Sunset Boulevard – en arbejdsplads, der

smager af mere

Restaurantchef søges til ny restaurant i Hammelev

Er du klar til at åbne og drive en helt ny restaurant?

Vi åbner dørene til Sunset Boulevard i Hammelev slut februar og søger en passioneret restaurantchef, der vil være med fra starten.

Som restaurantchef bliver du drivkraften bag et nyt team, en stærk kultur og gæsteoplevelser, der får folk til at komme igen – og igen.

Vi tilbyder et grundigt onboardingforløb, gode udviklingsmuligheder og chancen for at præge din egen restaurant i en kæde kendt for kvalitet, effektivitet og omtanke for miljøet.

Hos Sunset Boulevard tror vi på, at adfærd skaber resultater

Vi tror på, at god ledelse starter med den rette adfærd – ikke jagten på tal.

Når vi skaber et miljø, hvor teamet trives, og gæsterne føler sig velkomne, følger resultaterne naturligt med – og det kan muliggøre en 4-dages arbejdsuge.

Dine primære opgaver

  • Sikre toppræstationer i restauranten gennem unikke gæsteoplevelser med fokus på kvalitet, mad og service.
  • Lede den daglige drift med fokus på udvikling, motivation og træning af medarbejdere.
  • Ansvarlig for restaurantens økonomi og arbejde målrettet med svind, lønprocent og vækst.
  • Implementere den rette adfærd og skabe rammerne, der muliggør en 4-dages arbejdsuge.
  • Bidrage til en kultur, hvor ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed er en del af hverdagen

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Teamledelse: Ansvar for rekruttering, onboarding og løbende udvikling af medarbejdere.
  • Drift: Sikre høj kvalitet, effektiv drift og en service, der lever op til Sunset Boulevards standarder.
  • Økonomi: Styre restaurantens nøgletal og arbejde målrettet med KPI’er i tæt samarbejde med din Area Manager.
  • Gæsteoplevelse: Sætte gæsten i centrum og skabe en oplevelse, der giver lyst til at komme igen.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring som restaurantchef, assistent manager eller andet relevant arbejde med drift og ledelse - branchekendskab er en fordel
  • Har et stærkt servicegen og bidrager aktivt til restaurantens vækst.
  • Arbejder selvstændigt og skaber overblik og struktur i hverdagen.
  • Skaber gode oplevelser for både gæster og medarbejdere.

Hos os får du:

  • Gode karrieremuligheder og målrettede uddannelsesprogrammer, der udvikler dig som leder.
  • En hverdag, hvor medarbejdernes træning og udvikling er i centrum.
  • En arbejdsstruktur, hvor den rette adfærd i restauranten kan gøre en 4-dages arbejdsuge mulig

Klar til at tage styringen?

Vi åbner slut februar – søg allerede i dag og vær med fra begyndelsen!


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fakta om Sunset Boulevard:

  • Sunset Boulevard er Danmarks største danskejet restaurantkæde med mere end 50 restauranter over hele landet, inklusiv én restaurant på Færøerne, tre på Grønland. Derudover åbners den første restaurant i Tyskland i sommeren 2025.
  • Sunset Boulevard åbnede sin første restaurant i Odense i 1996.
  • For fjerde år i streg slår Sunset Boulevard omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.

Oplev hverdagen i Sunset Boulevard

Smilende medarbejdere taler sammen omkring bord

Der er fastfood, og så er der os

Vi er drevet af en trang til at vise, at fastfood kan gøres bedre. Vi går højt op i kvalitet og at finde de helt rigtige råvarer. På den måde kan vi servere et måltid, der smager af mere – og føles bedre. Sunset Boulevard føles bare bedre.

Vi har det megasjovt sammen, og vi ved, at vi er afhængige af hinanden for at give vores gæster den bedste oplevelse. Og så er det noget specielt, når så mange unge er sammen på arbejde.

– servicemedarbejder Lucas

Vi udvikler os

Vi er et hjemsted for stærke relationer, smil, store ambitioner og modet til at turde. Vi drømmer om et Sunset Boulevard, hvor alle kan være den bedste version af sig selv.

Du kan nemt starte som servicemedarbejder og blive assistent manager, restaurantchef, franchisetager eller noget helt fjerde. Og vi lærer dig op med et intensivt træningsforløb sammen med mange andre nye kolleger.

– områdechef Stefan Dølby

Smilende medarbejdere taler sammen ved kassen