Stilling

Teknisk Supervisor

Lokation

Ballerup

Ansøgningsfrist

Ansættelsestype

Fastansættelse

Hjemmearbejde

Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid

Fuldtid

Vil du være med til at sikre en effektiv og synlig drift af vores kundes kontorer – og skabe værdi gennem stærk koordinering og høj kvalitet i opgaveløsningen?

CBRE Global Workplace Solutions søger en engageret og proaktiv Teknisk Supervisor til en spændende stilling hos vores kunde i Ballerup. Du får en central rolle i samarbejdet med kunden og bliver ansvarlig for at udvikle leverancen, skabe synlighed og understøtte et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Din rolle

Som Teknisk Supervisor får du ansvaret for den daglige ledelse samt drift og vedligehold af kontoret i Ballerup samt koordinering af opgaver på flere lokationer i Danmark.

Du bliver det naturlige bindeled mellem kundens medarbejdere, leverandører og interne teams – og sikrer, at driften kører gnidningsfrit.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • At sikre kontinuerlig og effektiv drift af kontoret i Ballerup
  • At koordinere opgaver på mindre kontorer i landet
  • At støtte interne projekter, herunder koordinering af håndværkere
  • At afholde husmøder og sikre en høj standard for kontormiljø og faciliteter
  • At rapportere og følge op på driftsopgaver samt bidrage til dataindsamling og procesforbedringer
  • At sikre høj kvalitet i opgaveløsningen gennem proaktiv indsats og teknisk ekspertise
  • Faglig og menneskelig ledelse af 1-3 medarbejdere, herunder motivering af teamet og understøtte medarbejdernes udvikling.

Du kommer til at stå i spidsen for et mindre team, hvor samarbejde, fleksibilitet og evnen til at hjælpe hinanden er nøglen til succes.

Hvem er du?

Vi søger en serviceminded og struktureret person, der trives med ansvar og kan bevare overblikket i en hverdag med mange kontaktflader.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med teknisk drift, facility management eller en lignende rolle
  • Gerne erfaring med koordinering af leverandører og mindre projekter
  • Evnen til at tage initiativ, løse problemer og sikre fremdrift
  • Stærke organisatoriske evner og sans for detaljer
  • Gode kommunikationsevner på dansk, og du skal kunne begå dig på engelsk
  • Godt kendskab til IT og MS Office-pakken
  • Fysisk formåen til at bevæge dig rundt på lokationen, evt. håndtere lettere løft og deltage i beredskabsopgaver, som er en del af jobbet

OBS: Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse.

Hvorfor vælge CBRE?

Hos CBRE bliver du en del af verdens største virksomhed inden for Workplace & Real Estate-løsninger. Vi arbejder ud fra vores RISE-værdier – Respect, Integrity, Service og Excellence – og giver dig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et stærkt globalt netværk.

Praktisk

Arbejdstiden ligger inden for kontorets åbningstid:

  • Mandag–torsdag kl. 07.30–16.00
  • Fredag kl. 07.30–15.00

Der kan forekomme fleksibilitet i forbindelse med særlige arrangementer.

Vil du høre mere?

Send din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsportal. Vi afholder samtaler løbende, så søg allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Vistisen på mailen: Henrik.Vistisen@cbre.com.

Vi ser frem til at høre fra dig

Om CBRE GWS

Hos CBRE gør vi os umage. For vores kunder og for hinanden. Vi forpligter os til at være ordentlige, have sikkerhed for øje, have en tårnhøj faglighed og at hjælpe hinanden og spørge, hvordan kan vi blive bedre?

Samarbejdet med vores kunder er baseret på dialog, og vores ambition er at yde den bedste service ved at være de bedste til det, vi laver på vores felt. Derfor går vi på arbejde med stolthed for vores virksomhed og for hinanden. Og derfor leverer vi mere, end vores kunder forventer.

Hos os er du selv med til at tilrettelægge din arbejdsdag og dine opgaver, så det hænger bedst muligt sammen for dig – og så du arbejder med noget, du synes er spændende.