Online Sales Manager

Kastrup og mulighed for hjemmearbejde

Online salg af parkering i CPH er en vigtig del af vores forretning og for mange passagerer en helt central del af rejsen.

Vi spiller en afgørende rolle i at gøre parkeringen tryg, enkel og så stressfri som muligt, både når passagererne starter deres rejse, og når de vender hjem.

Målet er, at oplevelsen skal føles lige så naturlig og problemfri som enhver anden del af rejsen for vores passagerer.

Rolle og ansvar

Som Online Sales Manager bliver du ansvarlig for at vedligeholde og videreudvikle vores hjemmeside og app. Du får en central rolle i at sikre både stabil drift og en professionel, brugervenlig digital oplevelse for vores kunder, når de skal booke parkering. Kort sagt: du er med til at sætte retningen for, hvordan vi digitalt skaber værdi for passagererne.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opdatering og udarbejdelse af indhold og funktionalitet i CMS og løbende videreudvikling af platformene
  • Udarbejdelse og håndtering af kravspecifikationer, samt test og kvalitetssikring i forbindelse med nye releases
  • Indsamling og analyse af kundefeedback og data, både gennem dialog med kundeservice og via dataudtræk (fx i Excel), samt omsætning af indsigter til handling
  • Samarbejde med eksterne leverandører samt interne interessenter som IT, Marketing, Legal og parkeringsdriften
  • At være nysgerrig på, hvordan vi kan udvikle vores digitale løsninger, så vi hele tiden forbedrer brugeroplevelsen og skaber mere værdi for kunderne

For at få succes i rollen forventer vi, at du

Din rolle handler om at skabe digitale oplevelser, der gør en reel forskel for passagererne, når de booker parkering. Derfor lykkes du, når du både kan arbejde struktureret med detaljer og samtidig bidrage til at drive udvikling og forbedringer fremad.

Vi forventer, at du:

  • Har 1–3 års erfaring fra lignende stillinger eller studenterjobs, hvor du har arbejdet med digitale platforme
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for det digitale område, fx IT Universitetet, CBS (E-business) eller professionsbachelor fra KEA
  • Har interesse for at udvikle og forbedre digitale brugeroplevelser og trives med at teste og kvalitetssikre løsninger
  • Har erfaring med, kendskab til eller nysgerrighed på CRO (Conversion Rate Optimization)

Om os | Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver. Det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring, børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

Har vi fanget din interesse?

Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 21. september.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Director, Rasmus Peder Due Larsen, Commercial Excellence på rasmus.larsen@cph.dk eller Senior Product Manager, Anaïsa Kjærulf-Schønberg, Parking Sales på anaisa.schoenberg@cph.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk og engelsk- både skriftligt og mundtligt.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

506 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.