Får du energi af at skabe tryghed og gode oplevelser i dialogen med mennesker over telefonen? Og vil du være den som hjælper vores kunder godt videre på deres rejse?
Vi søger lige nu flere rejserådgivere, der vil hjælpe vores kunder med at få en god rejseoplevelse.
Som Rejserådgiver i Kundecenteret bliver du en vigtig del af en afdeling, der arbejder for at give DSB's passagerer den bedste rejseoplevelse. Vi er ca. 258 medarbejdere, ledere og chefer fordelt på Personligt Salg og Kundeservice, hvor vi bl.a. håndterer telefoniske henvendelser, skriftlige henvendelser og betjente salgssteder
I Kundecenteret hjælper vi vores kunder med alt fra spørgsmål om DSB's produkter og services til vejledning i digitale løsninger. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden, deler viden og altid har fokus på at finde de bedste løsninger for kunderne.
Jeg elsker, at man som medarbejder i DSB har muligheden for at påvirke en stor del af den offentlige trafik i Danmark. Vi benytter de nyeste teknologier, når vi kan, både til nyskabelse og når vi erstatter de ældre systemer.
Som rejserådgiver bliver din primære opgave at hjælpe vores kunder telefonisk med spørgsmål om alt fra togtider, billetkøb og vores digitale løsninger som DSB app, Rejsebillet og Rejsekort. Du vil håndtere lettere skriftlige henvendelser, ligesom der vil være opgaver inden for sagsbehandling.
Du bliver en del af en vagtplan, og din arbejdsdag afhænger af, hvornår du møder ind.
En typisk arbejdsdag
Din dag kan starte med at logge ind på systemerne og tjekke dagens vagtplan. Så går du i gang med at besvare opkald fra kunder.
Efter frokost taler du måske med en kunde, der skal bruge hjælp til at købe billet via vores app, og bagefter hjælper du en anden med at finde nye rejsemuligheder, fordi deres tog er aflyst.
Om eftermiddagen kan du opleve at tale med en kunde, der har mistet sin billet eller oplever tekniske problemer. Her bruger du din ro og evne til at finde løsninger, mens du gør kunden tryg og tilfreds.
Dine opgaver bliver at
Vi søger dig, der er imødekommende og serviceorienteret. Du er god til at forstå kundernes behov og engagerer dig i at finde løsninger, der gør en forskel. Med din professionelle tilgang og venlige tone bidrager du til en god kundeoplevelse – også når tempoet er højt.
Det er vigtigt, at du trives med at tale i telefon i mange timer om dagen, da det vil være din primære arbejdsopgave.
Vi leder efter dig, som
Måske har du tidligere arbejdet med kundeservice.
Du ansættes efter gældende overenskomst, og dit arbejdssted bliver på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup.
Din arbejdstid er i gennemsnit 37 timer om ugen fordelt i tidsrummet kl. 06:45 – 22:09 mandag til søndag. Der vil være weekendarbejde hver anden uge – i de uger, du har weekendarbejde, vil du have fri i hverdagene op til eller lige efter.
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Ansøgningsfristen er d. 23. oktober 2025.
Vi gennemfører samtalerne løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade en ansøgning (evt. som en kort video) og CV. Som en del af din ansøgning skal du også besvare nogle spørgsmål.
Spørgsmål? Ring til afdelingsleder, Øzlem Toraman på telefon 2468 7335.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Bliv en del af et bredt og tværfagligt fællesskab med højt til loftet, rum til forskellighed og plads til at vokse. Et arbejdsliv hos os kan tage dig i mange retninger. Vi er en alsidig arbejdsplads, der værdsætter forskelligartede profiler, hjælper dem og giver dem plads til at lykkes. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er plads til initiativ og nytænkning. Vi har fokus på, at du kan vokse personligt og fagligt. Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere kan gøre den største forskel, når de får lov til at udvikle sig.
- Maja Kamstrup Nielsen, Advanced Data Analyst
6500+
Vi er på kontorerne, i værkstederne, i klargøringshallerne, på stationerne og selvfølgelig i togene.
88
Vi har højt til loftet og beskæftiger 88 forskellige nationaliteter med et væld af baggrunde og fagligheder.
0,5 mio
Vi bringer Danmark frem og faciliterer 500.000 rejser – hver eneste dag.