedersen på ipe@koda.dk / 6189 3225 eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på lwn@koda.dk / 6189 3265.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 13. november 2025.
Koda er en musikrettighedsorganisation, som arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling, når deres musik bliver brugt. Koda er nonprofit, og har mere end 47.000 rettighedshavere som medlemmer, og alle Kodas indtægter, fratrukket omkostninger til administration, går til dem, som har skabt musikken. I det seneste regnskabsår var Kodas omsætning på mere end en milliard kroner.
Som medarbejder i Koda vil du få omkring 120 kollegaer, som har et meget højt engagement og en høj trivsel. Det høje engagement er for mange drevet af arbejdet for at sikre musikkens skabere en rimelig betaling og ordentlige vilkår. Samtidig har Koda en fleksibel arbejdskultur, hvor det er normalt med hjemmearbejdsdage og der er mulighed for individuel planlægning af egen arbejdstid.
I Koda har vi en ambition om at bevare vores position som en af de allerbedste musikrettighedsorganisationer i verden. Det betyder, at vi skal være blandt de bedste til at sikre rammerne for en bæredygtig musikbranche til gavn for vores medlemmer og et bredere musikliv - ikke bare økonomisk, men også i forhold til miljø, trivsel og sociale forhold.