Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation Taastrup og mulighed for hjemmearbejde

Senior Pricing & Product Specialist

Ikon: Pil

Kan du se dig selv arbejde med prissætning af rejser med kollektiv transport i Danmark, samtidig med at du bidrager til udviklingen af billetter og services på tværs af transportformer?

Lige nu søger vi en ny kollega til vores team, som kan se sig selv varetage en drivende rolle i arbejdet med prissætning af billetter, udvikle strategiske pris- og produkttiltag og repræsentere DSB i samarbejdet på tværs af Danmarks trafikselskaber. Med kunderne for øje, og rejsevækst som mål, bidrager du med løsninger, der skaber værdi for tusindvis af rejsende, hver dag.

Mød dine nye kolleger

Du bliver en del af vores afdeling Product & Service Development, som hører til i den kommercielle organisation i DSB. Vi arbejder med at drive og udvikle kundeoplevelsen på en række områder, herunder produkter, priser og services.

Vi er et team på 17 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen arbejder med produkter og priser. Vi varetager såvel daglige opgaver omkring billetter og priser ligesom vi driver udviklingsprojekter, og fælles for stort set alt hvad vi arbejder med i teamet, er fokus på kundeoplevelsen.

Det bedste ved mit job er at være med til at præge de produkter vi har på hylderne hos DSB, og hvordan vi får bygget gode og kundeorienterede løsninger.
Vi har en bred vifte af kompetencer i teamet, og det betyder, at vi altid kan få god sparring. I DSB kan man både sætte sit præg på arbejdet i hverdagen og samtidig får man mulighed for at udvikle sig og tillære nye kompetencer, og det er vigtigt for mig.

fortæller Eva, Product Specialist

Hvad går jobbet ud på?

Rollen som Senior Pricing & Product Specialist indebærer både strategiske og operationelle opgaver inden for kollektiv transport. Du skal udvikle prissætning og produkter med afsæt i prismodeller, forretningsforståelse og lovgivning, alt inden for DSB’s politiske rammer. Opgaverne spænder fra at arbejde med komplekse datasæt og prisdynamikker, til at repræsentere DSB i samarbejdsmøder om priser og produkter. Derfor skal du både trives med detaljeret dataarbejde og være tryg ved at repræsentere DSB i forskellige fora.

For at styrke koblingen mellem pris og produkt, vil der i rollen ligge opgaver og deltagelse i fora på begge områder. Og dine opgaver er at bidrage proaktivt til sammenhængen mellem områderne.

Din dagligdag vil være på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup, men der vil også være dage hvor du er ude af huset for at deltage i eksterne samarbejdsfora.

Dine tre vigtigste opgaver vil være at

  • Drive DSBs prisstrategi fra forhandling til implementering i den årlige proces på tværs af kollektiv transport
  • Repræsentere DSB i eksterne, herunder politiske, fora med fokus på pris- og produktudvikling. Her bringer du din dataforståelse og evne til at tænke strategisk i spil.
  • Drive projekter og løse opgaver på pris- og produktområdet, hvor du er eksperten på prissætning

En typisk arbejdsdag

Din arbejdsdag kan starte med at du færdiggør et oplæg omkring prisdynamikker ved lancering af et nyt produkt, og hvilke muligheder og udfordringer dette giver anledning til at diskutere.

Om formiddagen mødes du med nogle kolleger, da du har brug for input til hvordan DSB forholder sig til en konkret problemstilling. Det skal du bruge for at forberede et kommende møde med de andre trafikselskaber, hvor du repræsenterer DSB’s perspektiver og holdninger, samt strategiske ønsker.

Efter en god frokost bruger du tid på at sætte dig ind i en rapport om prisudviklingen i den kollektive transport, som du skal opsummere for den kommercielle ledelse.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en nysgerrig person, som får energi af at samarbejde med mange forskellige interessenter. Du trives med at tage en ledende rolle, og til møder og præsentationer sætter du dig selv i spil og formidler dine ideer enkelt og effektivt, fx ved brug af PowerPoint.

Det er ligeledes vigtigt, at du trives med at dykke helt ned i detaljen i store datasæt, hvor din analytiske sans får lov at folde sig ud.

Fagligt set leder vi efter dig, som har

  • En relevant længere videregående uddannelse som fx Cand. Merc. eller HD
  • Solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med data og prisstrukturer på et komplekst niveau
  • Evnen til at kommunikere klart og præcist, både skriftligt og mundtligt

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 10. november 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Afdelingsleder Charlotte Saltoft Kjærulff på tlf. 2468 0368

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.