Vil du være med til at sikre, at vores erhvervskunder i Syd- Vestsjælland og Ørerne får det optimale ud af deres økonomi og fortsætter med at være blandt de mest tilfredse kunder i Danmark?
I Nykredit fokuserer vi på at være erhvervskundernes foretrukne finansielle partner, hvilket betyder, at vi altid har kunden i centrum. Som erhvervsrådgiver skal du gøre alt for at give vores erhvervskunder den bedst mulige rådgivning med det helt naturlige mål at skabe lønsomhed i din portefølje – til gavn for både kunden og Nykredit.
Du samarbejder med en række specialister, som kan forsyne dig med data, faglig sparring og oplæg, så du er bedst muligt klædt på til dine kundemøder, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde den mest optimale løsning til netop de kunder, du arbejder med. Det er en forudsætning at arbejde tæt sammen med specialisterne og inddrage dem i dagligdagen. Vores centrale supportteam sørger for administration og dokumentudarbejdelse, så du kan bruge tiden på at møde og rådgive kunderne.
Dine ansvarsområder bliver at:
Du er finansielt uddannet og har interesse for - og erfaring med - at rådgive virksomheder. Du er nysgerrig og opsøgende - og samtidig ser du det som værende et af dine primære mål at skabe gode og langvarige relationer med dine kunder.
Du værdsætter samarbejde og netværk, da det er væsentligt for at skabe udvikling, og samtidig lægger du vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dine forskellige arbejdsopgaver udvikler dig fagligt såvel som personligt. Deltagelse i netværk og kundearrangementer vil være en del af jobbet, og du trives med at arbejde tæt sammen med kolleger og øvrige rådgivere omkring kunderne, eksempelvis advokater og revisorer. Gennem helheldsrådgivning og dyb kundeforståelse sikrer du tilfredse kunder.
Du bliver en del af et team i fremdrift, hvor kunderne er den vigtigste ”driver” i det daglige. På Center Næstved har vi også vores landbrugscenter samt vores privat- og Private Banking-centre, hvilket giver endnu flere muligheder for at komme tæt på alle kunderne. Du kommer derfor til at være med til at sikre ”brobygning” mellem de forskellige teams. Godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater betyder meget for os. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt samarbejde. Hvis du har mål og kan skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit.
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Niclas Gøttsche på tlf. 60 21 43 22. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Ansøgningsfrist: 25.08.2025.
Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Vi vil være til stede i hele landet og gøre vores kunders drømme til virkelighed. Det kræver, at vi har ambitiøse, engagerede og tilfredse medarbejdere.
I Nykredit lover vi udvikling til dig, der vil og kan – og langt de fleste af vores kolleger vil sige, at det gælder både faglig og personlig udvikling. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring vil blive styrket gennem sparring med specialister og kolleger.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne. Derfor vil du også være omgivet af engagerede kolleger, der i fællesskab spiller hinanden bedre. Vi vil nemlig kendes for en kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft.
Som de eneste i den danske finansielle sektor er Nykredit ejet af en forening, Forenet Kredit, hvis medlemmer er vores kunder. Forenet Kredit ønsker, at det overskud, Nykredit sender til dem, skal komme kunderne i Nykredit-koncernen til gode i form af rabatter og tilskud. Det er det, vi kalder ForeningsFordele.
Som rådgiver er ForeningsFordele en vigtig del af din dialog med kunderne. Det gælder også fordele, der skal gøre det nemmere for vores kunder at træffe grønne valg. Vi har nemlig grønne produkter og løsninger på hylderne til alle vores kundegrupper. Det er vores måde at bidrage til et grønnere Danmark, og det er noget, vi er stolte af.