Er du skarp på data og modeller – og motiveres du af at omsætte indsigt til løsninger, der gør en forskel? Som Prisaktuar i Alm. Brand Group får du chancen for at udvikle innovative prismodeller, der skaber værdi for både vores forretning og kunder.
Som Prisaktuar bliver du en del af Pricing-teamet i Aktuariatet – et fagligt stærkt og socialt miljø, hvor statistikere, analytikere og aktuarer samarbejder om at skabe de bedste løsninger.
Vi arbejder dedikeret på at styrke og forfine vores processer, blandt andet ved at udnytte mulighederne i vores nye Azure Cloud-platform. Det giver os værktøjerne til at arbejde med avanceret modellering og machine learning og sikrer, at vi hele tiden kan løfte vores løsninger til næste niveau. Vi er nået langt med at centralisere Pricings processer, men arbejdet fortsætter.
Vores faste projektmodel sikrer, at udviklingsopgaver prioriteres på lige fod med den daglige drift, så vi både skaber resultater her og nu og bygger fremtidens fundament.
Dine primære opgaver bliver at strukturere data, modellere risiko og analysere samt overvåge tariffer i tæt samarbejde med dine kolleger. Derudover bidrager du aktivt til den kommercielle agenda ved at styrke beslutningsgrundlaget for nytegning og fornyelser.
Sammen med andre analytiske funktioner omsætter du komplekse modeller og analyser til konkrete indsigter, der skaber værdi og gør en reel forskel for forretningen.
Ansvar og arbejdsområder:
Vi leder efter en prisaktuar, der kan kombinere stærke faglige kompetencer med en engageret og nysgerrig tilgang. Du har en teknisk kandidatgrad – fx inden for statistik, forsikringsmatematik eller økonomi – og gerne erfaring med programmering i SAS, Microsoft SQL, Python eller R. Hvis du også har arbejdet med prissætning, er det en fordel.
Du trives i et samarbejdende miljø og er god til at opbygge relationer – både inden for dit eget team og på tværs af organisationen. Du er selvkørende og struktureret, og du har en naturlig evne til at omsætte viden til handling, så det skaber værdi.
Du elsker at dykke ned i komplekse problemstillinger og kan formidle dine indsigter på en klar og forståelig måde. Med din energi og dit drive går du til opgaverne med en positiv og løsningsorienteret tilgang. Hos os er der sjældent en færdig løsning på hylden, og det motiverer dig at være med til at udvikle nye modeller, processer og løsninger fra bunden.
Bliv en del af et unikt aktuarmiljø, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Hos os møder du et arbejdsfællesskab, der både udfordrer dig fagligt og får dig til at grine undervejs.
Din hverdag bliver på vores hovedkontor på Midtermolen i København – med udsigt til vandet og i gåafstand fra Østerport Station. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer, en stærk pensionsordning og sundhedsforsikring. Derudover har vi omsorgsdage, der hjælper dig med at skabe balance mellem arbejde og privatliv, og vi tilbyder sociale aktiviteter samt adgang til sports- og medarbejderforeninger.
Hos Alm. Brand Group får du mere end et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor både faglighed, trivsel og udvikling er i fokus.
Send os meget gerne dit CV og ansøgning snarest muligt og senest 10. november 2025. Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Pricing, Jakob Dalsgaard Ajbro, på jkaj@abgroup.dk eller telefon 30378494.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi er mange om at lykkes sammen. Vi er i Alm. Brand Group afhængige af mange fagligheder. Kerneopgaverne ligger i at sikre kunderne den bedste forsikringsløsning og den bedste behandling. For at lykkes med det har vi brug for ildsjæle i IT, finans, regnskab, underwriting, produktudvikling, kommunikation, strategi, governance, jura, projektledelse og mange andre uundværlige fagområder.
Faktisk er vi mere end 2000 medarbejdere fordelt over hele landet. Og vi lykkes, fordi vi gør det sammen!
Vi arbejder i Alm. Brand Group med at styrke fællesskabet i de enkelte afdelinger og på tværs. Vi tror på teamwork og samarbejde for at opnå succes og trivsel på arbejdspladsen.
Alm. Brand Group tilbyder attraktive vilkår med fast løn, pensionsordning, tand- og sundhedsforsikring samt mange andre medarbejderfordele.
I Alm. Brand Group har vi høje ambitioner, som præger hele vores organisation. Vores dedikation til kvalitet og innovation skaber en dynamisk og inspirerende arbejdskultur for alle medarbejdere.
Vi holder af hinanden, og vi er der for hinanden. Vores værdier er at være ordentlige, ambitiøse og udvise tillid. Vi har modet til at tale åbent og ærligt om det, der kan blive bedre. Og vi har brug for dig, der har et stort drive til at flytte os fremad!
Du er med til at forme og udvikle en arbejdsplads, som styrker vores fælles mening og retning. Samtidig er du en del af en stor koncern i den finansielle sektor, hvor vi skaber bedre rammer for at lykkes og trives. Vi gør det sammen!
Besøg vores karriereside