Smilende AP medarbejder

En arbejdsplads med overskud til alle

I AP Pension har vi overskud til alle – også til dig. Det er vores medarbejdere, der gør det muligt at skabe økonomisk og menneskeligt overskud til vores kunder. Og som arbejdsplads skaber vi rammerne, så du og dine kolleger får overskud i hverdagen.

AP Pension søger Kundekoordinator

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en Kundekoordinator til afdelingen Salgssupport i Salg & Rådgivning.

Om jobbet

Du bliver en del af en afdeling, bestående af tre kundekoordinatorer og én tilbudsspecialist, som til daglig arbejder tæt sammen, både i afdelingen og i særdeleshed på tværs af hele salgsorganisationen og andre afdelinger i AP Pension

Vi arbejder målrettet på at give kundevendte medarbejdere den rette understøttelse og vi arbejder tværgående for at optimere samarbejdet og sikre en effektiv og kundenær hverdag for vores kollegaer i Salg & Rådgivning.

Kort sagt samler vi trådene og er helt tæt på processen, når vi skal tiltrække og servicere såvel nye som eksisterende kunder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Sparringspartner for Mæglerkundechefer, Salgschefer og Partnerchefer
  • Håndtering af henvendelser fra mæglere, TA’ere og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til opgaver der knytter sig til tilbudsprocessen, f.eks. overenskomstområdet herunder opdatering af viden om overenskomster og bestillinger af lønsomhedsberegninger og skadesrapporter i samarbejde med andre afdelinger
  • Deltagelse på eksterne møder – f.eks. Mæglerseminarer
  • Koordinering af interne møder og arrangementer i Salg og Rådgivning
  • Bidrage til at optimere arbejdsprocesser og årshjul, så AP Pension opleves som et nemt sted at være kunde
  • Deltagelse i interne projekter hvor vi omsætter strategiske målsætninger til initiativer – f.eks. hvordan vi arbejder mere effektivt, eller hvordan vi gør AP Pension til en mere attraktiv samarbejdspartner for vores kunder

Din profil

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring i pensionsbranchen og har erfaring med servicering af firmapensionskunder.

Du har erfaring fra en lignende stilling i et pensionsselskab eller hos en pensionsmægler.

  • Du trives med at tage ansvar og sikre gode kundeoplevelser
  • Du trives med – til tider – korte deadlines og kan prioritere mellem flere opgaver
  • Du er tillidsskabende og imødekommende – og du kan godt lide at samarbejde med kollegaer på tværs af AP Pension
  • Du er en person, der arbejder godt sammen med andre og bidrager til at støtte hinanden i afdelingen, især når arbejdsbyrden er høj
  • Du er eller har ønske om at blive IDD certificeret fra Forsikringsakademiet
  • Du stiller spørgsmål ved standarden, så vi udvikler os og bliver bedre

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
  • En hverdag hvor du arbejder med forskelligartede opgaver
  • En nyetableret forretningsenhed ”Salgssupport” hvor du har mulighed for at være med til at etablere et stærkt team fra bunden
  • Dygtige og erfarne kollegaer og stor berøringsflade med mange afdelinger i AP Pension
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. En kort gåtur fra Orientkaj

Er du klar til at komme helt tæt på kunderne som det centrale bindeled i Salgsorganisationen?

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Anja Kalfner
Afdelingschef for Salgssupport
Mobil: 2061 4126

E-mail: ajk@appension.dk

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

6 styrker ved at være kunde i AP Pension

I AP Pension tror vi på, at overskud skaber ringe i vandet, når vi deler det med hinanden.

Læs mere om karriereveje i AP Pension
Medarbejdere holder internt møde

Trivsel og fællesskab

I AP Pension er sociale tiltag med til at løfte trivsel og fællesskab

  • Rabataftale til Pure Gym
  • Sundhedskomité
  • Sociale tiltag
  • Personaleforening
  • Fysioterapi
To medarbejder smiler til hinanden

Fleksibel arbejdsplads

I AP Pension bestræber vi os på at være en fleksibel arbejdsplads for dig som medarbejder

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Betalte fridage ved barn syg
  • Attraktiv barselsordning
  • Mulighed for ledsager ved sygdom
  • Fleksibilitet ved ændringer i dit liv
Stående medarbejder har en snak ude på gangen

Stærk overenskomst

I AP Pension har vi forhandlet en stærk overenskomst på plads, det betyder gode personalegoder for dig som medarbejder

  • Mellem 6-13 AP-dage om året
  • Mulighed for tilkøb af ferie
  • 17-19% arbejdsgiverbetalt pension
  • Attraktiv kantine
  • Gruppe-, sundheds- og tandforsikring

En tryg og fair ansættelsesproces

Når du søger et job hos os, kan du være tryg ved, at ansættelsesprocessen foregår på en fair og professionel måde med respekt for dig som individ. Det er vigtigt for os, at det er en god proces for dig.

quote icon

Vi investerer tid og engagement med kandidaten - og det er vigtigt for mig, at vi møder den enkelte i øjenhøjde. Derfor gør vi alt for, at du som kandidat føler dig hørt og set, så vi sikrer det rette match for begge parter.

Janni Bové Schou,
Chief Operating Officer

Portræt af Janni Bové Schou
4 af 5 stjerner

79 af AP Pensions medarbejdere har vurderet AP Pension på Jobindex

Ønsker du at læse mere om AP Pension?

Besøg vores virksomhedsprofil og læs mere om AP Pension som en arbejdsplads


AP Pensions logo

AP Pension

Sundkrogsgade 29

2150 Nordhavn

AP Pension

Axel Kiers Vej 11

8270 Højbjerg

LinkedIn

Følg os her