Du får rollen som den, der sikrer en positiv og professionel service og rådgivning til vores kunder og 150 Serviceteknikere. Du bliver en del af et vigtigt forretningsområde, hvor du skal stå for bestilling, salg og effektiv disponering af reservedele. Du vil således spille en central rolle for vores succes i afdelingen, og du vil blive del af en virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet, samarbejde, kundeservice og ikke mindst din trivsel.
Vi er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, lagerudstyr og samt diverse service- og logistikløsninger. Vores medarbejders trivsel er vigtig for os, og derfor har vi stort fokus på det gode arbejdsmiljø, samt mulighederne for udvikling. Du vil allerede fra første dag mærke, at vi brænder for det vi gør, og at kunder og kvalitet betyder alt.
Du bliver en del af et stærkt team på 13, som har et fælles mål om at yde en sublim support og service til vores kunder og sikre at kollegaerne i Service får de nødvendige reservedele, som gør det muligt for dem at løse deres opgaver. Du får en bred kontaktflade og en afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Du har erfaringen indenfor reservedele og kommer gerne fra en lignende stilling evt. i entreprenør-, lastbil- eller autobranchen.
Når der er travlt, holder du hovedet koldt og glemmer ikke detaljerne, som sammen med et godt overblik, betyder at du følger sagerne til dørs. Som person har du en evne til at sikre "den gode stemning" i samarbejdet med kollegerne. Du er opsøgende og selvkørende i hverdagen, og samtidig er du en god teamplayer. Du vil lykkes i jobbet, når du er dig selv, respekterer dine kollegers forskelligheder og er villig til at lære noget nyt.
Vi tilbyder et selvstændigt job i en stor international organisation – Toyota Material Handling Europe. Du bliver en del at et stærkt brand og et godt team, som arbejder professionelt med Toyotas systemer og værdier. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og din udvikling. Med jobbet følger et godt onboarding forløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kolleger, samt en lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt og senest den 07. november 2025.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Torben Hansen på mobil +45 41918061
Vi glæder os til at høre fra dig.
Toyota Material Handling er Danmarks største virksomhed inden for trucks, automatisering og lagerløsninger. Samtidig er vi en del af en af verdens mest succesfulde virksomheder med mere end 100 års historie og et solidt brand i ryggen.
Respekt, et stort engagement, teamwork og en dybtfølt stolthed over vores produkter, brand og stærke kompetencer danner grundlaget for vores kultur, som vi gerne vil invitere dig til at blive en del af.