Elektriker til drift og vedligehold

Kastrup

Nu har du chancen for at blive en del af et dedikeret og dygtigt team med stor faglig stolthed. Hvis du er udlært elektriker og har interesse for teknik, så ser vi frem til at byde dig varmt velkommen ombord hos Light Terminal Electrics (LTA).

Om at være elektriker i CPH

Som en del af drift- og vedligeholdelsesopgaverne i Københavns Lufthavne (CPH), vil din dagligdag bl.a. gå med fejlretning og opfølgning på planlagt og forebyggende vedligehold på lufthavnens elektriske og tekniske installationer, så lufthavnen altid er i topform.

Vi ser frem til, at du bidrager med at:

  • Sikre udførsel af planlagt vedligeholdelse og løbende prioritere akutte opgaver
  • Dokumentere reparationer og vedligehold
  • Bidrage til den fortsatte videreudvikling af CPH’s tekniske udstyr og anlæg
  • Afhjælpe fejl meldt ind via TOC (Teknisk Operations Center)
  • Teknisk arbejde generelt

CPH er en lufthavn i døgndrift, og derfor kan arbejdstiden være skiftende. Du arbejder primært med dagvagter og vil løbende få nogle opgaver, som kan kræve, at du er her om aftenen eller natten.

I din dagligdag arbejder du tæt sammen med dine gode kollegaer i teamet og samarbejdspartnere på området. Vores primære kunder er samtlige af CPH’s afdelinger og eksterne brugere, så dit kendskab til og samarbejde med lufthavnen bliver omfattende.

Om hvordan du lykkes i jobbet

Du lykkes på den korte bane, når du udviser nysgerrighed over for dine opgaver og bidrager til det gode samarbejde.

På den længere bane lykkes du, når du arbejder med frihed under ansvar samt formår at planlægge og prioritere hverdagens opgaver. I en til tider travl hverdag er det også et succeskriterie, at du deler din viden med dine kolleger, og at jeres samarbejde skaber glæde og motivation.

Med i din professionelle bagage har du et 1.klasses servicegen og gode samarbejdsevner. Du har måske en uddannelse som elektriker samt indsigt og kendskab til teknik. Vi forestiller os, at du har 1-3 års erfaring med service og vedligehold af teknisk udstyr, erfaring med Microsoft Office samt et gyldigt kørekort til B-kategori.

Vi sørger for en god onboarding, hvor du, bl.a. via sidemandsoplæring, bliver oplært i lufthavnens geografi, området, tekniske anlæg samt den organisation, du vil indgå i. Oplæring og onboarding vil være med fokus på procedurer og sikkerhed, så du er godt rustet til at arbejde sammen med dine kommende kolleger.

Om afdelingen

Vi er en del af CMS (Commercial Maintenance Service), der er ansvarlig for alle tekniske vedligeholdelsesaktiviteter i CPH. I Light Terminal Electrics er vi ansvarlig for at afhjælpe akut opståede fejl og løbende vedligehold.

Vores team består foruden dig af syv gode kollegaer, og der er endnu en kommende kollega på vej. Hos os går ambitioner, samarbejde og godt humør hånd i hånd. Interesserne i teamet er mange, og vi glæder os til at lære dig at kende.

Om Claus, din nye leder

Som leder sætter jeg stor pris på godt humør i et miljø med højt til loftet, og du vil opleve, at jeg er til stede og nærværende, når der er behov for det.

Jeg arbejder målrettet og møder dig med frihed under ansvar. For mig er det vigtigt, at vi sammen når de planlagte opgaver til tiden og sparrer omkring de udfordringer, vi støder på.

Om os | Hvad kan vi tilbyde

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en familie, der hver dag engageret arbejder for at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, Sundhedsforsikring og pension tilbyder vi:

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

Stig ombord på din nye karriere

Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så ser vi frem til at få din ansøgning senest mandag den 14. september 2025. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, så skriv gerne til Technical Manager, Claus Schaufuss Peylecke via mail: claus.peylecke@cph.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kørekort og ren straffeattest er ligeledes forudsætninger i stillingen.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

500 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.