Duty Manager til effektiv driftsafvikling

Kastrup

Som Nordens største lufthavn er vi i CPH altid i sideløbende drift og udvikling, og det gælder bestemt også i afdelingen MIB / TLS (Marshall, Inspections and Bus Service - Trolley and Landsideservice). Derfor søger vi dig, der brænder for at lede, og som kan få dit team vellykket gennem både forandring og drift.

Om at være Duty Manager

I rollen som daglig leder, har du blandt andet ansvaret for trafikafvikling, bemanding, og de ledelsesmæssige opgaver indenfor området.

Dit primære fokus er at motivere og engagere medarbejderne, så den daglige drift kører optimalt, og trivslen i gruppen er høj. Dagligt vurderer og prioriterer du indkomne opgaver, og efterfølgende briefer du teamet.

De operationelle driftsopgaver fylder en stor del i din hverdag. Det er f.eks. at sikre den rette bemanding, herunder en effektiv driftsafvikling. Sammen med teamet udvikler og løser du opgaver indenfor arbejdsmiljø, uddannelse, trivsel og materielhåndtering mm. hermed også personaleansvar for dit eget team, hvor du er er en synlig, nærværende leder i det daglige.

Vi ser frem til, at du bidrager med at

  • Omsætte de langsigtede KPI'er til en kortsigtet hverdag, der giver mening for medarbejderne.
  • Udfærdige døgnrapport, overlevere opgaver og prioriteter.
  • Sikre optimal bemanding og effektiv drift – også når planen ændrer sig
  • Deltage i tværgående projektarbejde.
  • Skabe fokus på afdelingens mål.
  • Sikre god trivsel, afholde check-in/MUS-samtaler og være tydelig leder
  • Synlighed i den daglige operation

Som Duty Manager indgår du i en fast vagtordning, hvor du har weekendvagt hver 2. weekend samt en blanding af dag- og aftenvagter.

Om hvordan du lykkes i jobbet

Du lykkes på den korte bane, når dine kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt, gør, at du er utvetydig og både kan uddelegere opgaver og videreformidle ledelsesmæssige beslutninger.

Du lykkes på den lange bane, når du skaber værdi igennem din ledelse ved at engagere og motivere dine medarbejdere, så de har de rette kompetencer og gejst. Du trives med at informere om afdelingens mål og opgaver, og du samarbejder godt på alle niveauer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det væsentligste for os, men vi håber, at du boarder din nye stilling med en professionel håndbagage, der rummer følgende

  • Min. 5 års relevant erhvervserfaring med driftsmæssige opgaver
  • 3-5 års ledelseserfaring, hvor du både har opnået erfaring med operationel/driftsledelse og forandringsledelse
  • Engelsk på samtaleniveau
  • Kendskab til overenskomster og samarbejdet med tillidsrepræsentanter er en fordel
  • Gerne erfaring med LEAN samt planlægning/ressourcestyring
  • Kørekort til personbil er en forudsætning for stillingen - erhvervskørekort er et plus.

Om afdelingen

Kollegaerne i MIB / TLS glæder sig til at byde dig velkommen. Vi er en del af Operational Airport Services med ca. 580 medarbejdere, som alle er med til at sikre lufthavnens trafikafvikling med fokus på et højt service-og kvalitetsniveau 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Derfor betyder et stærkt sammenhold meget for os.

Vi tror på, at en mere ligelig fordeling af køn blandt vores medarbejdere skaber en bedre arbejdsplads og en bedre lufthavn. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge uanset køn.

Om Per, din nye leder

Jeg skaber resultater gennem mine medarbejdere ved at motivere, involvere og give ansvar videre. Jeg tror på, at tydelig kommunikation og empati er nøglen til både trivsel og stærke resultater.

Min ledelsesstil er præget af ærlighed, anerkendelse og handlekraft. Det er samtidig vigtigt for mig, at vi har en sund balance mellem arbejde og fritid.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest d. 12. september 2025.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, så skriv gerne til Coordinating Manager, Per Carsten Hørl via mail PER.CARSTEN.HOERL@CPH.DK

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 of 5 stars

500 af vores medarbejdere har evalueret Københavns Lufthavne på Jobindex

Københavns lufthavne - Fly på himlen

Vi skaber værdi sammen

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

To medarbejdere går sammen i lufthavnens gange

Danmarks største arbejdsplads på én lokation

Lufthavnen er som arbejdsplads med garanti ’One of a kind’ – et lille samfund, hvor alle dine kolleger, sammen med de øvrige lufthavnskolleger er en del af en stor mekanik, som summer af international atmosfære og en intens forventningsfuld glæde. Og her har vi brug for de allerbedste kræfter. Uanset funktion og faglighed bliver du en absolut uundværlig del af vores mangfoldige fællesskab.

Faktisk er der intet andet sted som vores. Fordi ’vores’ er noget, vi skaber sammen.

Bæredygtig lufthavn

Virksomheders arbejde med ansvarlighed har aldrig været så vigtigt, som det er i dag. I CPH bestræber vi os hver dag på at drive og udvikle Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn på en bæredygtig og ansvarlig måde. Det skal ske med respekt for både klimaet, miljøet og vores omverden. Vi ved, at vi spiller en særlig rolle hvad angår den bæredygtige omstilling af luftfarten. Dette ansvar forholder vi os aktivt til.

Vi har blikket fast rettet mod vores ambitiøse klimamål: Driften af lufthavnen skal være emissionsfri i 2030, og i 2050 skal hele lufthavnen, inklusive flytrafikken, være fri for emissioner.

Kollegaer sidder og taler sammen
Kollegaer sidder og taler sammen

Let’s travel together to a better tomorrow

ikon - Gæstfrihed

Gæstfrihed

Vi tager os af vores kunder og samarbejdspartnere som en god vært tager sig af sine gæster – og vi gør det på en personlig måde. Vi møder vores kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og er omsorgsfulde og nærværende – med et glimt i øjet, når situationen er til det. Vi sætter en ære i at se og forstå kundernes ønsker og behov – allerhelst på forkant og før de selv gør det.

ikon - Partnerskab

Partnerskab

Vi bygger vores forretning på fælles værdiskabelse og ansvarlig vækst i tætte partnerskaber. Vi er gode skarpt blik for sammenhængen mellem udbytte og omkostninger – både på egne og på vores kunders og partneres vegne. Vi samarbejder effektivt og inddrager hinanden på tværs og i tide - vi deler viden og giver feedback, så vi sammen kan løfte vores performance.

ikon - Respekt

Respekt

Vi driver forretningen med respekt for hinanden og for vores omverden. Vi bygger vores relationer på tillid og rummer hinandens forskelligheder. Vi lytter til og anerkender hinandens synspunkter. Vi tager ansvar og holder ord – vi gør, hvad vi siger, og vi holder, hvad vi lover.

ikon - Stolthed

Stolthed

Vi er passionerede og brænder for at skabe lufthavnsoplevelser i verdensklasse. Vi er ambitiøse med det, vi gør, og stræber altid efter at blive bedre ved at lære – både af vores successer og af vores fejl. Vi er stolte af vores arbejdsplads og den rolle, den har. Samtidig er vi ydmyge over for den opgave, vi løfter, og over for de mennesker, vi servicerer og samarbejder med.