Elever fra DSB hygger sig og griner

Ikon: Lokation Kastrup og Næstved

Produktionsleder til DSB Klargøring - Sæt dit præg på driften af næste generations tog

Ikon: Pil

Kan du se dig selv lede og udvikle et team, hvor synlig ledelse og struktur skaber resultater i en højt foranderlig hverdag? Bliv en del af en virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med LEAN, KPI’er og procesoptimering i en af landets vigtigste driftsfunktioner!

Vi søger lige nu to produktionsledere der kan se sig selv stå i spidsen for den daglige klargøring af tusindvis af månedlige togafgange, og lede et erfarent og engageret team af medarbejdere.

Vil du med ombord?

DSB befinder sig i en periode med betydelige forandringer, hvor implementeringen af næste generations togtyper, heriblandt IC5 og EC, stiller nye krav til procesoptimering og forandringsledelse på vores klargøringscentre. Vi synes selv at det er en spændende tid, hvor vi arbejder strategisk med at forbedre og udvikle vores arbejdsprocesser for at sikre en stabil og effektiv drift.

Vores samarbejde er præget af en solid holdånd, og en fælles forståelse for vores mission.
Som leder oplever man især et tæt samarbejde mellem drift, teknik og planlægning for at sikre, at alt kører som det skal.

fortæller din kommende kollega Anne-Marie, Produktionsleder

Du bliver en del af en afdeling, som står for afviklingen af alle togene - en vigtig opgave, der kræver overblik, struktur og samarbejde på tværs.

Vi er 7 produktionsledere fordelt på klargøringscentre over hele landet, som sammen med vores kolleger i driftsorganisationen har fokus på tværfagligt samarbejde og på at tænke fremad, så vi altid er klar til at tage de næste skridt i en branche i konstant udvikling.

De to stillinger der er tale om, vil være til vores klargøringscentre i Kastrup og Næstved Station.

Hvad går jobbet ud på?

Som produktionsleder er det dig der har det overordnet ansvar for, at dagligdagen i driften fungerer effektivt og struktureret. Det sikrer du bl.a. ved at udvikle processer og udbrede LEAN-tankegangen i dit område.

Du vil arbejde med at strukturere rammerne for driften og samtidig være til stede i det daglige, da det er vigtigt at du er tæt på både medarbejderne og processerne.

Dine primære opgaver vil være at

  • Sikre stabil drift og synlig ledelse i hverdagen
  • Udvikle og følge op på KPI’er for dit område
  • Afholde MUS og 1:1 samtaler med dine medarbejdere, samt følge op på fravær
  • Implementere og udvikle LEAN-principper i processer, mandskab og ressourcer
  • Deltage i strukturering, planlægning og procesudvikling for driften

En typisk arbejdsdag

Din dag starter med et tavlemøde på depotet, hvor du gennemgår de vigtigste KPI’er med dit team. Derefter har du et leverancemøde med ledergruppen fra hele landet hvor I bl.a. drøfter status på bemanding og togleverancer.

Resten af dagen går med opfølgning på trivsel, fravær og udvikling, samt analyse og forbedring af depotets KPI’er.

Inden du går hjem, holder du et LEAN- eller optimeringsmøde sammen med teamet. Her afklares status på næste dags bemanding eller eventuelt sporarbejde og de ændringer dette måtte medføre.

Hvem er du?

Vi søger en leder, der motiveres af at administrere drift og skabe gode samarbejdsrelationer.

Du lytter aktivt og har forståelse for dine medarbejderes udfordringer, og din ledelsesstil er inkluderende med fokus på at bidrage til en positiv og rummelig arbejdsplads.

Samtidig er du i stand til at træffe de nødvendige beslutninger, når situationen kræver det.

Du har et analytisk blik og vægter struktur og overblik højt i din daglige ledelse.

Da togene klargøres døgnet rundt, indebærer synlig ledelse, at du ved behov også kan arbejde uden for normal arbejdstid.

Jeg søger en produktionsleder, der både har hjertet med og kan skabe resultater.
En leder, som ser mennesker, lytter og rummer — men som også evner at sætte retning, træffe beslutninger og holde fast i målene. En, der skaber motivation gennem tydelighed og nærvær, og som trives med at tage ansvar for både mennesker og produktion.

fortæller din kommende leder, Maryam, Klargøringschef

Vi søger dig, der har

  • Solid erfaring med ledelse i fx transport-, drifts- eller produktionsvirksomheder. Men du kan også have erfaring fra andre brancher som kundeservice eller lign. Brancheerfaring fra jernbane er ikke afgørende
  • Erfaring med implementering af LEAN-principper og IT-værktøjer
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af niveauer og fagområder, både internt og eksternt

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 2. november, 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Klargøringschef Maryam Borring Olsen på tlf. 2468 8395.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Arbejdssted: Kystvejen 15 2770 Kastrup

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Medarbejdere fra DSB sidder i møde Medarbejdere fra DSB sidder i møde
vindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet

Vælg et arbejde, der udvikler dig og fremtidens klimavenlige transport

Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.

Kvindelig medarbejder fra DSB smiler til kameraet
Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
Ikon: Citationstegn

Vi løfter i flok og finder altid plads til faglig sparring. Her er højt til loftet, og man har altid lov til at udtrykke sin begejstring over et stykke vellykket arbejde

- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst

DSB er meget mere, end du måske tror

Ikon: To mennesker

6500+

Vi arbejder i hele landet

Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.

Ikon: Jordkloden

88

Vi favner alle

Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.

Ikon: Tog

0,5 mio

Vi gør en forskel hver dag

Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.